d. 26. oktober 2011 kl. 17:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18
89% af unge mellem 16 og 19 år har en Facebook-profil, mens det kun gælder 16% af de 60 til 74 årige (Danmarks Statistik 2011). Betyder det, at personer på 60+ er digitalt marginaliserede i den forstand, at der er informationer eller færdigheder af samfundsmæssig relevans, som de ikke får del i? Dette foredrag vil genbesøge 90’ernes diskussion om A og B-holdet, og se på, om digital marginalisering stadig er et problem i de sociale mediers tidsalder.
Jens Hoff er professor (mso) på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet i komparativ politik. Han underviser og forsker i politisk kommunikation, herunder især i informations- og kommunikationsteknologiens betydning for politik, magt og demokrati. Han er pt. projektleder for CIDEA-projektet (”Citizen Driven Environmental Action”); et fire-årigt (2010-2014) forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd.
Foredraget varer fra 17.00 til 19.00.
Det er gratis og åbent for alle interesserede.
csc.ku.dk/bygninger_og_adresser/css/
På dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 1.
Gå ind på kortet (3. linie under billedet), bygning 1 er ved indgang “A”. Gå til venstre i porten og op til 1. sal til lokale 18.