Har du lyst til at have indflydelse på den sociologiske scene i Danmark og repræsentere dine medstuderendes interesser? Og har du samtidig mod på at tage ansvar og initiativ, at arbejde selvstændigt og tænke kreativt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Dansk Sociologiforening søger nemlig en engageret studentermedhjælper til bl.a eventafvikling, kommunikations- og administrationsopgaver.

Om Dansk Sociologiforening:

Dansk Sociologiforening er en frivillig forening, som er til for alle med interesse i sociologi. Vi afholder mange forskellige typer af arrangementer – fra foredrag til metodekurser, debatter, quizaftener, samtalemiddage mm. Vi bestræber os på at inddrage den nyeste forskning inden for specifikke sociologiske problemstillinger eller aktuelle udfordringer og muligheder, som dansk sociologi og samfundet står overfor. Gennem vores talrige aktiviteter skaber vi mulighed for at samle forskellige grene og fløje af sociologien, så flest mulige stemmer kan inddrages i udviklingen af sociologien i Danmark.

Arbejdsopgaverne for Dansk Sociologiforening indbefatter:

• Planlægning, koordinering og afvikling af foreningens arrangementer
• Kommunikations- og formidlingsopgaver bl.a. på foreningens hjemmeside og sociale medier, herunder kreative opgaver som plakatdesign. Kendskab til WordPress er en fordel, men ikke et krav.
• Mødefacilitering og referatskrivning ved bestyrelsesmøder
• Diverse administrative ad hoc-opgaver.
• Hjælpe tidsskriftet Dansk Sociologi med møder, udgivelse og håndtering af processen fra indsendelse til udgivelse

Vi tilbyder:

• Indsigt i, hvad der rører sig på den sociologiske scene i Danmark: Du får fingeren på pulsen i forhold til aktuel forskning og debatter
• Mulighed for at arrangere faglige oplæg og arrangementer, du selv brænder for og løfte nogle af de perspektiver, der fylder for studerende i et stærkt fagfællesskab
• Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af kompetencer
• Fleksible arbejdstider og rammer for arbejdet
• Et stærkt sociologisk netværk.

At løfte opgaverne for Dansk Sociologi kræver lige dele selvstændighed, overblik og drive. Det meste af arbejdet kan klares online, men nogle arrangementer og møder kræver fysisk tilstedeværelse. Bestyrelsesmøder finder primært sted i København, mens arrangementerne kan foregå i hele landet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til bestyrelsesmedlem Kirsten Meyer på kirsten@sociologi.dk eller vores nuværende studentermedhjælp Carla Schultz på carlaschultzsoc@gmail.com.

Sociologi-NYT 2025 med alt materiale til generalforsamlingen ligger nu på hjemmesiden og kan findes her.

Dansk Sociologiforening indkalder til den årlige generalforsamling i 2025.

Generalforsamlingen finder sted tirsdag d. 18. februar 2025 kl. 18:00-20:00 i lokale 16.2.55 på CSS, Øster Farimagsgade 5.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Dansk Sociologiforening. Punkter til dagsorden modtages af student Carla Schultz senest d. 11. februar 2025  på:

carlaschultzsoc@gmail.com

Dagsorden og øvrigt materiale til generalforsamlingen vil fremgå af Sociologi-NYT 2025 som bliver tilgænglig her på hjemmesiden snarest efter den 11 februar. 

På vegne af bestyrelsen

Hanna Barbara Rasmussen, næstforperson i Dansk Sociologiforening

I dette særnummer præsenterer vi tre artikler, der på forskellig vis belyser, hvordan studier af den offentlige forvaltning fortsat kan berige sociologien og omvendt. Artiklerne præsenterer vidt forskellige perspektiver og indgangsvinkler til den offentlige forvaltning og gør brug af forskellige teorier, metoder og datamateriale, men bidrager alle til at tegne et billede af den danske offentlige forvaltning, som den ser ud og opleves af forskellige aktører i dag, 

Den første artikel af Mette Bisgaard har titlen “Klienter og eksperter: borgernes dobbeltrolle i nutidens velfærdsarbejde”. Bisgaards artikel tager udgangspunkt i, at måden, nutidens velfærdsarbejde organiseres på, har ændret sig markant de seneste årtier og blandt andet indebærer en forventning om øget samarbejde og involvering af borgerne. 

