Carsten Bagge Lausten om Boltanski & Chiapellos værk “Den nye kapitalsmes ånd”

I oplægget vil Gorm Harste beskrive forskellige systemiske dynamikker, der ligger bag besyngelsen af reformfeberen i samfundsforandringen. I modsætning til kapitalismen kan Tiden og Tempoet ikke afskaffes. Men er det kapitalismen der er primus motor i samfundsudviklingen?

I Immanuel Kants skelnen mellem ’verden’ og ’natur’ diskuterer Jøker Bjerre behovet for miljøets politiske genkomst. Den ”verdenslige” variant er den, der går ind for fredning af oprindelige landskaber, dyrs rettigheder, politisk forbrug, begrænsning af den lokale befolknings adgang til naturområder, etc. Den ”naturlige” økologiske bevægelse, derimod, arbejder for politiske forandringer af samfundet i almindelighed.

I oplægget vil Beck Holm forsøge at identificere nogle af de væsentligste konflikter mellem modstridende legitimeringssystemer med henblik på en nærmere forståelse af dels konsekvenserne for de kapitalistisk producerende samfund, dels muligheden for en antikapitalistisk politisk praksis.

Oplægget vil forsøge at rekapitulere den oprindelige forbindelse mellem biopolitik og politisk økonomi, hvorefter der skrides til en diskussion af den nutidige bioøkonomi. I flere diagnoser af nutidens kapitalisme spiller kategorien ’liv’ en central rolle, idet økonomien hævdes at blive transformeret fra baseret på fysisk kapital til nu også at kapitalisere på viden og på den såkaldt humane kapital.

Har Kapitalismen som konstitueret økonomisk system fortsat brug for støtte fra spirituelt-etiske ressourcer, ligesom det ifølge Max Weber var tilfældet under systemets historiske konstituering. Her bliver Boltanski og Chiapello’s bog The New Spirit og Capitalism præsenteret som et bud på Webers gamle tese.

Paneldiskussion mellem Michael Hardt, Peter Miller og Henrik Dahl fra den danske sociologkongres 2005

Camilla Sløk, Steen Sidenius, Ole Bjerg i paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Rasmus Willig, Lars Geer Hammershøj, Martin Fuglsang, Anders Fogh Jensen, Rasmus Jonsen i afsluttende paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Camilla Sløk prøver som teolog at forstå den patologiske tanke gennem religionen. Hvorfor er mennesker stadig troende? Kan man forstå religion som social patologi i en ellers oplyst verden? Bl.a. nævner Sløk fundamentalisme som mulig sociale patologi.