I forbindelse med Dansk Sociologikongres 2012 inviterer CESAU og Dansk Sociologforening alle interesserede
til at præsentere forslag til arbejdsgrupper. Målet med arbejdsgrupperne er at give kongresdeltagerne mulighed for at præsentere, diskutere og få indblik i den nyeste sociologiske forskning. Emnet for de enkelte arbejdsgrupper kan være relateret til konferencens overordnede tema, Troubled Identities, eller omhandle andre sociologiske emner, udvalgte sociologiske teoretikere og metoder.
Forslag til arbejdsgrupper skal indeholde en titel, en kort præsentation af emnet og forslag til mulige koordinatorer. Som koordinator har man ansvaret for at udfærdige call for papers og styre arbejdsgruppens session. Hver arbejdsgruppe er berammet til halvanden time. CESAU bistår endvidere
med den praktiske organisering af sessionerne. For at integrere keynotes og internationale forskere håber vi, at flere arbejdsgrupper kan afholdes på engelsk.
Forslag sendes til Kristoffer Stegeager ( ks@cesau.au.dk) inden 15. september 2011.
Yderligere information om kongressen kan findes på hjemmesiden: http://sociologikongres.au.dk/
Troubled Identities
Studiet af social forandring har altid stået centralt i sociologien. Som den polske sociolog Zygmunt Bauman hævder, var overgangen fra traditionelle til moderne samfund kendetegnet ved, at de tidligere så faste fundamenter, eller hvad Bauman kalder solider, blev brudt op, og at nye holdepunkter derfor måtte konstrueres. Gamle identiteter blev afløst af nye, men identiteternes karakter, betydning og rolle forandredes kun lidt. Problemet stiller sig imidlertid anderledes i dag, da entydige og sammenhængende identiteter vanskeligt lader sig etablere. Moderne samfund er kendetegnet ved et overskud af krav og forventninger, der pålægger individet at ‘leve op til’ ofte modstridende
sociale identiteter. Identitetsarbejdet er derfor ofte en tung, hvis ikke næsten umulig, byrde at løfte.
Med temaet Troubled Identities ønsker vi at rette fokus mod de menneskelige konsekvenser af tabet af faste markører for identitetsskabelsen og tilsynekomsten af en mangfoldighed af nye og ofte modstridende identifikationsmuligheder. For at afdække denne problematik har CESAU inviteret en række internationale forskere, der har undersøgt forskellige aspekter af individernes kamp med at identificere, håndtere og integrere det moderne samfunds fordringer.
Ifølge den tyske sociolog Elisabeth Beck-Gernsheim udgør den moderne karrierekvinde et paradigmatisk eksempel på en besværlig og indbyrdes konfliktfyldt identitet. I sine empiriske studier af ændringer i kærlighedslivet, ægteskab og familiemønstre viser Beck-Gernsheim, hvordan mange
kvinder kæmper med at forene et potentielt stressende arbejdsliv med de personlige og sociale forventninger til moderskab og familieliv.
Ifølge den slovenske sociolog og filosof Renata Salecl kan det med god ret hævdes, at valgfriheden selv er blevet til vor tids totalitære ideologi. Vi er frie til at vælge. Vi skal vælge den mad, vi spiser, den skole, vores børn skal gå i, den læge, der skal behandle os, den bog, som vi skal læse på ferien osv. Men det betyder samtidig ifølge Salecl, at valget kommer til at udgøre den eneste legitime livsform. Valgfrihed kommer på paradoksal vis til at ensrette mennesker i en hidtil uhørt grad.
Vi kan vælge frit mellem alt både på hylde A og hylde B, men det eneste, vi ikke har lov til, er at lade
være med at forstå os selv som ‘en, der vælger.’
Konfliktende identiteter og relationen til den anden står også centralt i den tyrkiske politolog Banu Bargus studie af modstandsidentiteter og -strategier. Individets forsøg på at bekæmpe en fjende gennem selvødelæggelse – fx i form af sultestrejke, selvantænding eller selvmordsbombe – udgør
en ekstrem variant af Troubled Identities. Problemet er ikke blot, at modstandsidentiteter ofte defi-neres på fjendens præmisser. Individet befinder sig samtidig i et dilemma mellem dets egen selv-opretholdelsesdrift og ønsket om at bane vej for noget nyt på den ene side og muligheden for at dø på den anden.
Subjektets udfordringer med identitetsarbejdet begynder imidlertid allerede i børne- og ungdoms-tiden. Den danske antropolog Laura Gilliams detaljerede feltstudier af drenge fra etniske minori-tetskulturer viser, hvordan de nærer stærke antipatier mod uddannelsessystemet, men samtidig anerkender de den symbolske værdi af uddannelse. Gennem hvad der opfattes som balladead-færd protesterer de mod en række fordomme mod ‘etniske unge’, men konsekvensen er ofte, at de dermed bidrager til at reproducere de fordomme og eksklusionslogikker, de gør oprør imod.
Hvorledes individer fanges i problematiske identiteter udgør endelig også et tema i Per Mouritsens forskning. Den nye form for ‘anerkendelsespolitik’, der skelner mellem gode og dårlige former for medborgerskab, udgør et særlig form for bevidst miskendelse af bestemte sociale identiteter. Iro-nisk nok genanvender man liberale og republikanske idealer til at stereotypificere – overvejende muslimske identiteter – som uciviliserede, afhængige, urimelige, udemokratiske og passive.
Keynotes til Dansk Sociologkongres 2012:
Elisabeth Beck Gernsheim, Professor, Dr., Institut für Soziologie, FAU Erlangen-Nürnberg
Renata Salecl, Senior Researcher, Institute of Criminology, University of Ljubljana
Banu Bargu, Assistant Professor, Department of Political Science, The New School
Per Mouritsen, Professor, Department of Political Science, Aarhus University
Laura Gilliam, Associate Professor, Department of Education, Aarhus University