UDBUD AF FORSKEL 2016

Vil du være med til at bane vejen for den grønne omstilling?

Søg midler til forsknings-, udviklings- og demonstrations-projekter.

Udbudsteksten, inkl. bilag og skabeloner, kan hentes på energinet.dk/DA/FORSKNING

Frist for ansøgning er

10. september 2015 kl. 12.

NB! Udbuddet er med
forbehold for ministerens godkendelse

Dansk Sociologkongres 2016

Dansk Sociologkongres 2016 og Call for papers – Kvinder, Køn og Forskning

Krise, konflikt og kritik

Dansk Sociologkongres 2016

Aalborg Universitet, 28. og 29. januar 2016

En stemning af omvæltning, krise og katastrofe trænger sig på fra bl.a. krige, klimaforandringer, naturkatastrofer, samt økonomiske og finansielle kriser – ikke kun som problemstillinger i andre dele af verden, men som problemstillinger, der både materielt og diskursivt spiller en stigende rolle i vores lokale kontekst. Der opstår nye problemer, samtidig med at problemer vi tidligere primært så udspille sig i andre lokaliteter, trænger sig på med stadig tydeligere kraft og er blevet en tydeligere del af vores politiske, sociale og kulturelle interessesfære.

Årsagerne er flere, men knytter sig især til klimaændringer, krige og konflikter samt voksende migrant- og flygtningestrømme. Dertil kommer usikkerheder knyttet til globale økonomiske og finansielle markeder. Sammenhængene mellem disse problemer – og mellem de sociale kræfter som under overfladen knytter dem sammen – er komplicerede, og forbindelsen mellem globale hændelser og lokale konsekvenser ikke altid entydige.

Det er dog allerede nu tydeligt, at klimaændringer kan ændre forudsætninger for fødevaresikkerhed og forsyning og have ødelæggende virkninger på infrastruktur, boligforhold mv. I stigende omfang har Danmark involveret sig i internationale krige og konflikter, der også sætter sig lokale spor i form af eksempelvis flygtningeproblemer samt kulturelle og religiøse modsætninger. Øget økonomisk globalisering sætter ligeledes i stigende grad stabile lokale forhandlede ordner, fx på arbejdsmarkedet, ud af kraft og øger – samt individualiserer – risici.

Sociologer forholder sig på trods heraf ofte forholdsvis distanceret til disse problemer, måske ud fra en betragtning om, at andre (tekniske) fagligheder og professioner er tættere på, og derfor har mere at byde på, når det gælder løsninger og politisk handlen. Vi mener imidlertid, at sociologien bør forholde sig mere aktivt og kritisk til disse storskalaproblemer. De sociale problemer, samfundsstrukturelle ændringer, kulturelle udfordringer, etiske dilemmaer, fordelingsproblemer og kollektive handlingsdilemmaer, som fremtidens store kriser og udfordringer bringer med sig, bør ikke reduceres til tekniske spørgsmål med teknokratiske løsninger. I demokratiske samfund fordrer sådanne udfordringer de perspektiver, der strømmer ud af sociologiens teoretiske og analytiske perspektiver.

På Dansk Sociologkongres 2016 vil vi derfor gerne indbyde til en række oplæg og drøftelser, der sætter kritisk fokus på de store kriser, konflikter og udfordringer, vi står over for.

Vi opfordrer alle, der gerne vil være ansvarlig for en session, både inden for kongressens tema og i forhold til andre sociologiske emner, til at komme med forslag. Forslag kan sendes til følgende mailadresse: sociologkongres@socsci.aau.dk

Praktiske informationer om tilmelding, lokaler, sessioner etc. bringes på kongressens hjemmeside, der vil være aktiv efter sommerferien.

Med venlige hilsner,

Arrangementsgruppen

 ****************

Call for papers – Kvinder, Køn og Forskning

Køn og etnografi – CfP Kvinder, Køn & Forskning

Etnografien har sat sit præg på kønsforskning og feministisk vidensproduktion. Den var med til at muliggøre en udforskning af kvindelige livsverdener, da feminismen havde fokus på kvindernes egne fortællinger og hverdag i 1970erne. Etnografien var også med til at øge fokusset på mangfoldigheden af mulige subjektpositioner bagved begrebet kvinde, da queer interventioner og intersektionalitet gjorde sig gældende i 1980erne. Ligeledes efter der kom fokus på, hvordan køn ”gøres” med analysekoncepter som for eksempel Candace West og Don Zimmermans doing gender, Judith Butlers performativitet og Raewyn Connells hegemonisk maskulinitet, var etnografien en central størrelse i kønsforskningens metodiske kuffert i forhold til at udforske køn som en daglig og kropslig praksis. Det er særligt med etnografien, at kønsforskere udforsker, hvordan køn bliver virksom i specifikke institutionelle, sociale, historiske og kulturelle kontekster.

