Moderniteten som permanent liminalitet?

Foredrag ved Bjørn Thomassen, Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitet, 8. oktober 2014. På baggrund af den netop udgivne bog, Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, diskuterer Bjørn Thomassen, hvilken rolle ’liminalitet’ måtte have for samfundsvidenskaberne og den sociologiske tænkning. Liminalitet -et begreb, oprindelig udviklet inden for antropologien- betegner de historiske øjeblikke, hvor den sociale orden, der normalt tages for givet, pludselig forsvinder. Begrebet om ”liminalitet” er relevant for studiet af revolution, men også for en mere generel begrebsliggørelse af forandring og samfundstransformation. På et metateoretisk plan kan man derfor diagnosticere modernitetens væsen som en særlig form for ”permanent liminalitet”. Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, Ashgate, 2014 www.ashgate.com/isbn/9781409460817.