Oplæg om ‘Nye nordiske fædre’

anna-sofie-bach

Med udgangspunkt i sin Ph.d.-afhandling ‘Morgendagens mænd. En sociologisk analyse af nye familiepraksisser og maskuline transformationer i samlivet med en karrierekvinde’ diskuterer Anna Sofie Bach, hvordan vi i et sociologisk perspektiv kan anskue den udvikling nordiske mænds forældreskabspraksisser har undergået i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Hvad vil det sige at være en involveret far og hvordan adskiller nutidens fædre sig fra deres egne fædre og bedstefædre? Rundt omkring i verden kigger folk langt efter de nordiske mænd, der tager lange barselsorlove, afleverer deres børn i christiania-cyklen og sidder i rundkreds til babyrytmik. Oplægget vil belyse i hvilket omfang dette faktisk adskiller sig fra mænds praksisser i resten af verden, men også hvorfor det er vigtigt at have blik for de interne forskelle mellem de nordiske lande. Endelig vil Anna Sofie også berøre, hvad forandrede forældreskabspraksisser betyder for familielivet mere generelt og sidst men ikke mindst, hvad faderskabet betyder for den måde mænd forstår sig selv som mænd.

Link til Facebook: https://www.facebook.com/events/1832261203729659/

Øster Farimagsgade 5

Center for Sundhed og Samfund

Lokale 35.01.05

Klokken 17-18