MÆNDS MAGT OG AFMAGT I “KVINDEDOMINEREDE” ARENAER

d. 18. april 2007 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Steen Baagøe Nielsen, Lektor, Inst. for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC og formand for NeMM har igennem en årrække undersøgt mænds praksis og kønnede relationer særligt i omsorgsarbejdet – men i de senere år også i familier, som det bl.a kommer til udtryk i antologien Mænd og omsorg (Reitzel, 2003) og i PhD afhandlingen Mænd og daginstitutionsarbejdets modernisering: Teoretiske, historiske og etnografiske perspektiver på sammenhænge mellem køn, pædagogisk arbejde og organisering i daginstitutioner (Samfundslitteratur, 2005).

Gennem de senere år har dette medført forsøg på at udvikle begreber for mænds relationer og (af)magt i traditionelt `kvindelige` sammenhænge, der dels bryder med populære forståelser af kulturel `feminisering`, men samtidig kritisk kan indfange mænds reelle marginaliseringer.