Den anden artikel i særnummeret, “Et arbejdsliv under pres? Socialrådgiveres arbejdsforhold i offentlige forvaltninger” er skrevet af Sofie Dencker-Larsen, Frank Cloyd Ebsen og Julia Salado-Rasmussen. Artiklen har form af en oversigtsartikel og sætter fokus på forholdene på “den anden side af bordet”, nemlig socialrådgivernes arbejdsliv inden for rammerne af den offentlige forvaltning. 

Særnummerets tredje artikel er skrevet af Pernille Almlund og har titlen “Tillid til offentlig forvaltning – sociologisk afklaring”. Artiklen tager udgangspunkt i observationen af, at både opfattelsen af begrebet tillid, og hvad man har tillid til, ved nærmere eftersyn ser ud til at være omskiftelige størrelser – både i et empirisk og et teoretisk perspektiv. 

Derudover består nummeret af et mindeord for Charlotte Bloch fra hendes kollegaer på sociologisk institut og dernæst to essays udenfor nummerets overordnede tema. Endelig afsluttes nummeret med en ph.d. omtale og en boganmeldelse. 

Forsiden er grafisk udarbejdet af Andreas Korsgaard Rasmussen. Andreas’ arbejde tager udgangspunkt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og analyseredskaber, en tydelig modernistisk kunsthistorisk referenceramme og en æstetisk fornemmelse og åben tilgang hentet i den eksperimenterende musik. 

Læs mere om det nyeste nummer af Dansk Sociologi på http://dansksociologi.dk/

Vil du være sikker på at modtage de nyeste numre? Meld dig ind i Dansk Sociologiforening eller abonner på tidskriftet via https://djoefforlag.dk/products/dansk-sociologi

Er du allerede medlem, så tjek din indbakke, hvor du modtager et link til tidsskriftet!
Kontakt info@socioologi.dk, hvis du ikke har modtaget nummeret.

Gæste redaktør: Kristoffer Kropp, kkropp@ruc.dk

Fremtidens sociologi – hvad er det? 

”1980’erne blev en særdeles turbulent periode for dansk sociologi. Kulminationen kan ikke stadfæstes til enkelt situationer, men afviklingen af de to sociologiske institutter fra 1986 og årene frem tegnede sig for et absolut ’højdepunkt’.” (Hulgård and Andersen 1996:342). Sådan introducerer Lars Hulgård og John Andersen deres rundbordssamtale med fem sociologer som udkom med overskriften ”90’ernes sociologi: På vej mod en ny stor fortælling”. Og sociologiens historie er turbulent og konfliktfyldt. Som fag har sociologien over alt i verden været genstand for diskussion og konflikt – både fagligt og politisk (Se f.eks.: Heilbron 2015; Kropp 2015; Schmidt-Wellenburg and Schmitz 2023; Shai M. Dromi and Samuel D. Stabler 2023; Steinmetz 2023). Og selvom situationen for sociologien i Danmark i dag ikke ligner 1980ernes er faget stadig genstand for både kritik og intern diskussion. I de seneste år er sociologiske uddannelser blevet lukket og beskåret, og sociologisk forskning er blevet mindre fremtrædende end tidligere. Med dette særnummer af Dansk Sociologi forsøger vi at give at bud på de udfordringer og muligheder sociologien i Danmark står over for. Hvor kommer sociologien fra og hvor skal den hen? 

Sammenlignet med andre Nordiske lande er sociologien i Danmark – både hvad angår uddannelser og forskning – mere fragmenteret og svagere institutionaliseret. Der findes færre sociologiske uddannelser og færre institutioner med sociologiske institutter og det sociologiske miljø dårligere forbundet. Sociologien i Danmark er på godt og ondt vævet sammen med – og ofte underordnet – andre fag som statskundskab, erhvervsøkonomi og socialt arbejde og bidrager med perspektiver til bestemte samfundsmæssige områder og problemstillinger på de forskellige uddannelser og som bindestregssociologier til forskellige forskningsområder. Det viser sociologiens styrke og relevans i forholdet til en lang række problemstillinger, men samtidig risikerer det at fragmentere faget både fagligt og socialt. 

Særnummeret vil bidrage til en faglig refleksion over sociologien i Danmark. Dens institutionelle ramme og intellektuelle strukturer og de muligheder og udfordringer de giver. Med bidrag fra en række forskellige miljøer og faglige perspektiver, bidrager nummeret til en diskussion om sociologiens udfordringer og mulige veje i lyset af de seneste års udvikling. 

