Nyhedsbrev fra Dansk Sociologforening, februar 2014.

Dansk Sociologforening præsenterer spændende foredrag:

Hvor kommer penge fra?

– Og hvorfor så sociologerne heller ikke den finansielle krise komme?

 Dansk Sociologforening præsenterer foredrag ved Ole Bjerg, CBS.

Med afsæt i bogen Gode penge – Et kontant svar på gældskrisen (2013) præsenterer Ole Bjerg en analyse af den nuværende økonomiske krise, der lokaliserer problemet i selve den måde, som nye penge skabes og sættes i cirkulation. Analysen lægger blandt andet op til en diskussion af, hvorvidt sociologien overhovedet er klædt på til at forholde sig til de mest presserende problemer i vor tid.

 Tid: Mandag d. 24. februar 2013, 17-19.

Sted: Center for Sundhed og Samfund, , Øster Farimagsgade 5 a, lokale 1.1.18.

På dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 1.

Gå ind på kortet (3. linie under billedet), bygning 1 er ved indgang “A”. Gå til venstre i porten og op til 1. sal til lokale 18.

Foredraget er gratis og alle er velkomne!

Løsladt og gældsat

 Dansk Sociologforening præsenterer foredrag ved Annette Olesen, Syddansk Universitet.

 I Danmark hæfter domfældte i straffesager for de nødvendige omkostninger, der er medgået til behandlingen af deres sag. Disse udgifter består bl.a. af forsvarssalær, udgifter til tekniske undersøgelser, DNA-analyser og lægeerklæringer. Idømmes domfældte en fængselsstraf, løslades pågældende til en offentlig gæld, der ofte virker som en uoverskuelig og ubetalelig ekstra straf. Gældssituationen påvirker de løsladte forskelligt. De løsladte, der forsøger at leve kriminalitetsfrit, oplever i højere grad de negative følger af gælden, hvorimod de løsladte der genoptager en kriminel løbebane gerne udvikler alternative handlingsstrategier, der kompenserer for de negative følger af gælden.

 Annette Olesen (1982), cand. scient. soc. og ph.d. (jura), adjunkt på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Hendes ph.d.-afhandling “Løsladt og gældsat” danner baggrunden for oplægget.

 Tid: Onsdag d. 2. april 2014, 17.00-19.00.

 Sted: Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5,1014 København K, lokale 2.0.63

 På dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 2.

Gå ind på kortet (3. linie under billedet), bygning 2 er ved indgang “D”. Gå til højre i porten og ind til lokale 63, som ligger i stuen.

Foredraget er gratis og alle er velkomne!

*********

Nordisk Sociologkongres

Næste Nordiske Sociologkongres afholdes i Lund den 14-16 august 2014.

Der er åbent for indsendelse af abstracts indtil den 15. april 2014 og for tidlig tilmelding indtil 15. maj 2014.

Yderligere oplysninger om konferencen kan ses på kongressens hjemmeside: http://nsa2014.se

*********

XVIII ISA World Congress of Sociology

Facing an Unequal World: Challenges for Global Sociology. Yokohama, Japan July 13-19, 2014

 The conference is open for early registration until April 1, 2014

 Further information at the congress website: http://www.isa-sociology.org/congress2014/

*********

European Sociological Association PhD Summer School 2014

University of York, UK July 27th-29th: ‘A SOCIOLOGICAL IMAGINATION FOR THE 21ST CENTURY’

CALL FOR APPLlCATIONS deadline March 17th 2014

EUROCHALLENGE AT THE UNIVERSITY OF COPENHAGEN.

Call for Papers (Deadline 31 March 2014)

EuroChallenge and the University of Copenhagen are hosting:

The Third Midterm Conference of the European Political Sociology Research Network (RN32) of ESA (European Sociological Association)

Further information: www.eurochallenge.ku.dk