Foredrag ved Rasmus Willig, RUC, 20. maj 2014.
Flere nulevende sociologer og filosoffer mener at ”dampen er gået af samfundskritikken”, eller den er blevet ”tandløs” eller ligefrem er ”reduceret til nostalgi”. ”Det ikke længere samfundets skyld, men min egen skyld”. Sådan er der flere som tænker og det betyder at den traditionelle samfundskritik er blevet til selvkritik. Nu er det ikke længere de herskende klasser som anklages for samfundets uretfærdigheder, men de enkelte individer, som ikke er selvansvarlige og som ikke kan forvalte deres talenter, færdigheder eller evner. Foredraget sætter ord på, hvordan der er sket en u-vending af kritikken og hvilke konsekvenser det får for både samfund og individ.
Rasmus Willig, Ph.d. er tidl. formand for Dansk Sociologforening og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han har blandt andet skrevet bøgerne (2007) Til forsvar for kritikken, (2009) Umyndiggørelse. Et essays om kritikkens infrastruktur og (2013) Kritikkens U-vending. Har desuden tidligere redigeret og skrevet introduktion til blandt andet Axel Honneth (2003) Behovet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og (2005) Sociale Patologier (med Marie Østergaard). Alle på Hans Reitzels Forlag. København. Han har skrevet for dagbladet Information og var en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole.