Angsten for provinsen 7. marts 2017

’Angsten for provinsen’, hvor tre forskere fra AAU og SDU diskuterede forholdet mellem land og by.

Helle Nørgaard: Seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, AAU i
København med ph.d. i kulturgeografi fra Geografisk Institut, Københavns
Universitet. Interesse i migration, flyttemotiver og geografiske
perspektiver på flyttebevægelser ­ især flytninger mod strømmen. Generel
interesse i by-land forskydninger og ulige regional udvikling ift.
bosætning og boligmarked, befolkningsudvikling, demografi og
erhvervsudvikling.
Oplægget vil handle om nyere forståelser af migration og flyttemotiver. I
oplægget er der primært fokus på flytninger fra by til land og bosætning
‘på landet’ med spørgsmål relateret til bolig og bosted, relationer mellem
tilflyttere og fastboende, stedstilknytning og hvorfor ­nogle folk
flytter væk igen.

Annette Aagaard Thuesen: Lektor ved Center for Landdistriktsforskning
ved Syddansk Universitet i Esbjerg. Hendes forskning vedrører blandt andet
lokale aktionsgrupper (LAG’er) under EU’s Landdistriktsprogram,
organiseringen i lokalråd på det subkommunale niveau, samt undersøgelser
relateret til landdistriktsudvikling generelt.
Annette arbejder for tiden med projekter om unges
flyttemønstre. Hendes oplæg formidler resultaterne af en kvalitativ
interviewundersøgelse om, hvordan 30 studerende, som er flyttet til
Esbjerg for at studere, oplever det at flytte til/blive i provinsen i
deres studieperiode. De interviewede studerende er glade for deres
studieliv i Esbjerg, men de oplever, at deres venner, som nu studerer
andre steder i landet, ikke kan forstå deres valg.

Pia Heike Johansen: Lektor ved Center for Landdistriktsforskning ved
Syddansk Universitet i Esbjerg. Hendes forskning vedrører bl.a. land-by relationer i
forhold til landskab, mad, erhvervs- og kulturliv med fokus på
hverdagslivets udviklingsdynamik og de politiske betingelser for denne.
Benytter fortrinsvist etnografiske metoder med supplering af registerdata
og surveys. Er primært inspireret af Gabriel Tarde, Michel Foucault, Bruno
Latour, Gilles Deleuze og Henri Lefebvre.
Pias oplæg vil fokusere på, at præsentere et udvalg af klassiske
teoretiske blik på henholdsvis land og by, og på at diskutere på hvilke måder
og i hvilket omfang, at disse blik er tidsvarende, stigmatiserende,
diskurssættende og relevante i en dansk kontekst.

Annette Aagaard Thuesen slides

Pia Heike Johansen slides

Helle Nørgaard slides

Annette Aagaard Thuesen:

Pia Heike Johansen:

Sociologen som iværksætter 22. november 2016

Det har aldrig været mere populært at stifte sin egen virksomhed, særligt for unge mennesker, og også blandt sociologerne bruger flere og flere deres faglige kompetencer til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Men hvordan kan man som sociolog bedst udnytte sine evner og sin uddannelse til at skabe succes som iværksætter? Det spørgsmål sætter Dansk Sociologiforening fokus på ved dette arrangement, hvor to succesfulde sociologiske iværksættere præsenterer, hvordan de har bragt deres faglighed i spil som selvstændige. Der vil være rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål til foredragsholderne og arrangementet afsluttes med uformel networking, hvor man kan lufte sine egne iværksætterdrømme og ideer for foredragsholdere og fagfæller.

Arrangementets to foredragsholdere er Fredrik Christiansen Boll, stifter af og direktør i Ingerfair, samt Malte Moll Wingender fra organisationen Analyse & Tal. Frederik er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og driver til dagligt virksomheden Ingerfair, som leverer konsulentydelser til organisationer, der benytter frivillig arbejdskraft og også omfatter eget forlag. Malte er også uddannet sociolog og arbejder sammen med en række andre sociologer i analysebureauet Analyse & Tal, der hovedsageligt foretager analyser af det brede social- og uddannelsesområde ud fra en idé om et non-profit kooperativ.

