Opbrudstider i dansk sociologi? – særnummer om sociologiens tilstand og retning. 

Gæste redaktør: Kristoffer Kropp, kkropp@ruc.dk

Fremtidens sociologi – hvad er det? 

”1980’erne blev en særdeles turbulent periode for dansk sociologi. Kulminationen kan ikke stadfæstes til enkelt situationer, men afviklingen af de to sociologiske institutter fra 1986 og årene frem tegnede sig for et absolut ’højdepunkt’.” (Hulgård and Andersen 1996:342). Sådan introducerer Lars Hulgård og John Andersen deres rundbordssamtale med fem sociologer som udkom med overskriften ”90’ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling”. Og sociologiens historie er turbulent og konfliktfyldt. Som fag har sociologien over alt i verden været genstand for diskussion og konflikt – både fagligt og politisk (Se f.eks.: Heilbron 2015; Kropp 2015; Schmidt-Wellenburg and Schmitz 2023; Shai M. Dromi and Samuel D. Stabler 2023; Steinmetz 2023). Og selvom situationen for sociologien i Danmark i dag ikke ligner 1980ernes er faget stadig genstand for både kritik og intern diskussion. I de seneste år er sociologiske uddannelser blevet lukket og beskåret, og sociologisk forskning er blevet mindre fremtrædende end tidligere. Med dette særnummer af Dansk Sociologi forsøger vi at give at bud på de udfordringer og muligheder sociologien i Danmark står over for. Hvor kommer sociologien fra og hvor skal den hen? 

Sammenlignet med andre Nordiske lande er sociologien i Danmark – både hvad angår uddannelser og forskning – mere fragmenteret og svagere institutionaliseret. Der findes færre sociologiske uddannelser og færre institutioner med sociologiske institutter og det sociologiske miljø dårligere forbundet. Sociologien i Danmark er på godt og ondt vævet sammen med – og ofte underordnet – andre fag som statskundskab, erhvervsøkonomi og socialt arbejde og bidrager med perspektiver til bestemte samfundsmæssige områder og problemstillinger på de forskellige uddannelser og som bindestregssociologier til forskellige forskningsområder. Det viser sociologiens styrke og relevans i forholdet til en lang række problemstillinger, men samtidig risikerer det at fragmentere faget både fagligt og socialt. 

Særnummeret vil bidrage til en faglig refleksion over sociologien i Danmark. Dens institutionelle ramme og intellektuelle strukturer og de muligheder og udfordringer de giver. Med bidrag fra en række forskellige miljøer og faglige perspektiver, bidrager nummeret til en diskussion om sociologiens udfordringer og mulige veje i lyset af de seneste års udvikling. 

Vi beder bidragsydere forholde sig til følgende brede spørgsmål:

  • Hvad er den mest presserende sociologiske problemstilling i dit områder for tiden? 
  • Hvad er sociologiens største bidrag indenfor dit område? 
  • Hvad er de centrale faglige spørgsmål for sociologien de kommende år? 
  • Hvordan bidrager sociologien (og sociologer) bedst til samfundet, nu og i fremtiden? Og hvordan skiller det sig ud fra andre bidrag? 
  • Hvad skal enhver fremtidig sociolog kunne?
  • Hvad er dansk sociologis største udfordringer lige nu? 

Format

Bidraget har format af en refleksion og diskussion. Det kan trække på personlige observationer og vurderinger og mere systematisk indsamlet data. I konklusionen peger bidraget på udfordringer og veje for dansk sociologi, det kan både være mere faglige (nye spørgsmål, metoder, begreber mv.) og i den sociale organisering af sociologien (uddannelser, konferencer, foreninger, tidsskrifter mv.). Indlægget skal være engageret og lægge op til kritisk selvreflektion og kritik af sociologien. Indlægget må fylde 3000-4000 ord. 

Tidsplan 

31 januar: Interessetilkendegivelse via max 200 ords abstract sendes til kkropp@ruc.dk  

1 april: deadline for første udkast, feedback fra redaktør 

26. juni: Indsendelse af endeligt indlæg