Gratis metodekursus for medlemmer: Kvalitative forløbsundersøgelser

Kom til metodekursus i kvalitative forløbsundersøgelser, og hvordan man kommer i gang med at udføre dem.

Kvalitative forløbsundersøgelser handler om at følge mennesker gennem tid ved eksempelvis at foretage interviews med dem ad flere omgange eller at observere dem. Kurset henvender sig til sociologiinteresserede i arbejde såvel som studerende, som planlægger eller er i færd med at foretage en kvalitativ forløbsundersøgelse. Det kan være en undersøgelse i forhold til borgere, der får en form for indsats, eller andre former for undersøgelser, hvor der gennem forløbstilgangen åbnes op for en særlig indsigt i forandringer.

På kurset bliver du introduceret for forløbsundersøgelsens forskellige aspekter og etiske udfordringer – og vores fokus ligger på at give dig redskaber til at igangsætte dine egne forløbsundersøgelse.

Vi byder på lette snacks og kaffe/te undervejs.

Metodekurset afholdes tirsdag d. 30. oktober kl. 14.00-18.00 på Aalborg Universitet, København: Frederikskaj 10b, bygning C, 1. sal, Studio 1, 2450 København SV

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men en kræver tilmelding.

Bliv medlem her