Kære alle gamle sociologer med studiestart fra 1963-1973!
Vi er en gruppe, der igennem nogen tid har arbejdet på at invitere gamle sociologer til en sammenkomst. Der er nu lykkedes for os at samle en del adresser på nogle af Jer. Derfor planlægger vi et heldagsmøde med gamle sociologer
Tid: Lørdag den 24. september 2016 Kl 10-16
Sted: Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5, (Gl Kommunehospital) København K
Formålet med mødet er at mødes, at mindes, at udveksle historier og måske i fællesskab at danne os et billede af, hvorledes vores fag i praksis har udviklet sig. Hvem var vi dengang, som de kommende sociologer? Hvad er der blevet af os? Hvordan har vi praktiseret vores fag? Har vi en form for fælles ’sociologisk identitet’?
Vi i arrangørgruppen vil arbejde videre med programmet og en dagsorden. Vi har derfor nogle ønsker til dig.
- For det første at give os besked om hvorvidt du ønsker at deltage. Dermed kan vi få et lille overblik over, om der er interesse for mødet. Skriv til Bernhard med en tilkendegivelse (e-mail: ars73en@gmail.com ).
- For det andet at informere andre gamle sociologer, som du har kontakt med, om arrangementet og opfordre dem til at melde sig til hos Bernhard.
- For det tredje at scanne og sende eventuelle billeder fra din studietid på Sociologisk Institut til Mogens (e-mail: mogensba@gmail.com ).
Senere vil du modtage et lille spørgeskema, med det formål at danne et lille oveblik over, hvem vi er og hvordan vi har arbejdet med sociologien. Det kan vi bl. a. bruge som udgangspunkt for vort møde.
Vi håber så mange som muligt har lyst til at deltage. Endeligt program med tid, sted, pris samt tilmelding fremsendes senere.
Mange hilsner
Arrangørgruppen
Mogens Andersen, Finn Hansson, Elsebeth Hoffmeister, Bernhard Larsen, Lise Drewes Nielsen og Karen Ingrid Schultz.