Den 25. marts 1965 blev Dansk Sociologforening grundlagt. Foreningen har igennem hele 50 år repræsenteret sociologien og organiseret sociologer i Danmark – og det skal fejres!
Derfor er det en fornøjelse at kunne invitere dig til en festlig fejring af Sociologforeningens jubilæum onsdag d. 25. marts kl. 17.00-20.30 ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Arrangementet starter med et blik på dansk sociologi gennem de sidste 50 år. Til det formål har vi inviteret Göran Therborn (University of Cambridge) og Kristoffer Kropp (Roskilde Universitet). Therborn vil diskutere dansk sociologis rolle i den nordiske sociologi, og Kropp vil give et kritisk overblik over dansk sociologis udvikling igennem de sidste 50 år. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
Vi inviterer også til en efterfølgende reception, hvor der vil være mulighed for at få et glas vin, en snack og en snak med tidligere kolleger og fagfæller.
Program for arrangementet finder du her.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Vel mødt!
Bestyrelsen i Dansk Sociologforening