Tiden flyver afsted, og vi er nu halvvejs gennem forårets program hos Dansk Sociologiforening. Derfor får du her en lille reminder om de kommende arrangementer, et i Aalborg og et i København. Derudover løfter vi så småt sløret for vores spændende nye sommerinitiativ, og så får du også muligheden for at lytte med på det du ikke nåede.
Husk at du som altid kan følge med i opdateringer og tilføjelser til forårets arrangementer inde på vores hjemmeside og på vores Facebook.
”Sociologiens plads i det digitale samfund”
– Hvordan er den sociologiske faglighed vigtig i arbejdet med digitalisering og teknologi?
I samarbejde med Sociologisk Institut, Københavns Universitet, inviterer vi tirsdag d. 7. maj kl. 15.15 til oplæg om sociologiens rolle i det digitale samfund.
Til arrangementet har vi inviteret fire sociologer, der vil fortælle om deres arbejde inden for digitalisering og teknologi. Præsentationerne danner udgangspunkt for en åben diskussion med spørgsmål fra salen. Diskussionen modereres af Anders Blok, lektor på Sociologisk Institut.
De fire sociologer er:
Malene Olsen: Malene er User Experience Researcher i IT-virksomheden Tradeshift, hvor hun bl.a. afdækker brugernes behov og derigennem belyser potentialet for at udvikle nye produkter.
Frederik Larsen: Frederik er Business Intelligence Developer i Coloplast, hvor han både arbejder med back end kodning og mere kvalitativt orienterede workshops internt i virksomheden.
Rikke Syberg Kjær: Rikke er digitaliseringskonsulent i Gentofte Kommune, hvor hun arbejder med byudvikling baseret på Smart City teknologi. Tidligere har Rikke arbejdet med og skrevet bøger om velfærdsteknologi.
Signe Skov-Hansen: Signe er innovationschef på Danmarks Tekniske museum, hvor hun arbejder for at gøre museet til hjemsted for ’teknologisk dannelse’. Tidligere har Signe bl.a. arbejdet med robot-teknologi.
Arrangementet er finder sted d. 7. maj kl. 15.15 – 16.45 på Center for Sundhed og Samfund i lokale 15.3.01. Indgang i bygning 5.
Vi byder på kaffe/the og kage.
OBS: Arrangementet er for medlemmer af Dansk Sociologiforening og studerende på Sociologisk Institut, KU. Det er gratis at deltage men kræver tilmelding via mail til sv@samf.ku.dk. Der er 74 pladser efter først til mølle-princippet.
Du kan finde opdateringer og følge med på Facebook-begivenheden.
”Sociologiens bidrag til klimaproblematikken” – Paneldebat i Aalborg
Dette forår genbesøger vi desuden efterårets debat om sociologiens bidrag til klimaproblematikken, denne gang i Aalborg.
Klimadebatten foregår i øjeblikket på livet løs. Forskere rundt omkring i verdenen støtter op om denne vigtige dagsorden og den fælles besked er: der skal handles.
Spørgsmålet er i midlertidig, hvordan at vi som Sociologer kan bidrage til denne debat, i vores virke? Dette ser vi nærmere på ved det kommende arrangement i Aalborg i maj, hvor sociologer fra erhvervslivet er inviteret ind til at fortælle om, hvordan de gør en forskel. Det bliver en spændende eftermiddag, med masse af sociologiske vinker, input, dialog og med mulighed for at deltage i debatten, når vi stabler en paneldebat på benene.
Ved arrangementet vil en række sociologer fortælle om deres arbejde og hvordan de hver især bruger sociologen i deres arbejde med klimaproblematikken. Paneldebatten vil blive modereret af Hanne Louise Jensen, lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde AAU.
Arrangementet vil finde sted i studenterhuset i Aalborg, d. 10. maj kl. 17.00 – 20.00 i lokalet Stargate. Efterfølgende vil der være mulighed for at blive hængende til en snak og en øl.
Du kan følge med på Facebook og på vores hjemmeside, hvor panelet vil blive offentliggjort.
Sociologisk Sommerlejr på Møn – Save the date
D. 16.-18. august afholder vi Sociologisk Sommerlejr på Møn. Det bliver et arrangement for hele det sociologinteresserede opland.
Nøgleordrerne er faglighed og fællesskab. Vi kommer til at debattere idealer for fællesskab og måder at realisere dem på, samtidig med at vi mødes for at være fælles om vores interesse for sociologi. Rammen er Hårbølle Camping, hvor vi henover hele weekenden vil mødes om faglige oplæg, aftensmåltider, over en øl eller på gåture ved vandet. Lyder det som noget for dig? Så sæt kryds i kalenderen og inviter kæresten, børnene, kollegaen og dine venner med.
Mere info følger snarest!
Gik du glip af noget?
Nåede du ikke forbi til årets første arrangementer så bare rolig, vi har optaget dem til dig. Hos Dansk Sociologiforening bestræber vi os altid på at optage vores åbne arrangementer, sådan at du stadig kan få en bid af kagen, selvom du ikke var der under selve arrangementet. Nedenfor finder du lyd- og videoklip fra forårets første arrangementer:
Dialog om digitale platforme – Seminar i samarbejde med FAOS
Tirsdag d. 19. februar inviterede Dansk Sociologiforening, i samarbejde med FAOS, til seminar om digitale platformes muligheder og udfordringer på arbejdsmarkedet. Arrange-menters første del bød på et oplæg ved ph.d. og lektor Anna Ilsøe, hvor hovedresultaterne fra forskningsprojektetIRSDACE blevpræsenteret. Dette blev efterfulgt af en paneldebat, om veje til bæredygtige digitale platforme i Danmark ogEuropa. Anna Ilsøe har været tovholder på den danske del af IRSDACE undersøgelsen, der er et forskningsprojekt igangsat af EU-kommissionen. Her har målet bl.a. været at svare på, hvornår dialogen mellem aktørerne fører til udviklingen af bæredygtige løsninger, og hvordan man kan stimulere platformenes innovative og vækstmæssige potentiale.
Du kan finde Anna Ilsøes oplæg samt Power Point præsentationen fra seminaret her.
Singulariteternes samfund – Bogreception i samarbejde med Hans Reitzels Forlag
Torsdag d. inviterede Dansk Sociologiforening i samarbejde med Hans Reitzels Forlag til bogreception i forbindelse med den danske udgivelse af ”Singulariteternes Samfund” af den tyske kultursociolog Andreas Reckwitz. Ved arrangementet præsenterede Andreas Reckwitz sin nye kritiske samfundsdiagnose, og indgik derefter i samtale med sociolog Mikael Carleheden (KU) og sociolog Anders Petersen (AAU).
Du kan finde videooptagelse af Andreas Reckwitz’ oplæg på Hans Reitzels Forlags hjemmeside her.
Vi ser frem til resten af foråret -og sommerlejren sammen med jer!
Dansk sociologiforening