Born to Rule: The Making and Remaking of the British Elite

Udgivet den af

I en tid hvor eliternes politiske indflydelse er åbenbar, inviterer Foreningen for Elite og Magtstudier og Dansk Sociologiforening til oplæg med Sam Friedman (professor i sociologi, London School of Economics) om eliter og hans bog ”Born to Rule”.

Når man tænker på den britiske elite dukker velkendte karikaturer straks op. Men er nutidens magthavere i England stadig konservative, født ind i privilegier og salvet på Eton og Oxford? Eller er en ny, progressiv elite ved at tage form – med andre værdier og politiske instinkter? I dette oplæg gennemgår Sam Friedman, baseret på hans nye bog Born to Rule (skrevet sammen med Aaron Reeves), et omfattende datasæt i jagten på svar.

Friedman undersøger profilerne, interesserne og karriererne hos over 125.000 medlemmer af den britiske elite fra slutningen af 1890’erne og frem til i dag. Kernen i studiet er det historiske Who’s Who-register, men Friedman og Reeves har også brugt slægtsforskning, skiftedata samt gennemført interviews med over 200 ledende personer fra mange forskellige baggrunde og erhverv for at finde ud af: Hvem styrer Storbritannien, hvordan tænker de – og hvad vil de?

Deres konklusion? Der er mindre bevægelse i toppen, end vi tror. Jo, der er sket fremskridt, når det gælder inklusion af kvinder samt sorte og asiatiske briter – men de, der er født ind i den rigeste 1 %, har næsten lige så stor sandsynlighed for at nå ind i eliten i dag som for 125 år siden.

Det, der har ændret sig, er, hvordan eliterne præsenterer sig selv. I dag arbejder eliten hårdt for at overbevise os om, at de er helt almindelige mennesker – i måden, de fortæller deres baggrundshistorie, viser deres kulturelle smag, eller retfærdiggør deres position gennem meritokrati. Og det giver mening – de viser, at der blandt den britiske offentlighed findes et stærkt symbolsk marked for “det almindelige”.

Men hvorfor skal vi bekymre os om det? Fordi den elite, vi har, påvirker den politik, vi får. Born to Rule viser, at den familie, du bliver født ind i, og de skoler, du går på, har en dybtgående indflydelse på, hvordan magt udøves.

Sam Friedman er professor i sociologi ved London School of Economics og medforfatter til The Class Ceiling: Why it Pays to be Privileged samt forfatter til Comedy and Distinction: The Cultural Currency of a ‘Good’ Sense of Humour. Han er desuden medredaktør af The British Journal of Sociology.

*Oplægget afholdes på engelsk

Praktisk: 

Tidspunkt: Mandag d. 2. juni, kl. 17.00 – 19.00

Adresse: CBS Kilen, Kilevej 14A, 2000 Frederiksberg
Lokale: 43

** Lokalet har adgang for kørestolsbrugere

Vredens (begrœnsede) rum:

Udgivet den af

Ulige betingelser for vrede blandt unge pà tvœrs af sociale positioner i samfundet

Vrede er en universel følelse, der kan opstå af mange grunde – men ofte er den tæt forbundet med oplevelsen af uretfærdighed. Netop derfor rummer vreden et vigtigt, og ofte overset, potentiale: den kan fungere som drivkraft for handling og dermed skabe mulighed for forandring. Dette potentiale er imidlertid ikke lige tilgængeligt for alle i samfundet.

Formålet med dette oplæg er at belyse de ulige vilkår, der præger unges muligheder for at udtrykke vrede på tværs af sociale positioner. Hvad betyder eksempelvis køn for vredens legitimitet? Og hvordan påvirkes denne mulighed, når etnicitet og hudfarve bringes i spil?