Kvinder, Køn & Forskning vil tage pulsen på den nordiske kønsforskning med udgangspunkt i spændingsfeltet mellem køn som empirisk og analytisk genstand og etnografien som metodisk og metodologisk udfordring: hvordan udforskes køn etnografisk i nutidens kønsforskning? Hvilke analytiske og metodiske konsekvenser har etnografien for, hvordan køn udforskes i dag? Og hvordan har både fokusset på køn som praksis og etnografien som metodologisk ramme forandret kønsforskning som vidensprojekt i det 21. århundred?

Med dette call for papers inviterer Kvinder, Køn & Forskning de nordiske kønsforskere til at reflektere over køn som analytisk og empirisk genstand og over etnografi som metodologisk og videnskabspraktisk udfordring for, hvordan køn udforskes i dag. Redaktionen ønsker et bredt udvalg af bidrag, der dækker metodologiske refleksioner over, hvordan køn udforskes etnografisk, empiriske analyser af, hvordan køn leves og endelig teoretiske overvejelser over, hvordan køn tænkes i etnografisk forskning.

Nummerets temaredaktion består af Sebastian Mohr, Aarhus Universitet og Rasmus Præstmand Hansen, Roskilde Universitet.

Deadline for indsendelse af abstracts: 1 August 2015 (max 1 side)

Deadline for indsendelse af artikler: 1 November 2015

Artikler må maksimalt fylde 45.000 anslag alt inklusive (se skrivevejledningen på Kvinder, Køn & Forsknings hjemmeside http://koensforskning.soc.ku.dk/kkf/skriveguide/). Tekster modtages på dansk og nordisk (svensk/norsk).

Abstract sendes til redaktionssekretær Sara Gjermandsen på redsek@soc.ku.dk. Redaktionen modtager også gerne essays eller debatindlæg, der relaterer til ovennævnte områder.

Nyhedsbrev fra Dansk Sociologiforening, Maj 2015

Tag med på Sociologisk Sommerhøjskole 23.-27. juni 2015 og få rabat på dit medlemskab

Tilmeld dig Sociologisk Sommerhøjskole inden d. 15. maj og få et halvt års medlemskab i Dansk Sociologiforening gratis*. Som medlem af Dansk Sociologiforening modtager man tidskrifterne Dansk Sociologi og Acta Sociologica.

*Tilbuddet gælder både eksisterende og nye medlemmer samt allerede tilmeldte. Rabatten opnås ved at tilmelde sig inden d. 15. maj og videresende bekræftelsen til Dansk Sociologiforening på:  lm@soc.ku.dk

************

Konference om ‘Imitation, Contagion, Suggestion: Rethinking the Social’ på CBS, 28.-29. may 2015

Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding.

Du modtager denne mail fordi du er tilmeldt e-nyhedsbrevet på Dansk Sociologforenings hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage e-nyhedsbrevet kan du framelde det ved at gå ind på vores hjemmeside www.sociologi.dk

TILMELD DIG SOCIOLOGISK SOMMERHØJSKOLE INDEN D. 15. MAJ

Tilmeld dig Sociologisk Sommerhøjskole inden d. 15. maj og få et halv års medlemskab i Dansk Sociologiforening gratis*. Som medlem af Dansk Sociologiforening modtager man tidskrifterne Dansk Sociologi og Acta Sociologica

*Tilbudet gælder både eksisterende og nye medlemmer samt allerede tilmeldte. Rabatten opnås ved at tilmelde sig inden d. 15. maj og videresende bekræftelsen til Dansk Sociologiforening på lm@samf.ku.dk

GUVERNEMENTALISERINGEN AF VELFÆRDSPROFESSIONERNE

Dansk Sociologforening præsenterer foredrag ved Lars Thorup Larsen:

Guvernementaliseringen af velfærdsprofessionerne. At styre borgerne gennem professionelle og professionelle gennem borgerne.

