d. 10. oktober 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Menneskerettighederne har udviklet sig til et sprog, som efterhånden tales af alle det globale samfunds aktører – regeringer, virksomheder og ngo’er. Dermed har menneskerettighederne udviklet sig til et globalt ’uenighedssprog,’ der med udgangspunkt i disse universelle standarder kan finde anvendelse til mange former for til konfliktløsning. Seneste eksempel på dette er FN’s såkaldte Global Compact, som skal få klodens multinationale virksomheder til at tage et medansvar for sikring af menneske- og arbejdstagerrettigheder, for at højne miljøbeskyttelse og for at bekæmpe korruption. Initiativet kan tolkes som udkast til en global samfundspagt hvor klodens rige og magtfulde via FN indgår en aftale med de fattige og magtesløse om støtte og opbakning. De multinationales tilslutning til projektet er imidlertid frivillig, og initiativet rummer ikke sanktionsmuligheder ud over offentlig naming and shaming. Endelig kan man spørge til projektets demokratiske legitimitet, hvis menneskerettighederne fremover skal håndhæves ved at store virksomheder overvåger sig selv. Globalt Compact fremstår som et bud på en ny samfundspagt i en tid, hvor staterne suverænitet er svækket, og balancen mellem offentligt og privat er skiftet i sidstnævntes favør, men den nye pagt er altså ikke uden problemer.