Med afsæt i sin aktuelle forskning vil Betül Özkaya introducere, eksemplificere og diskutere, hvordan vredens rum formes af sociale uligheder – og hvordan disse forhold påvirker, hvem der har (og ikke har) adgang til vredens potentiale som redskab i kampen mod uretfærdigheder. 

Betül Özkaya er ph.d.-stipendiat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i vrede blandt unge som en del af forskningsprojektet ANGER.

Arrangementet er gratis og for alle interesserede. Efter oplægget vil der være mulighed for at stille spørgsmål. Du må gerne tilkendegive din interesse for arrangementet på Facebook

Praktisk: 

Tirsdag d. 13/5 kl. 17-18

Adresse: A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
Lokale: 1.001 (konferencesal- A bygningen)
Det er muligt at komme til lokalet i kørestol. 

Dansk Sociologiforening byder på drikkevarer til arrangementet. 

SOCIOLOGI OG DISABILITY STUDIES

Udgivet den af

Hvordan kan sociologien bidrage til at udfordre og udvide forståelsen af handicap? Og hvordan kan disability studies og critical inspirere nye perspektiver i sociologisk forskning?

I dette oplæg udforsker Emil Falster og Olivia Dahl, i samarbejde med Dansk Sociologiforening, samspillet mellem sociologi og disability studies. Gennem præsentation af deres aktuelle forskning hver i sær, vil vi gå i dybden med handicap som et sociologisk problemfelt.

Efter oplæggene inviteres deltagerne til en åben diskussion, hvor vi sammen reflekterer over feltets status og fremtid: Hvilke udfordringer står vi overfor, og hvilke muligheder ligger forude?

Dette oplæg er for alle, der ønsker at forstå, hvordan sociologien og disability studies kan arbejde sammen om at skabe en mere inkluderende og nuanceret forståelse af det sociale liv.

Om oplægsholderne:

Olivia Dahl er ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun forsker bl.a. i det gode liv i relation til hverdagslivet hos personer med funktionsvariationer og handicap. Hendes forskningsinteresser omfatter disability studies, herunder crip-studies, kvalitative metoder. Hun har startet en skriveskole og fællesskab med Caspar Eric kaldet “Skolen for Crip Poesi”, hvor hun undersøger, hvad der sker, når mennesker i marginaliserede positioner kollektivt skriver poesi om tilværelsen.

I oplægget ”Fra Outsiders til Crip theory”, zoomer Olivia Dahl ind på, hvordan handicapdiskurser påvirker synet på, behandlingen af og mulighederne for mennesker med handicap. Hun guider tilhørerne gennem teoretiske, historiske og samtidige opfattelser af handicap og præsenterer Crip-theory; et omdiskuteret teoretisk begreb, der åbner mulighed for at forstå handicap som en positiv identitetsform, der bringer værdi til verden. 

Emil Søbjerg Falster, som er ph.d. og postdoc ved Universal Design Hub/Bevica samt Aalborg Universitet, forsker i handicap, normalitet og magtstrukturer i samfundet. I dette oplæg vil han dele sin viden og indsigt fra sin nyeste bog, “Ableisme: Magt, menneskesyn og myten om den normale krop”, hvor han undersøger, hvordan samfundets forestillinger om den “normale” krop skaber barrierer for mennesker med handicap.

Praktisk information:

Torsdag d. 13. marts kl. 17

Forskningskollektivet, 4.1. 18, CSS, KU

Det er muligt at komme til lokalet med kørestol. 

Dansk Sociologiforening byder på drikkevarer til arrangementet. 

Bliv del af den sociologiske scene i Danmark – Dansk Sociologiforening søger studentermedhjælper!

Udgivet den af

Har du lyst til at have indflydelse på den sociologiske scene i Danmark og repræsentere dine medstuderendes interesser? Og har du samtidig mod på at tage ansvar og initiativ, at arbejde selvstændigt og tænke kreativt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Dansk Sociologiforening søger nemlig en engageret studentermedhjælper til bl.a eventafvikling, kommunikations- og administrationsopgaver.