Professionel autonomi er blevet sat under pres igennem talrige bølger af modernisering af den offentlige sektor. Mens det er velbeskrevet, at de professionelles effektivitet og økonomiske adfærd søges reguleret igennem fx New Public Management-inspirerede tiltag, overses derved en anden og mere indholdsorienteret styring af den professionelle praksis. Velfærdsprofessioner som fx lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere er blevet gjort til agenter for politisk ledelse på hvert sit policyområde og det på en mere direkte og systematisk måde end tidligere. Inspireret af Foucault kan dette karakteriseres som en ’guvernementalisering’, hvorved professionerne systematisk reorienteres efter at få dem til at lede borgerne i overensstemmelse med centrale politiske ambitioner. Frem for at være agent for professionens egne pædagogiske principper kan en pædagog ifølge denne logik i stedet blive agent i en integrationspolitisk dagsorden, mens skolelærerens professionelle praksis bliver systematisk orienteret efter centrale konkurrencepolitiske mål. Samtidig kan der også ske en styring af de professionelle gennem en styrkelse af borgerens rettigheder, fx hvis borgeren udstyres med fritvalgsordninger og transparente mål for kvalitet af forskellige offentlige og private institutioner. Det er således muligt på en gang at styre borgerne gennem de professionelle og at styre de professionelle gennem borgernes valg. Foredraget vil eksemplificere denne dobbeltbevægelse ud fra en tekstanalyse af skift over tid i velfærdsprofessionernes centrale uddannelsesmål samt deres forbindelse til forskellige styringsredskaber i forholdet mellem stat, professionelle og borgere.

Biografi: 

Lars Thorup Larsen er lektor i politisk sociologi ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet og forsker i sundhedspolitik, professioner og moralpolitik.

Tid: Torsdag den 30. april 2015, kl. 17-19.

Sted: Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5,1014 København K, lokale 18.01.11

På dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 18. http://csc.ku.dk/bygninger_og_adresser/css/

Gå ind på kortet (3. linie under billedet), lokale 18.01.11 har indgang ved “F”.

Foredraget er gratis og alle er velkomne! Efterfølgende byder vi på vand, øl og snacks.

NYHEDSBREV FRA DANSK SOCIOLOGIFORENING, APRIL 2015

*******************************************************************************

Tag med på Sociologisk Sommerhøjskole

23.-27. juni 2015

I anledning af foreningens 50 års jubilæum afholdes en sociologisk sommerhøjskole i samarbejde med Jyderup Højskole. Målet er skabe et rum for dybdegående diskussioner, faglig opdatering, eftertanke og sociologisk nørderi.

Program for sommerhøjskolen er på plads, og i kan godt glæde jer til de mange spændende emner og hyggelige aftenarrangementer. Kom og vær med til at diskutere den nyeste forskning i Danmark og mød dine fagfæller.

Se det endelig program her: www.sociologi.dk

DANSK SOCIOLOGFORENING FYLDER 50 – KOM OG VÆR MED TIL AT FEJRE DET!

Den 25. marts 1965 blev Dansk Sociologforening grundlagt. Foreningen har igennem hele 50 år repræsenteret sociologien og organiseret sociologer i Danmark – og det skal fejres!

Derfor er det en fornøjelse at kunne invitere dig til en festlig fejring af Sociologforeningens jubilæum onsdag d. 25. marts kl. 17.00-20.30 ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Arrangementet starter med et blik på dansk sociologi gennem de sidste 50 år. Til det formål har vi inviteret Göran Therborn (University of Cambridge) og Kristoffer Kropp (Roskilde Universitet). Therborn vil diskutere dansk sociologis rolle i den nordiske sociologi, og Kropp vil give et kritisk overblik over dansk sociologis udvikling igennem de sidste 50 år. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål fra salen.

Vi inviterer også til en efterfølgende reception, hvor der vil være mulighed for at få et glas vin, en snack og en snak med tidligere kolleger og fagfæller.

Program for arrangementet finder du her.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Vel mødt!

Bestyrelsen i Dansk Sociologforening

NY FORMAND FOR DANSK SOCIOLOGIFORENING

Anna Ilsøe
Lektor Anna Ilsøe, FAOS, Sociologisk Institut, er valgt som ny formand for Dansk Sociologiforening. Samtidigt skifter foreningen navn fra Dansk Sociologforening til Dansk Sociologiforening, og vedtægterne revideres, således at alle der arbejder med sociologi eller sociologisk analyse i Danmark kan optages som medlemmer uanset deres uddannelsesbaggrund. Formålet er at udvikle foreningen til en bred samfundsvidenskabelig forening, der repræsenterer alle i den offentlige eller den private sektor samt alle studerende, der arbejder sociologisk. Anna Ilsøe tiltræder som formand med en baggrund i mere end 10 års arbejdsmarkedsforskning ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), der har til huse på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hun har udover sine videnskabelige publikationer om den danske model deltaget flittigt i debatten i medierne samt holdt adskillige oplæg om modellen inden for som uden for universitetets mure.