Efterårsprogram og Dansk Sociologikongres 2018

Sommeren går på hæld og snart sætter efteråret ind. Vi vil i dette nyhedsbrev løfte sløret for, hvilke arrangementer næste sæson byder på og invitere til Dansk Sociologikongres 2018.

Efterårsprogrammet

Dansk Sociologiforenings efterårsprogram er nu klart.

Klik her for at se det i fuld størrelse.

”Sociale og emotionelle kompetencer”

 Annick Prieur & Sune Qvotrup Jensen

Vi skyder efteråret i gang med et foredrag om sociale og emotionelle kompetencer.

Perspektivet på disse kompetencer har igennem årene ændret sig. Hvor de tidligere blev opfattet som personlige egenskaber ses de i dag som samfundsmæssigt relevante. Dette medfører at der i flere velfærdsstatslige sammenhænge forsøges at tilføre enkeltindivider sådanne kompetencer. Politistuderende og unge arbejdsløse er eksempler på, hvordan sociale og emotionelle kompetencer i dag italesættes og trænes. Men hvor stammer denne udvikling fra? Hvordan er begrebet om sociale kompetencer blevet centralt? Og hvilke mere overordnede samfundsmæssige udviklinger er det nye fokus på sociale kompetencer knyttet til?

Kom til foredrag d. 28. september og bliv meget klogere!

Arrangementet foregår på AAU i København i bygning A, lokale 2.1.021 kl. 15.00-16.30 og er et samarbejde mellem Dansk sociologiforening og Emotionssociologisk netværk.

For nærmere information: http://sociologi.dk/soc/2017/08/09/annick-prieur-og-sune-qvotrup-jensen-sociale-og-emotionelle-kompetencer/

Dansk Sociologikongres 2018

Dansk Sociologiforening indbyder alle interesserede til sociologisk kongres!

I samarbejde med Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet samler Dansk Sociologiforening alle sociologi-interesserede i hele Danmark.

Hovedtemaerne vil kredse om fællesskaber, social sammenhængskraft og eksklusion i mangfoldige samfund. Foredragene vil byde på oplægsholdere fra både USA, Norge og Rusland.

Kongressen foregår d. 25. og 26. januar på Syddansk Universitet i Esbjerg.

Så du kan allerede nu sætte et stort kryds i kalenderen og begynde at glæde dig!

Alle interesserede opfordres til at deltage med papers og sessioner, der behandler sådanne temaer fra forskellige vinkler. Men også andre sociologiske emner er mere end velkomne.

For yderligere information:

http://sociologi.dk/soc/2017/08/14/dansk-sociologikongres-2018/