Om Dansk Sociologiforening:

Dansk Sociologiforening er en frivillig forening, som er til for alle med interesse i sociologi. Vi afholder mange forskellige typer af arrangementer – fra foredrag til metodekurser, debatter, quizaftener, samtalemiddage mm. Vi bestræber os på at inddrage den nyeste forskning inden for specifikke sociologiske problemstillinger eller aktuelle udfordringer og muligheder, som dansk sociologi og samfundet står overfor. Gennem vores talrige aktiviteter skaber vi mulighed for at samle forskellige grene og fløje af sociologien, så flest mulige stemmer kan inddrages i udviklingen af sociologien i Danmark.

Arbejdsopgaverne for Dansk Sociologiforening indbefatter:

  • Planlægning, koordinering og afvikling af foreningens arrangementer
  • Kommunikations- og formidlingsopgaver bl.a. på foreningens hjemmeside og sociale medier, herunder kreative opgaver som plakatdesign. Kendskab til WordPress er en fordel, men ikke et krav.
  • Mødefacilitering og referatskrivning ved bestyrelsesmøder
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver.
  • Hjælpe tidsskriftet Dansk Sociologi med møder, udgivelse og håndtering af processen fra indsendelse til udgivelse

Vi tilbyder:

  • Indsigt i, hvad der rører sig på den sociologiske scene i Danmark: Du får fingeren på pulsen i forhold til aktuel forskning og debatter
  • Mulighed for at arrangere faglige oplæg og arrangementer, du selv brænder for og løfte nogle af de perspektiver, der fylder for studerende i et stærkt fagfællesskab
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af kompetencer
  • Fleksible arbejdstider og rammer for arbejdet
  • Et stærkt sociologisk netværk.

At løfte opgaverne for Dansk Sociologi kræver lige dele selvstændighed, overblik og drive. Det meste af arbejdet kan klares online, men nogle arrangementer og møder kræver fysisk tilstedeværelse. Bestyrelsesmøder finder primært sted i København, mens arrangementerne kan foregå i hele landet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi søger en studerende, som kan starte pr. 1/4-2025 eller snarest derefter.
Stillingen er på op til 10 timer om ugen i gennemsnit men timetallet kan variere fra uge til uge. Som frivillig forening er vi ikke overenskomstspart, men at vi følger fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.

Ønsker du at søge stillingen så send en motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis til Carla Schultz inden d. 1/3 på carlaschultzsoc@gmail.com

Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til bestyrelsesmedlem Kirsten Meyer på kirsten@sociologi.dk eller vores nuværende studentermedhjælp Carla Schultz på carlaschultzsoc@gmail.com.

Indkaldelse til generalforsamling

Udgivet den af

Dansk Sociologiforening indkalder til den årlige generalforsamling i 2025.

Generalforsamlingen finder sted tirsdag d. 18. februar 2025 kl. 18:00-20:00 i lokale 16.2.55 på CSS, Øster Farimagsgade 5.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Dansk Sociologiforening. Punkter til dagsorden modtages af student Carla Schultz senest d. 11. februar 2025  på:

carlaschultzsoc@gmail.com

Dagsorden og øvrigt materiale til generalforsamlingen vil fremgå af Sociologi-NYT 2025 som bliver tilgænglig her på hjemmesiden snarest efter den 11 februar. 

