En stemning af omvæltning, krise og katastrofe trænger sig på fra bl.a. krige, klimaforandringer, naturkatastrofer, samt økonomiske og finansielle kriser – ikke kun som problemstillinger i andre dele af verden, men som problemstillinger, der både materielt og diskursivt spiller en stigende rolle i vores lokale kontekst. Der opstår nye problemer, samtidig med at problemer vi tidligere primært så udspille sig i andre lokaliteter, trænger sig på med stadig tydeligere kraft og er blevet en tydeligere del af vores politiske, sociale og kulturelle interessesfære.

Årsagerne er flere, men knytter sig især til klimaændringer, krige og konflikter samt voksende migrant- og flygtningestrømme. Dertil kommer usikkerheder knyttet til globale økonomiske og finansielle markeder. Sammenhængene mellem disse problemer – og mellem de sociale kræfter som under overfladen knytter dem sammen – er komplicerede, og forbindelsen mellem globale hændelser og lokale konsekvenser ikke altid entydige.

Det er dog allerede nu tydeligt, at klimaændringer kan ændre forudsætninger for fødevaresikkerhed og forsyning og have ødelæggende virkninger på infrastruktur, boligforhold mv. I stigende omfang har Danmark involveret sig i internationale krige og konflikter, der også sætter sig lokale spor i form af eksempelvis flygtningeproblemer samt kulturelle og religiøse modsætninger. Øget økonomisk globalisering sætter ligeledes i stigende grad stabile lokale forhandlede ordner, fx på arbejdsmarkedet, ud af kraft og øger – samt individualiserer – risici.

Sociologer forholder sig på trods heraf ofte forholdsvis distanceret til disse problemer, måske ud fra en betragtning om, at andre (tekniske) fagligheder og professioner er tættere på, og derfor har mere at byde på, når det gælder løsninger og politisk handlen. Vi mener imidlertid, at sociologien bør forholde sig mere aktivt og kritisk til disse storskalaproblemer. De sociale problemer, samfundsstrukturelle ændringer, kulturelle udfordringer, etiske dilemmaer, fordelingsproblemer og kollektive handlingsdilemmaer, som fremtidens store kriser og udfordringer bringer med sig, bør ikke reduceres til tekniske spørgsmål med teknokratiske løsninger. I demokratiske samfund fordrer sådanne udfordringer de perspektiver, der strømmer ud af sociologiens teoretiske og analytiske perspektiver.

På Dansk Sociologkongres 2016 vil vi derfor gerne indbyde til en række oplæg og drøftelser, der sætter kritisk fokus på de store kriser, konflikter og udfordringer, vi står over for.

Vi opfordrer alle, der gerne vil være ansvarlig for en session, både inden for kongressens tema og i forhold til andre sociologiske emner, til at komme med forslag. Forslag kan sendes til følgende mailadresse: sociologkongres@socsci.aau.dk

Praktiske informationer om tilmelding, lokaler, sessioner etc. bringes på kongressens hjemmeside, der vil være aktiv efter sommerferien.

Med venlige hilsner,

Arrangementsgruppen

 ****************

Call for papers – Kvinder, Køn og Forskning

Køn og etnografi – CfP Kvinder, Køn & Forskning

Etnografien har sat sit præg på kønsforskning og feministisk vidensproduktion. Den var med til at muliggøre en udforskning af kvindelige livsverdener, da feminismen havde fokus på kvindernes egne fortællinger og hverdag i 1970erne. Etnografien var også med til at øge fokusset på mangfoldigheden af mulige subjektpositioner bagved begrebet kvinde, da queer interventioner og intersektionalitet gjorde sig gældende i 1980erne. Ligeledes efter der kom fokus på, hvordan køn ”gøres” med analysekoncepter som for eksempel Candace West og Don Zimmermans doing gender, Judith Butlers performativitet og Raewyn Connells hegemonisk maskulinitet, var etnografien en central størrelse i kønsforskningens metodiske kuffert i forhold til at udforske køn som en daglig og kropslig praksis. Det er særligt med etnografien, at kønsforskere udforsker, hvordan køn bliver virksom i specifikke institutionelle, sociale, historiske og kulturelle kontekster.

Kvinder, Køn & Forskning vil tage pulsen på den nordiske kønsforskning med udgangspunkt i spændingsfeltet mellem køn som empirisk og analytisk genstand og etnografien som metodisk og metodologisk udfordring: hvordan udforskes køn etnografisk i nutidens kønsforskning? Hvilke analytiske og metodiske konsekvenser har etnografien for, hvordan køn udforskes i dag? Og hvordan har både fokusset på køn som praksis og etnografien som metodologisk ramme forandret kønsforskning som vidensprojekt i det 21. århundred?

Med dette call for papers inviterer Kvinder, Køn & Forskning de nordiske kønsforskere til at reflektere over køn som analytisk og empirisk genstand og over etnografi som metodologisk og videnskabspraktisk udfordring for, hvordan køn udforskes i dag. Redaktionen ønsker et bredt udvalg af bidrag, der dækker metodologiske refleksioner over, hvordan køn udforskes etnografisk, empiriske analyser af, hvordan køn leves og endelig teoretiske overvejelser over, hvordan køn tænkes i etnografisk forskning.

Nummerets temaredaktion består af Sebastian Mohr, Aarhus Universitet og Rasmus Præstmand Hansen, Roskilde Universitet.

Deadline for indsendelse af abstracts: 1 August 2015 (max 1 side)

Deadline for indsendelse af artikler: 1 November 2015

Artikler må maksimalt fylde 45.000 anslag alt inklusive (se skrivevejledningen på Kvinder, Køn & Forsknings hjemmeside http://koensforskning.soc.ku.dk/kkf/skriveguide/). Tekster modtages på dansk og nordisk (svensk/norsk).

Abstract sendes til redaktionssekretær Sara Gjermandsen på redsek@soc.ku.dk. Redaktionen modtager også gerne essays eller debatindlæg, der relaterer til ovennævnte områder.