Dansk Sociologi på Turné – andet stop

Med afsæt i Dansk Sociologis aktuelle særnummer, inviterer Dansk Sociologiforening til næste stop af Dansk Sociologi på Turné: En debat om sociologiens rolle og relevans i en dansk kontekst.

Andet arrangement der består af to oplæg efterfulgt af debat med rig mulighed for spørgsmål afholdes på Roskilde Universitet.

  • Kristoffer Kropp sætter fokus på dansk sociologis udvikling og vilkår i en tid præget af internationalisering, fragmentering og forandrede forskningspolitiske rammer.
  • Hanne Warming og Helle Kildevang diskuterer sociologisk opsplitning i subdiscipliner (bindestregssociologier), med barndomssociologien som case, og sociologiens rolle som mere end en hjælpedisciplin for andre fag og forskningstilgange.

Magnus Paulsen Hansen vil fungere som diskutant i den efterfølgende debat, hvor der vil være mulighed for spørgsmål.

Praktisk
Tid: Oplægget afholdes d. 18. juni, kl. 16-17.30.
Sted: Roskilde Universitet (RUC), Universitetsvej 1: Bygning 04, Etage 1, Lokale 047
Link til begivenhed på Facebook

Vi sørger for lidt at drikke til alle, der møder op.
Obs: Det er muligt at komme til lokalet med kørestol.

Vores ambition for dette arrangement, såvel hele tournéen, er at skabe et rum for faglig udveksling og dermed styrke det sociologiske fællesskab. Samtidig inviterer arrangementerne til en bredere samtale om, hvad sociologi er, kan og ‘bør’ kunne i dag.

Mange gode hilsener

Bestyrelse

Nyeste nummer af Dansk Sociologi, nr. 3, årgang 36, 2025 er udkommet

Nyt nummer af Dansk Sociologi er ude! I dette særnummer sætter vi fokus på sociologiens tilstand og retning i Danmark. I et omfattende forord, forfattet af Kristoffer Kropp, præsenteres dansk sociologis historiske udvikling, de forskningspolitiske rammer, der former faget i dag, og behovet for stærkere fagligt engagement på tværs af sociologien. De øvrige bidrag behandler sociologiens institutionelle […]

Se mere