På vegne af bestyrelsen

Hanna Barbara Rasmussen, næstforperson i Dansk Sociologiforening

Nyt nummer af Dansk Sociologi – Krydsfeltet mellem sociologi og offentlig forvaltning

Udgivet den af

I dette særnummer præsenterer vi tre artikler, der på forskellig vis belyser, hvordan studier af den offentlige forvaltning fortsat kan berige sociologien og omvendt. Artiklerne præsenterer vidt forskellige perspektiver og indgangsvinkler til den offentlige forvaltning og gør brug af forskellige teorier, metoder og datamateriale, men bidrager alle til at tegne et billede af den danske offentlige forvaltning, som den ser ud og opleves af forskellige aktører i dag, 

Den første artikel af Mette Bisgaard har titlen “Klienter og eksperter: borgernes dobbeltrolle i nutidens velfærdsarbejde”. Bisgaards artikel tager udgangspunkt i, at måden, nutidens velfærdsarbejde organiseres på, har ændret sig markant de seneste årtier og blandt andet indebærer en forventning om øget samarbejde og involvering af borgerne. 

Den anden artikel i særnummeret, “Et arbejdsliv under pres? Socialrådgiveres arbejdsforhold i offentlige forvaltninger” er skrevet af Sofie Dencker-Larsen, Frank Cloyd Ebsen og Julia Salado-Rasmussen. Artiklen har form af en oversigtsartikel og sætter fokus på forholdene på “den anden side af bordet”, nemlig socialrådgivernes arbejdsliv inden for rammerne af den offentlige forvaltning. 

Særnummerets tredje artikel er skrevet af Pernille Almlund og har titlen “Tillid til offentlig forvaltning – sociologisk afklaring”. Artiklen tager udgangspunkt i observationen af, at både opfattelsen af begrebet tillid, og hvad man har tillid til, ved nærmere eftersyn ser ud til at være omskiftelige størrelser – både i et empirisk og et teoretisk perspektiv. 

Derudover består nummeret af et mindeord for Charlotte Bloch fra hendes kollegaer på sociologisk institut og dernæst to essays udenfor nummerets overordnede tema. Endelig afsluttes nummeret med en ph.d. omtale og en boganmeldelse. 

Forsiden er grafisk udarbejdet af Andreas Korsgaard Rasmussen. Andreas’ arbejde tager udgangspunkt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og analyseredskaber, en tydelig modernistisk kunsthistorisk referenceramme og en æstetisk fornemmelse og åben tilgang hentet i den eksperimenterende musik. 

Læs mere om det nyeste nummer af Dansk Sociologi på http://dansksociologi.dk/

Vil du være sikker på at modtage de nyeste numre? Meld dig ind i Dansk Sociologiforening eller abonner på tidskriftet via https://djoefforlag.dk/products/dansk-sociologi

Er du allerede medlem, så tjek din indbakke, hvor du modtager et link til tidsskriftet!
Kontakt info@socioologi.dk, hvis du ikke har modtaget nummeret.

Opbrudstider i dansk sociologi? – særnummer om sociologiens tilstand og retning. 

Udgivet den af

Gæste redaktør: Kristoffer Kropp, kkropp@ruc.dk

Fremtidens sociologi – hvad er det? 

”1980’erne blev en særdeles turbulent periode for dansk sociologi. Kulminationen kan ikke stadfæstes til enkelt situationer, men afviklingen af de to sociologiske institutter fra 1986 og årene frem tegnede sig for et absolut ’højdepunkt’.” (Hulgård and Andersen 1996:342). Sådan introducerer Lars Hulgård og John Andersen deres rundbordssamtale med fem sociologer som udkom med overskriften ”90’ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling”. Og sociologiens historie er turbulent og konfliktfyldt. Som fag har sociologien over alt i verden været genstand for diskussion og konflikt – både fagligt og politisk (Se f.eks.: Heilbron 2015; Kropp 2015; Schmidt-Wellenburg and Schmitz 2023; Shai M. Dromi and Samuel D. Stabler 2023; Steinmetz 2023). Og selvom situationen for sociologien i Danmark i dag ikke ligner 1980ernes er faget stadig genstand for både kritik og intern diskussion. I de seneste år er sociologiske uddannelser blevet lukket og beskåret, og sociologisk forskning er blevet mindre fremtrædende end tidligere. Med dette særnummer af Dansk Sociologi forsøger vi at give at bud på de udfordringer og muligheder sociologien i Danmark står over for. Hvor kommer sociologien fra og hvor skal den hen? 

