Dansk Sociologikongres 1.-2. april 2027

Alt imens den kommende internationale sociologi verdenskongres vender snuden mod global sociologi i en turbulent krisetid, og den sidste europæiske sociologi konference havde øje på demokrati, fællesskab mod en bæredygtig fremtid, tillader vi os denne gang i Dansk sociologi at være lidt navlebeskuende.

Hvorfor? Jo, fordi sidst sociologer og sociologi-interesserede var samlet omkring en dansk sociologi kongres var i 2018 på SDU hvor hovedtemaet var Fællesskaber, social sammenhængskraft og eksklusion i mangfoldige samfund. Ikke fordi et lignende tema vil være mindre relevant i dag. Tværtimod. 

Men meget er sket i de 9 år den nationale kongres har ligget stille. Blandt de mest markante forandringer er: 

                  Omstruktureringer og prioriteringer på universiteterne, som har ændret vilkårene for sociologiske forsknings-og uddannelsesmiljøer gennem fusioner sammenlægninger og i enkelte tilfælde nedlæggelser.

                  Forandringer i sektoren for anvendt samfundsforskning og analyse med betydelige konsekvenser for sociologers arbejdsmarked og karriereveje. 

                  En kandidatreform som reducerer tiden til faglig fordybelse og skærper kravene om prioritering af læringsmål, kompetencer og employability i en tid, hvor generativ kunstig intelligens udfordrer etablerede forestillinger om viden og arbejde.

                  En mere generel indsnævring af akademiske arbejdsmarkeder og et stigende pres på forskningens institutionelle rammer.

Når disse udviklinger stilles op side om side, er det måske ikke så overraskende, at der i dansk sociologi ikke har været overskud til at samle kræfterne om en national kongres. Samtidig kan man spørge, om der nogensinde har været et vigtigere tidspunkt at mødes på. 

Derfor byder Dansk Sociologi Forening nu op til dans. For første gang, uden universitetsinstitution som vært og på neutral grund. Inspireret af traditioner fra andre fagmiljøer, inviterer vi sociologer og sociologi-interesserede fra nær og fjern til Odense den 1.-2. april 2027.

Kongressens tema er: Fremtid på spil: Dansk sociologi mellem kritik og forandringSæt X i kalenderen!