Digitalisering og COVID-19: ”Vi har stadig brug for den personlige kontakt”

Zoom, Skype og Teams. Under COVID-19 blev begreber som disse en del af vores sprog og ikke mindst vores hverdag – om det så er på arbejdspladsen eller når vi drikker fredagsøl med vennerne. Danmark er ét af de lande, hvor digitaliseringen har haft størst gennemslagskraft, og nogle af tiltagene er allerede så integreret en del af vores liv, at vi slet ikke lægger mærke til dem. Corona-pandemien har accelereret digitaliseringen, og det store spørgsmål er så, hvad vi kommer til at tage med os på den anden side? 

I fjerde afsnit af podcasten ”På den anden side” har Marie Høst inviteret administrerende direktør i Sydbank, Karen Frøsig, i studiet. Hun har været med til at lede den digitaliseringsproces som banken har været inde i – både ift. deres kunder, der nu bliver mødt af digitale tilbud, der overflødiggør de fleste bankbesøg, og ift. medarbejderne der skal håndtere AI og robotter… alt sammen så man på sigt kan spare udgifter til lønninger. Hun flankeres af Anna Ilsøe, der har forsket i det digitale arbejdsmarked, og Mads Raahede, der har erfaring med at implementere digitale løsninger for KPMG. 

Panelet dykker ned i robotter, fremtidens fleksible arbejdsmarked, og hvad COVID-19 kommer til at betyde for digitaliseringen. Panelet er helt enige om teknologiens mange muligheden, men i løbet af programmet taler de også, om hvad det er man så mister, når robotter, AI og skærme er en fast del af vores arbejdsliv. 

Hør podcastet på : https://lnk.to/paa-den-anden-side