Webinar: Unge mænd og afstand til ligestilling

– Generelt backlash eller socialt differentierede positioner?

Dansk Sociologiforening inviterer til webinar d. 20/1 kl. 14-15 med Ditte Shamshiri-Petersen, Institut for Samfund og Politik, Aalborg Universitet, som oplægsholder.

Webinaret vil foregå fra kl. 14 og en times tid frem, med mulighed for spørgsmål og debat efter Ditte Samshiris oplæg (30-40 min). 

Webinaret foregår via Teams! Følg webinaret her

Hvis linket driller: 
Møde-id: 330 393 027 325 73 
Adgangskode: jp3dY9Jb

Det er frit for alle at deltage!

Webinaret tager afsæt i en nyere artikel af Ditte Shamshiri-Petersen, Sune Qvotrup Jensen og Ann-Dorte Christensen, som undersøger variationer i unge mænds holdninger til ligestilling i Danmark gennem et maskulinitetsteoretisk perspektiv.

Med udgangspunkt i omfattende data kortlægger artiklen, i hvilken grad unge mænd som gruppe er kritiske over for ligestilling, og hvilke konkrete ligestillingstemaer, herunder hashtag #MeToo og kønsdiskrimination, der vækker størst skepsis. Samtidig analyseres de sociale og politiske faktorer, der skaber forskelle internt i gruppen af unge mænd, med særligt fokus på uddannelse, indkomst, geografisk placering og politisk orientering.

På baggrund af artiklen giver arrangementet en nuanceret indsigt i centrale resultater om unge danske mænds kønspolitiske holdninger og de sociale og politiske faktorer, der former dem, i en tid præget af stigende polarisering. Resultaterne perspektiveres i relation til den bredere anti-gender-bevægelse og højrepopulistiske strømninger, som ses i Europa.

– Vi ser virkelig frem til et spændende webinar og håber på spørgsmål og saglig debat efterfølgende.

// Dansk Sociologiforening