Call for abstracts! NSA 2018

Det er nu tid til at indsende abstracts til den 29. Nordic Sociological Association Conference, som vil blive afholdt i Aalborg d. 8.-10. august 2018. Konferencens titel er The Global North – Welfare policies, mobilities, inequalities, and social movements.

Konferencen giver rig mulighed for at netværke med kolleger, for at blive inspireret og for at holde sig opdateret indenfor de seneste udviklinger i dansk, nordisk og international sociologi. Deadline for abstracts er den 1. maj 2018.

Indsend dit abstract nu på http://www.nsa2018.aau.dk/Call+for+abstracts/

Læs beskrivelsen af de interessante sessions her: http://www.nsa2018.aau.dk/Sessions/

Prominente talere indenfor sociologien vil give en keynote speech på konferencen. Professor Mike Savage fra London School of Economics (LSE) vil holde oplægget ”Escalating inequality & global geo-politics”. Savage har igennem mange år forsket i social stratifikation og ulighed, og har været blandt de mest indflydelsesrige sociologer i genoplivningen af klassebegrebet i Europa i de seneste årtier.

Professor Guy Standing fra SOAS University of London, giver en præsentation med titlen “Responding to Rentier Capitalism: A Precariat Charter”. Standing har skrevet intensivt om arbejdsmarkedsproblematikker, og er måske bedst kendt for sit arbejde om det såkaldte ’prækariat’.

Desuden er vi glade for at kunne byde velkommen til Dr. Prerna Singh. Hun er Mahatma Gandhi Associate Professor of Politics and International Studies, Department of Political Science, Watson Institute for Public Policy and International Affairs, Brown University. Hun er forfatter til den prisvindende bog How Solidarity Works for Welfare: Subnationalism and Social Development in India (2015, Cambridge University Press). Hun vil i sin keynote ”Nationalism and Welfare” bidrage med en international perspektivering af, hvad forståelsen af velfærd kan rumme.

Sommerkonferencen vil blive holdt i centrum af havnebyen Aalborg, som har gode transportmuligheder og muligheder for at nyde byen og nattelivet.

Vi håber at se dig til august!

Hvis du har spørgsmål, så skal du være velkommen til at tage kontakt via nsa2018@socsci.aau.dk