Open access

Tirsdag den 25. februar inviterede Dansk Sociologiforening til oplæg og paneldebat om open access. Oplæggene blev afholdt af Jørgen Burchardt (forsker i viden, teknologi og organisation, Museum Vestfyn) Mikkel Willum Johansen (lektor i videnskabsteori ved institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet) og Hanne Andersen (professor i videnskabsteori og institutleder på institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet). Debatten blev modereret af Barbara Fersch fra Dansk Sociologiforening.

Oplæggene om open access kan høres her:

Frit valg og Fake news

Tirsdag d. 5. november inviterede Dansk Sociologiforening til oplæg om fake news, nydhedsstrømmen, medier og algoritmer, på bagkant af valget. Efter de to oplæg var der spørgsmål og debat modereret af Dansk Sociologiforenings bestyrelsesmedlem Emma Steffensen Bach. Her kan du høre oplæggene fra både Mark Blach-Ørsten og Tobias Bornakke.

 

Oplæg ved Mark Blach-Ørsten, professor (mso) v. journalistisk på RUC:

Oplæg ved Tobias Bornakke, ph.d. og partner hos Analyse & Tal:

Stor tak til alle der deltog i arrangementet!

Dansk Sociologiforening

Sociologiens plads i det digitale samfund

– Hvordan er den sociologiske faglighed vigtig i arbejdet med digitalisering og teknologi?

Tirsdag d. 7. maj inviterede Dansk Sociologiforening, i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet, fire sociologer på besøg til et karrierearrangement, for at fortælle om deres sociologiske arbejde med digitalisering og teknologi.

Nedenfor findes panelets præsentationer af sig selv og deres arbejde med digitalisering i hverdagen, samt introduktionerne ved moderator Anders Blok fra Sociologisk Institut Københavns Universitet. Tak til alle der deltog ved arrangementet og en særlig tak til Malene Olsen, Frederik Larsen, Rikke Syberg Kjær og Signe Skov-Hansen, for at komme og fortælle om deres vej med sociologien og dens former og muligheder indenfor den digitale og teknologiske udvikling.

Intro ved moderator Anders Blok og præsentation ved Malene Olsen (User Experience Researcher i Tradeshift):

Præsentation ved Frederik Larsen (Business Intelligence Developer i Coloplast):

Præsentation ved Rikke Syberg Kjær (Digitaliseringskonsulent i Gentofte Kommune):

Præsentation ved Signe Skov-Hansen (Innovationschef på Danmarks Tekniske Museum):

Dialog om digitale platforme

Tirsdag d. 19. februar inviterede Dansk Sociologiforening, i samarbejde med FAOS, til seminar om digitale platformes muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet. Arrangementers første del bød på et oplæg ved ph.d. og lektor Anna Ilsøe, hvor hovedresultaterne fra forskningsprojektet IRSDACE blev præsenteret. Dette blev efterfulgt af en paneldebat, om veje til bæredygtige digitale platforme i Danmark og Europa.

Nedenfor findes Anna Ilsøes oplæg samt Power Point præsentationen brugt ved seminaret. Anna har været tovholder på den danske del af IRSDACE undersøgelsen, der er et forskningsprojekt igangsat af EU-kommissionen. Her har målet bl.a. været at svare på, hvornår dialogen mellem aktørerne fører til udviklingen af bæredygtige løsninger, og hvordan man kan stimulere platformenes innovative og vækstmæssige potentiale.

Oplæg ved ph.d. og lektor Anna Ilsøe:

Power Point præsentation fra Anna Ilsøes oplæg:

Annas præsentation

Sociologiens bidrag til klimaproblematikken

-Hvordan arbejder sociologer med at imødegå den globale klimaudfordring?

Tirsdag d. 14. november inviterede Dansk Sociologiforening, i samarbejde med Sociologisk Institut på Københavns Universitet, fire sociologer på besøg til at fortælle om deres sociologiske arbejde med den globale klimaudfordring.

