The Emperor’s New Clothes

On May 22, 2014, professor at EHESS Laurent Thévenot gave the talk THE EMPEROR’S NEW CLOTHES: the new power vested in individuals on the grounds of a certified world.

Abstract: Along the historical metamorphoses of authorities and powers claiming legitimacy, the most recent step led to a significant move. It shifted from a kind of government concentrated in sovereigns, rulers and representatives, to a different kind of “empire” of individuals. This power distributed on the “investiture” of individuals is actually based on a new kind of global – and largely non-state – mode of governing through certification standards.

Questions: What kind of sociology is needed to grasp this change which affects both political communities and personalities? Which new oppressions result from this government? How can an embarrassed critique find new expressions?

Moderniteten som permanent liminalitet?

Foredrag ved Bjørn Thomassen, Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitet, 8. oktober 2014. På baggrund af den netop udgivne bog, Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, diskuterer Bjørn Thomassen, hvilken rolle ’liminalitet’ måtte have for samfundsvidenskaberne og den sociologiske tænkning. Liminalitet -et begreb, oprindelig udviklet inden for antropologien- betegner de historiske øjeblikke, hvor den sociale orden, der normalt tages for givet, pludselig forsvinder. Begrebet om ”liminalitet” er relevant for studiet af revolution, men også for en mere generel begrebsliggørelse af forandring og samfundstransformation. På et metateoretisk plan kan man derfor diagnosticere modernitetens væsen som en særlig form for ”permanent liminalitet”. Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, Ashgate, 2014 www.ashgate.com/isbn/9781409460817.

The Signature of Power: towards an analytics of power for the social sciences

Foredrag af Mitchell Dean, Professor of Public Governance at Copenhagen Business School and Professor of Sociology, University of Newcastle, Australia, 17 september 2014.
The Signature of Power expands the analysis of power beyond its current widespread limitation, within sociology and the social sciences, to diverse and localized social relations, found in governance, networks or civil society, and its exclusion or diminution of law, sovereignty, state, and their rituals and symbols. Contrary to this, the idea of a ‘signature of power’ stresses a reversibility between two changing poles: power to and power over, power as capacity and power as right, juridical-sovereignty and economic management, reign and government. It explores this signature through three perspectives: that of Michel Foucault’s genealogy of power and government, Carl Schmitt’s political theology, and Giorgio Agamben’s theological genealogy of economy and government. It argues that each of them tries and fails to escape the signature of power, but in the process that we learn about the renewal of both the study of power and the social sciences. This renewal includes a focus, inter alia, on public-ness and publicity, legitimacy, ceremony, acclamation and symbols, and the theological elements of the most rationalized of political and economic forms.

 

KRITIKKENS U-VENDING

Foredrag ved Rasmus Willig, RUC, 20. maj 2014.
Flere nulevende sociologer og filosoffer mener at ”dampen er gået af samfundskritikken”, eller den er blevet ”tandløs” eller ligefrem er ”reduceret til nostalgi”. ”Det ikke længere samfundets skyld, men min egen skyld”. Sådan er der flere som tænker og det betyder at den traditionelle samfundskritik er blevet til selvkritik. Nu er det ikke længere de herskende klasser som anklages for samfundets uretfærdigheder, men de enkelte individer, som ikke er selvansvarlige og som ikke kan forvalte deres talenter, færdigheder eller evner. Foredraget sætter ord på, hvordan der er sket en u-vending af kritikken og hvilke konsekvenser det får for både samfund og individ.
Rasmus Willig, Ph.d. er tidl. formand for Dansk Sociologforening og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet. Han har blandt andet skrevet bøgerne (2007) Til forsvar for kritikken, (2009) Umyndiggørelse. Et essays om kritikkens infrastruktur og (2013) Kritikkens U-vending. Har desuden tidligere redigeret og skrevet introduktion til blandt andet Axel Honneth (2003) Behovet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og (2005) Sociale Patologier (med Marie Østergaard). Alle på Hans Reitzels Forlag. København. Han har skrevet for dagbladet Information og var en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole.

LØSLADT OG GÆLDSAT

Foredrag ved Annette Olesen, Syddansk Universitet, 2. april 2014.
I Danmark hæfter domfældte i straffesager for de nødvendige omkostninger, der er medgået til behandlingen af deres sag. Disse udgifter består bl.a. af forsvarssalær, udgifter til tekniske undersøgelser, DNA-analyser og lægeerklæringer. Idømmes domfældte en fængselsstraf, løslades pågældende til en offentlig gæld, der ofte virker som en uoverskuelig og ubetalelig ekstra straf. Gældssituationen påvirker de løsladte forskelligt. De løsladte, der forsøger at leve kriminalitetsfrit, oplever i højere grad de negative følger af gælden, hvorimod de løsladte der genoptager en kriminel løbebane gerne udvikler alternative handlingsstrategier, der kompenserer for de negative følger af gælden.
Annette Olesen (1982), cand. scient. soc. og ph.d. (jura), adjunkt på Juridisk Institut, Syddansk Universitet. Hendes ph.d.-afhandling “Løsladt og gældsat” danner baggrunden for oplægget.

Rethinking Democracy’s Relation to Crisis: Is the Concept of Crisis itself in Crisis?