Vi beder bidragsydere forholde sig til følgende brede spørgsmål:

• Hvad er den mest presserende sociologiske problemstilling i dit områder for tiden? 
• Hvad er sociologiens største bidrag indenfor dit område? 
• Hvad er de centrale faglige spørgsmål for sociologien de kommende år? 
• Hvordan bidrager sociologien (og sociologer) bedst til samfundet, nu og i fremtiden? Og hvordan skiller det sig ud fra andre bidrag? 
• Hvad skal enhver fremtidig sociolog kunne?
• Hvad er dansk sociologis største udfordringer lige nu? 

Format

Bidraget har format af en refleksion og diskussion. Det kan trække på personlige observationer og vurderinger og mere systematisk indsamlet data. I konklusionen peger bidraget på udfordringer og veje for dansk sociologi, det kan både være mere faglige (nye spørgsmål, metoder, begreber mv.) og i den sociale organisering af sociologien (uddannelser, konferencer, foreninger, tidsskrifter mv.). Indlægget skal være engageret og lægge op til kritisk selvreflektion og kritik af sociologien. Indlægget må fylde 3000-4000 ord. 

Tidsplan 

31 januar: Interessetilkendegivelse via max 200 ords abstract sendes til kkropp@ruc.dk  

1 april: deadline for første udkast, feedback fra redaktør 

26. juni: Indsendelse af endeligt indlæg 

Guest Editor: Kristoffer Kropp, kkropp@ruc.dk

The Future of Sociology – What Is It?

“The 1980s were an extremely turbulent period for Danish sociology. The culmination cannot be pinpointed to single events, but the dissolution of the two sociological institutes from 1986 onwards marked an absolute ‘high point’.”(Hulgård and Andersen 1996:342). This is how Lars Hulgård and John Andersen introduce their roundtable discussion with five sociologists, published under the headline “Sociology of the 90s: Towards a New Grand Narrative”. The history of sociology is turbulent and conflict-ridden. As a discipline, sociology has been the subject of discussion and conflict worldwide – academically and politically (see e.g., Heilbron 2015; Kropp 2015; Schmidt-Wellenburg and Schmitz 2023; Shai M. Dromi and Samuel D. Stabler 2023; Steinmetz 2023). Although the situation for sociology in Denmark does not resemble the 1980s, the discipline is still subject to both criticism and internal discussion. In recent years, sociological programs have been closed and cut back, and sociological research has become less prominent than before. With this special issue of Dansk Sociologi, we aim to address the challenges and opportunities facing sociology in Denmark. Where is sociology headed, and where does it come from?

Compared to other Nordic countries, sociology in Denmark – in terms of both education and research – is more fragmented and less institutionally established. There are fewer sociological programs, fewer institutions with sociological departments, and the sociological community has less cohesion. Sociology in Denmark is, for better or worse, intertwined with – and often subordinate to – other disciplines such as political science, business administration, and social work, contributing perspectives to specific societal areas and issues in various programs and as ‘hyphenated sociologies’ in different research areas. This demonstrates Sociology’s strength and relevance in relation to a wide range of issues, but at the same time, it risks fragmenting the discipline both academically and socially.

The special issue will contribute to a professional reflection on sociology in Denmark, its institutional framework, intellectual structures, and the opportunities and challenges it presents. With contributions from a diverse range of environments and professional perspectives, the issue contributes to a discussion about sociology’s challenges and possible paths in light of recent developments. As a contributor, we ask you to address the following broad questions:

• What are the most pressing sociological issues in your field now?
• What is the greatest sociological contribution within your field?
• What are the central research questions for Sociology in the coming years?
• How does Sociology (and sociologists) best contribute to society, now and in the future? And how does it differ from other contributions?
• What should every future sociologist be able to (do)?
• What are the greatest challenges for Danish Sociology right now?

Format

The contribution should take the form of a reflection and discussion. It can draw on personal observations and assessments as well as more systematically collected data. In conclusion, the contribution should point to challenges and paths for Danish sociology, which can be more academic (new questions, methods, concepts, etc.) and in the social organization of sociology (education, conferences, associations, journals, etc.). The contribution should be engaging and encourage critical self-reflection and critique of sociology. The contribution should be 3000-4000 words.

