Oplægget vil forsøge at rekapitulere den oprindelige forbindelse mellem biopolitik og politisk økonomi, hvorefter der skrides til en diskussion af den nutidige bioøkonomi. I flere diagnoser af nutidens kapitalisme spiller kategorien ’liv’ en central rolle, idet økonomien hævdes at blive transformeret fra baseret på fysisk kapital til nu også at kapitalisere på viden og på den såkaldt humane kapital.

Har Kapitalismen som konstitueret økonomisk system fortsat brug for støtte fra spirituelt-etiske ressourcer, ligesom det ifølge Max Weber var tilfældet under systemets historiske konstituering. Her bliver Boltanski og Chiapello’s bog The New Spirit og Capitalism præsenteret som et bud på Webers gamle tese.

Paneldiskussion mellem Michael Hardt, Peter Miller og Henrik Dahl fra den danske sociologkongres 2005

Camilla Sløk, Steen Sidenius, Ole Bjerg i paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Rasmus Willig, Lars Geer Hammershøj, Martin Fuglsang, Anders Fogh Jensen, Rasmus Jonsen i afsluttende paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Camilla Sløk prøver som teolog at forstå den patologiske tanke gennem religionen. Hvorfor er mennesker stadig troende? Kan man forstå religion som social patologi i en ellers oplyst verden? Bl.a. nævner Sløk fundamentalisme som mulig sociale patologi.

Steen Sidenius mener at tragikerens spillerum er frisat i den moderne horisont. Vigtigere er det måske, at der viser sig en forskel mellem moral- og ekstramoralsk tragik. I kølvandet på Nietszche ønsker foredraget at spørge til horisonten for en ekstramoralsk tragik – og i forhold til ‘helbredelse’ at tænke kunsten som fastholdt tonicum.

Lars-Henrik Schmidt forsøger på at udstanse ’vreden’ som socialanalytisk kategori samt i lyset heraf at drøfte vreden som eventuel social patologi og spiralbevægelse. Spørgsmålet er, om vreden som tildragelse er i tiltagende. Er det passende at gøre en vredesproblematik gældende? Han taler desuden om respekt overfor anerkendelse.

Anders Fogh Jensen behandler spørgsmålet omkring sociale patologier, gennem medicinsk defineret epidemier. Han vil forstå menneskenes organiseringsmåder i forbindelse med epidemier af forskellige medicinsk definerede sygdomme.

Lars Geer Hammershøj forstår begrebet om sociale patologier i relation til et selvdannelsesperspektiv. Sociale patologier udspringer ikke længere af sociale hindringer for selvrealisering – hvilket er den traditionelle opfattelse i socialfilosofien inklusiv Honneth – men af selvrealiseringen selv.