Sammenlignet med andre Nordiske lande er sociologien i Danmark – både hvad angår uddannelser og forskning – mere fragmenteret og svagere institutionaliseret. Der findes færre sociologiske uddannelser og færre institutioner med sociologiske institutter og det sociologiske miljø dårligere forbundet. Sociologien i Danmark er på godt og ondt vævet sammen med – og ofte underordnet – andre fag som statskundskab, erhvervsøkonomi og socialt arbejde og bidrager med perspektiver til bestemte samfundsmæssige områder og problemstillinger på de forskellige uddannelser og som bindestregssociologier til forskellige forskningsområder. Det viser sociologiens styrke og relevans i forholdet til en lang række problemstillinger, men samtidig risikerer det at fragmentere faget både fagligt og socialt. 

Særnummeret vil bidrage til en faglig refleksion over sociologien i Danmark. Dens institutionelle ramme og intellektuelle strukturer og de muligheder og udfordringer de giver. Med bidrag fra en række forskellige miljøer og faglige perspektiver, bidrager nummeret til en diskussion om sociologiens udfordringer og mulige veje i lyset af de seneste års udvikling. 

Vi beder bidragsydere forholde sig til følgende brede spørgsmål:

  • Hvad er den mest presserende sociologiske problemstilling i dit områder for tiden? 
  • Hvad er sociologiens største bidrag indenfor dit område? 
  • Hvad er de centrale faglige spørgsmål for sociologien de kommende år? 
  • Hvordan bidrager sociologien (og sociologer) bedst til samfundet, nu og i fremtiden? Og hvordan skiller det sig ud fra andre bidrag? 
  • Hvad skal enhver fremtidig sociolog kunne?
  • Hvad er dansk sociologis største udfordringer lige nu? 

Format

Bidraget har format af en refleksion og diskussion. Det kan trække på personlige observationer og vurderinger og mere systematisk indsamlet data. I konklusionen peger bidraget på udfordringer og veje for dansk sociologi, det kan både være mere faglige (nye spørgsmål, metoder, begreber mv.) og i den sociale organisering af sociologien (uddannelser, konferencer, foreninger, tidsskrifter mv.). Indlægget skal være engageret og lægge op til kritisk selvreflektion og kritik af sociologien. Indlægget må fylde 3000-4000 ord. 

Tidsplan 

31 januar: Interessetilkendegivelse via max 200 ords abstract sendes til kkropp@ruc.dk  

1 april: deadline for første udkast, feedback fra redaktør 

26. juni: Indsendelse af endeligt indlæg 

Times of Change in Danish Sociology? – Special Issue on the State and Direction of Sociology

Udgivet den af

Guest Editor: Kristoffer Kropp, kkropp@ruc.dk

The Future of Sociology – What Is It?

“The 1980s were an extremely turbulent period for Danish sociology. The culmination cannot be pinpointed to single events, but the dissolution of the two sociological institutes from 1986 onwards marked an absolute ‘high point’.”(Hulgård and Andersen 1996:342). This is how Lars Hulgård and John Andersen introduce their roundtable discussion with five sociologists, published under the headline “Sociology of the 90s: Towards a New Grand Narrative”. The history of sociology is turbulent and conflict-ridden. As a discipline, sociology has been the subject of discussion and conflict worldwide – academically and politically (see e.g., Heilbron 2015; Kropp 2015; Schmidt-Wellenburg and Schmitz 2023; Shai M. Dromi and Samuel D. Stabler 2023; Steinmetz 2023). Although the situation for sociology in Denmark does not resemble the 1980s, the discipline is still subject to both criticism and internal discussion. In recent years, sociological programs have been closed and cut back, and sociological research has become less prominent than before. With this special issue of Dansk Sociologi, we aim to address the challenges and opportunities facing sociology in Denmark. Where is sociology headed, and where does it come from?

