“Organizing” er efterhånden blevet et buzzword, når man taler social forandring. Ordbøger kalder det en systematisk proces til at strukturere, integrere og koordinere mål, aktiviteter og ressourcer, i opnåelsen af et bestemt formål. Men er det overhovedet gangbart at tale om “ressourcer”, når det er mennesker, der henvises til, og er social forandring ikke noget, der bare bør “opstå” nærmere end projektledes?
Vi har inviteret tre talere – en teoretiker og to praktikere – der vil give deres oplevelse og syn på sociale bevægelser og forandringsstrategier. For hvordan motiverer og engagerer man egentlig mennesker til forandring? Vi glæder os til høre både forskningens og praktikernes svar på dette.
Vi giver denne aften ordet til
- Ane Stær Nissen, Organiserings- og udviklingskonsulent ved DeltagerDanmark
- Jonas Toubøl, Forsker i sociale bevægelser ved Aalborg Universitet
- Claus Bindslev, CEO ved Nextstep by Bindslev
Der vil være gratis kaffe/the og kage.
Arrangementet finder sted onsdag d. 18. april kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.44 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.