Deadlines: 

31st of January: Expression of interest through max 200 word abstract sent to kkropp@ruc.dk

1st of April: deadline for first draft, feedback from editor 

26. Juni: Deadline for final submission 

– nu online! Det betyder at alle medlemmer i dag vil modtage en mail med linket til det nye tidsskrift. 

Nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler. Alle tre artikler har et kvalitativt afsæt og rummer empiriske analyser, som giver indblik i forskellige aspekter af det danske samfund og viser, hvordan sociologiske teoridannelser kan nuancere og udvide vores forståelse af fænomener i samtiden.

Nummeret er illustreret af Andreas Korsgaard Rasmussen, hvis arbejde tager udgangspunkt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og analyseredskaber, en tydelig modernistisk kunsthistorisk referenceramme og en æstetisk fornemmelse og åben tilgang hentet i den eksperimenterende musik.

Mathilde Lindh Jørgensen artikel har skrevet artiklen “Mødre for og i en bydel.  Artiklen er en undersøgelse af Bydelsmødremellem myndigheder og lokalområde” og tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt udsat boligområde i Danmark

Artiklen “Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve” af Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsenundersøger med afsæt i Collins fænomenet semikolontatoveringer, som hører til genren mental health tattoos, og som særligt bruges af mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt at begå selvmord.

I artiklen “Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring” undersøger Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen og Poul Poder, hvordan unge mennesker foretager rituelle risikohandlinger i særlige grupper, som artiklen benævner ‘spændingsvenskaber’

I tillæg til de tre artikler rummer nummeret to essays, der tilsammen dækker så bredt et sociologisk spænd, som man næsten kan forestille sig, nemlig Bjørn Schiermers “Alien og Ko: en sociologisk kærlighedserklæring til Roskildefestival” og Jonathan Hermansens “’I meget høj grad’ – Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys”.

Nummeret indeholder endvidere omtale af Morten Wendler Jørgensens og Andreas Michael Østerby-Jørgensens ph.d.-afhandlinger. 

Redaktionen ønsker alle en god læselyst!

– opdater din emailadresse, hvis den er ændret

Tidsskriftet Dansk Sociologi nummer 2024-1 vil være tilgængeligt inden for kort tid. Tidsskriftet udkommer kun digitalt og det er derfor vigtigt, at vi har korrekt emailadresse til alle vore medlemmer, så vi kan sende link ud. 

Hvis du har fået ny emailadresse, kan du enkelt opdatere den via vores hjemmeside: https://sociologi.dk/opdater-din-email-adresse/

Dansk Sociologi nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler.

Den første artikel er “Mødre for og i en bydel. En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde” af Mathilde Lindh Jørgensen. Artiklen tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt udsat boligområde i Danmark. Den undersøger med udgangspunkt i

Norbert Elias’ civiliseringsbegreb, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. 

De næste to artikler tager begge fat i Randall Collins’ teori on interaktionsritualer. Artiklen “’Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve’” af Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsen undersøger med afsæt i Collins fænomenet semikolontatoveringer, som hø-

rer til genren mental health tattoos og som særligt bruges af mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt af begå selvmord. 

Artiklen “Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring” af Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen og Poul Poder undersøger, hvordan unge mennesker foretager rituelle risikohandlinger i særlige grupper, som artiklen benævner ‘spændingsvenskaber’ som en udvidelse af Spencer og Pahls venskabstypologi.

De to essays, er Bjørn Schiermer Andersens “Alien og Ko: en sociologisk kærlighedserklæring

til Roskildefestival” og Jonathan Hermansens “’I meget høj grad’ – Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys”.

Anmeldelsen er om Sine Plambechs aktuelle bog: Global sex. Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme.

Omtale af to ph.d.-afhandlinger, er Morten Wendler Jørgensens “Dietary Change Toward Less Meat Consumption: A qualitative investigation of dietary change in everyday food practices” og 

Andreas Michael Østerby-Jørgensens “Social Retfærdighed med Kinesiske Kendetegn: En Kvalitativ Udforskning af de Kulturelle Ressourcer i Kineseres Vurderinger af Social Retfærdighed”.

Nummeret afsluttes med mindeord om ekstern lektor Jeff Smidt, der døde i efteråret 2023 efter mange års virke som underviser ved Sociologisk Institut