Compared to other Nordic countries, sociology in Denmark – in terms of both education and research – is more fragmented and less institutionally established. There are fewer sociological programs, fewer institutions with sociological departments, and the sociological community has less cohesion. Sociology in Denmark is, for better or worse, intertwined with – and often subordinate to – other disciplines such as political science, business administration, and social work, contributing perspectives to specific societal areas and issues in various programs and as ‘hyphenated sociologies’ in different research areas. This demonstrates Sociology’s strength and relevance in relation to a wide range of issues, but at the same time, it risks fragmenting the discipline both academically and socially.

The special issue will contribute to a professional reflection on sociology in Denmark, its institutional framework, intellectual structures, and the opportunities and challenges it presents. With contributions from a diverse range of environments and professional perspectives, the issue contributes to a discussion about sociology’s challenges and possible paths in light of recent developments. As a contributor, we ask you to address the following broad questions:

  • What are the most pressing sociological issues in your field now?
  • What is the greatest sociological contribution within your field?
  • What are the central research questions for Sociology in the coming years?
  • How does Sociology (and sociologists) best contribute to society, now and in the future? And how does it differ from other contributions?
  • What should every future sociologist be able to (do)?
  • What are the greatest challenges for Danish Sociology right now?

Format

The contribution should take the form of a reflection and discussion. It can draw on personal observations and assessments as well as more systematically collected data. In conclusion, the contribution should point to challenges and paths for Danish sociology, which can be more academic (new questions, methods, concepts, etc.) and in the social organization of sociology (education, conferences, associations, journals, etc.). The contribution should be engaging and encourage critical self-reflection and critique of sociology. The contribution should be 3000-4000 words.

Deadlines: 

31st of January: Expression of interest through max 200 word abstract sent to kkropp@ruc.dk

1st of April: deadline for first draft, feedback from editor 

26. Juni: Deadline for final submission 

Nyt nummer af Dansk Sociologi på gaden

Udgivet den af

– nu online! Det betyder at alle medlemmer i dag vil modtage en mail med linket til det nye tidsskrift. 

Nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler. Alle tre artikler har et kvalitativt afsæt og rummer empiriske analyser, som giver indblik i forskellige aspekter af det danske samfund og viser, hvordan sociologiske teoridannelser kan nuancere og udvide vores forståelse af fænomener i samtiden.

Nummeret er illustreret af Andreas Korsgaard Rasmussen, hvis arbejde tager udgangspunkt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og analyseredskaber, en tydelig modernistisk kunsthistorisk referenceramme og en æstetisk fornemmelse og åben tilgang hentet i den eksperimenterende musik.

Mathilde Lindh Jørgensen artikel har skrevet artiklen “Mødre for og i en bydel.  Artiklen er en undersøgelse af Bydelsmødremellem myndigheder og lokalområde” og tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt udsat boligområde i Danmark

Artiklen “Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve” af Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsenundersøger med afsæt i Collins fænomenet semikolontatoveringer, som hører til genren mental health tattoos, og som særligt bruges af mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt at begå selvmord.

I artiklen “Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring” undersøger Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen og Poul Poder, hvordan unge mennesker foretager rituelle risikohandlinger i særlige grupper, som artiklen benævner ‘spændingsvenskaber’

I tillæg til de tre artikler rummer nummeret to essays, der tilsammen dækker så bredt et sociologisk spænd, som man næsten kan forestille sig, nemlig Bjørn Schiermers “Alien og Ko: en sociologisk kærlighedserklæring til Roskildefestival” og Jonathan Hermansens “’I meget høj grad’ – Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys”.

Nummeret indeholder endvidere omtale af Morten Wendler Jørgensens og Andreas Michael Østerby-Jørgensens ph.d.-afhandlinger. 

Redaktionen ønsker alle en god læselyst!