Foredrag af Nikolas Kompridis, Research professor and director of the Institute for Social Justice, Australian Catholic University Sydney, 21 maj 2014.
Abstract: ”In this talk I will make two seemingly dissonant but interrelated claims: 1) that “crisis” in a strictly defined sense is internal to democracy, both inescapable and necessary, from which circumstance distinctive normative, conceptual and institutional implications follow, and 2) that the concept of “crisis” is itself in crisis, making it an increasingly suspect if not meaningless category of diagnosis and critique.”
Kompridis research areas are Critical theory; democratic theory; theories of agency and action; theories of rationality; theories of identity, recognition, and culture; secularism and modernity; the role of social criticism in social change; the renewal of romanticism; and issues in philosophy of art, literature, music and film. Kant, Hegel, Heidegger, Adorno, Arendt, Habermas, Foucault, Taylor, Cavell.

Ungdommens rus

Ungdommens rus: Unges illegale brug af rusmidler – mellem nydelse, vaner og afhængighed.

Foredrag af Jakob Demant d. 12. september 2012.

Om foredraget: Rusmidler indtager en central betydning i vores fritidsliv. Det semilegale brug af alkohol bliver centralt fra 14årsalderen og er med til at definere selve forståelsen af ungdom og alder. Dette oplæg vil dog tage udgangspunkt i de ældre unges brug af illegale rusmidler. Det er med andre ord hash, amfetamin og kokain som er i fokus. Rusmidler har en interessant position, fordi de kobler det rent kropslige (den psykoaktive virkning) med det sociale: Den kropslige betydning skal således forstås socialt. Oplægget vil sætte fokus på især rusmiddelbrugen i nattelivet igennem begreberne normalisering, rekreativ brug, regelmæssig brug og edgework.

Om foredragsholderen: Jakob Demant er Lektor ved Aarhus Universitet, med en Ph.d grad i Sociologi, Københavns Universitet. Jakob forsker i rusmidler og ungdomskultur ud fra mange forskellige perspektiver.

MÅ JEG GÅ MED KJOLE?

MÅ JEG GÅ MED KJOLE? Kønnets betydning i børn og unges institutions- og hverdagsliv. Foredrag af Jan Kampmann, Roskilde Universitet onsdag d. 14. november 2012 Om foredraget: Køn er på den videnskabelige og politiske dagsorden i relation til børns og unges institutions- og skoleliv. Imidlertid lader der til stadig at være en vældig træghed i forhold til at ændre grundlæggende kønsmønstre. Foredraget ser kritisk på, hvordan institutions- og skolesystemet – på trods af erklærede intentioner om det modsatte – selv bidrager med voldsomme reproduktioner af kønnede forestillinger og praksisformer. Oplægget vil herudover etablere et undrende blik på, hvordan barndoms- og ungdomskulturer i deres orientering og hverdagspraksis tilsyneladende også kan siges at fastholde bestemte former for kønnede stereotyper. Skyldes denne træghed i forhold til reelt at udvikle kønnet mangfoldighed, at der findes grundlæggende biologiske ”køns-skemaer”, er det ”samfundets skyld”, handler det om børnene og de unges egne forhandlede kønskoder, som spiller på andre dagsordener end forventet, eller? Ud fra et primært kulturanalytisk og sociologisk blik vil oplægget komme med nogle bud og især med nogle indspil til fælles diskussion om der overhovedet er et problem og hvordan vi i givet fald skal forstå det. Om foredragsholderen: Jan Kampmann er professor i barndomssociologi og leder af Center i Barndoms-, ungdoms- og familielivsforskning, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet.

The Life and Death of Bullying

Foredrag af Robin May Schott d. 24. oktober 2012. Om foredraget: Bullying has been linked to life-or-death issues of violence – both as suicides and school shootings – in the public consciousness. In various ways, researchers have taken for granted the intimate connection between bullying and violence. The dominant approach which focuses on single acts carried out by one individual against another is descriptively close to common sense, but less adept at understanding the human meaning of the incidents. In this talk I take a `sideways` approach to violence and bullying by discussing John Ajvide Lindqvist`s vampire novel, Let the Right One In, as a portrayal of the lived experience of bullying. Exploring the subjective experience of being bullied, the novel directs attention to issues of social death, friendship, and hate. Om foredragsholderen: Robin May Schott er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og er tilknyttet projektet “Exploring bullying in Schools”, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet som forskningsprofessor. Schott har sin Ph.d. i filosofi fra Yale University og studerer bl.a. folkedrab og vold ud fra sin baggrund i etik, social og politisk filosofi.

Rumlige affekter og imitationer

“Rumlige affekter og imitationer ved Occupy  Wall Street og Distortion – I krydsfeltet mellem politik og æstetik” Foredrag af adjunkt Kristine Samson, RUC d. 16. maj 2012. Sociologien og kulturgeografien interesserer sig i stigende grad for sociale processer, der unddrager sig individets bevidsthed og den rationelle dømmekraft. Fokus forskydes til affektiv produktion og imitation, begrebsliggjort som socio-materielle processer i byens rum. Occupy Wall Street har spredt sig som en global social bevægelse ved hjælp af kropslig-affektiv kommunikation, mens Distortion er en kulturel gadefestival i Københavns gader. Er det på trods af disse begivenheders forskelligartede kontekster og udgangspunkter muligt at argumentere for, at sådanne urbane bevægelser opererer og materialiserer sig i byens rum på samme affektive og imitative måde? Hvordan udfordrer disse begivenheders socio-materielle karakter vores vante forestillinger om relationen mellem politik og æstetik?