Nedenfor findes panelets præsentationer af sig selv og deres arbejde med klima i hverdagen, samt introduktionerne ved moderator Anders Blok fra Sociologisk Institut Københavns Universitet. Tak til alle der deltog ved arrangementet og en særlig tak til Frieda Molin, Rasmus Sielemann, Martha Nørgaard og Majken Mac, for at komme og fortælle om deres vej med sociologien og dens mange former og muligheder indenfor klimaproblematikken.

Intro ved moderator Anders Blok og præsentation ved Frieda Molin

Præsentation ved Rasmus Sielemann

Præsentation ved Martha Nørgaard

Præsentation ved Majken Mac

Ungdomsoprøret i ’68 – Et sociologisk (gen)besøg

22. oktober fik vi besøg af Thomas P. Boje, Drude Dahlerup og Laura Friis Wang, der hver især fortale om ungdomsoprøret i ’68 og dets betydning i dag.

I anledning af Ungdomsoprørets 50 års jubilæum inviterede Dansk Sociologiforening til oplæg og debat om oprøret dengang og i dag. Her spurgte vi: Hvilken betydning har oprøret haft historisk? Har det relevans i dag og bør det have det? Mens Thomas P. Boje fortalte om, hvordan ’68 oprøret udgjorde et opgør med sociologiens hidtidige faglige normer og traditioner, fortalte Drude om kvindeoprørets historiske betydning dengang og i dag, hvor vi ser bevægelser som #metoo. Laura Friis Wang fortalte om sine oplevelser og tanker, om de interviews hun i foråret lavede for Information. Det var skønt at se, at så mange mødte op og hvordan det blev til en spændende debat mellem generationer om forholdene for et oprør i ’68 og i 2018.

Nedenfor kan de tre oplæg høres:

Intro ved Søren Lund Frandsen og oplæg ved Laura Friis Wang

Oplæg ved Thomas P. Boje

Oplæg ved Drude Dahlerup

Digitalisering af Arbejdsmarkedet

Onsdag den 8. november afholdtes arrangement om digitalisering af arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Mange danskere oplever store ændringer i deres arbejde i takt med indførslen af ny teknologi. Samtidig giver opblomstringen af forskellige digitale platforme mulighed for, at danskere kan supplere deres indtægter ved at udføre opgaver eller udleje deres ejendom. Digitaliseringen skaber nye muligheder, men medfører også nye udfordringer og problemstillinger.

Hvor udbredt er digitalisering i Danmark? I hvilke brancher resulterer digital automatisering i et øget behov for uddannelse, efteruddannelse og mobilitet? Er digitale platformsarbejdere sikret sociale ydelser?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på ved et arrangement på Københavns Universitet den 8. november kl. 15. Her kan du høre oplæg fra lektor Anna Ilsøe og videnskabelig assistent Louise Weber Madsen, der netop har udgivet den hidtil største undersøgelse af digitalisering af arbejdsmarkedet i Danmark.

Til arrangementet vil de to forskere præsentere deres undersøgelse, og efterfølgende vil der være en paneldebat med Simon Tøgern, Formand for HK/Privat og Morten Schønning Madsen, Underdirektør i Dansk Erhverv.

Nedenfor ses lydfil fra arrangementet:

”Selvets Kultur” den 6. okotber 2017

6. oktober kl. 17:30-19:00 holdt Søren Juul foredrag om Selvets kultur.

  Foto: Jonas Thorborg Stage

I sin nye bog argumenterer Søren Juul for, at de vestlige samfund med modernitetens udvikling har gennemgået en udvikling i retning af øget individualisering – i Danmark kultiveret af velfærdsstaten. Individkulturen har bragt meget godt med sig men giver også anledning til menneskelig lidelse og gør det svært for moderne mennesker og lande at forstå deres indbyrdes afhængighed og finde kollektive løsninger på de udfordringer de står overfor. Standarden for de kritiske analyser finder forfatteren i anerkendelsestanken, som repræsenterer en antitese til det menneskesyn og den fornuft, der er fremherskende i selvets kultur.

Nedenfor ses oplæg og slides samt lydfil fra foredraget:

Oplæg om Selvets kultur

Slides til selvets kultur