Nedenfor findes lydfil samt powerpoint fra de 2 præsentationer:

ingerfair_slides

sociologisk-ivaerksaetteri

Sociologisk Spoken Word på Jazzhouse, 26. oktober 2016

Den 26. oktober inviterede vi til Sociologisk Spoken Word i Jazzhouse. Her ses Sociologisk Raps optræden. For mere end seks år siden debuterede de med ”Kritisk Teori”. Frankfurterklassikeren blev også leveret til det talstærke publikum denne onsdag aften, men det var første gang nogensinde, at rapfænomenet fremførte deres materiale på en ny måde: som spoken word. Gruppen akkompagneres – ligesom Yong Sun Gullach og Lasse Johansson – af bandet Byvejr bestående af Anders Hjorth-Trolle (guitar + vokal), Andreas Klarlund (piano), Robin Kaarsgaard (bas) og Casper Wichmann (drums + percussion).

sociologisk-rap

Douglas McAdam – Dybt splittet: Sociale bevægelser og race-politik i efterkrigstiden USA

Oplæg og debat med Douglas McAdam, Ray Lyman Wilbur Professor of Sociology på Stanford University d. 20. september 2016.

USA har ikke været mere splittet politisk, økonomisk og racemæssigt i de seneste 100 år, end det er i dag. Hvordan har De Forenede Stater udviklet sig fra samarbejde på tværs af partierne og en relativ ligestilling i efterkrigstiden til den ekstreme ulighed og fjendtlige partipolitik, som er tydelig i den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp? Mens der aktuelt fokuseres på konflikten i og imellem de to store partier, bør roden til den nuværende splittelse søges i den løbende interaktion mellem sociale bevægelser og partier. Borgerretsbevægelsen i 1960’erne, og det hvide tilbageslag den udløste, førte til en genopståen af opsplittende kræfter i sociale bevægelser i amerikansk politik. Donald Trumps nominering som præsidentkandidat – på trods af massiv modstand fra den etablerede elite i det republikanske parti – er blot det seneste udtryk for denne proces. Racespørgsmål og en genopstående racisme er centrale elementer i den aktuelle konflikt. Paralleller til voksende anti-immigrant holdninger og højrefløjs ekstremisme i Europa er både tydelige og bekymrende.

Douglas McAdam er toneangivende indenfor sociale bevægelser og politisk sociologi. Han er (med)forfatter til klassikere indenfor forskningen i sociale bevægelser som Freedom Summer (1988), Political Process and the Development of Black Insurgency (1999), The Dynamics of Contention (2001, med Sidney Tarrow og Charles Tilly) og Putting Social Movements in Their Place: Explaining Opposition to Energy Projects in the United States, 2000-2005 (2012, med Hilary Boudet). Han har også bidraget til mere generel sociologisk teoriudvikling bl.a. i bogen A Theory of Fields (2012, med Neil Fligstein). Han har rejst og givet forelæsninger i mange internationale sammenhænge, men endnu aldrig besøgt Danmark. Det vil således være første gang han taler til det sociologiske publikum i dansk sammenhæng.

Paneldebat om repræsentation af social ulighed i de danske medier

Paneldebat om repræsentation af social ulighed i de danske medier den 23. februar 2015

Lukas A. Lausen fra Ulveman & Partners og chefredaktør på Ræson, styrer debatten, og panellisterne er:

Lars Benjaminsen (SFI)

Henrik Dahl

Christina Fiig (AU)

Teaser: Social ulighed er igen kommet på dagsordenen. Vi hører dagligt om en stigende polarisering af rig og fattig, og den stigende økonomiske ulighed er udråbt som blandt de allerstørste udfordringer, som den vestlige verden står over for i disse år. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken rolle medierne spiller i at sætte social ulighed på dagsordenen. Formålet med paneldebatten er at give nogle forsøgsvise svar på dette spørgsmål. De fire debattanter diskuterer tre overordnede spørgsmål: 1. Hvilke og hvis stemmer hører vi i debatten? 2. Hvordan omtales udsatte grupper i medierne i dag – og med hvilke konsekvenser? 3. Har journaliststanden som erhvervsgruppe og medierne mere generelt overhovedet en interesse i at belyse social ulighed og genintroducere ”klassekampen” som tema? Arrangementet starter med, at panelet diskuterer disse spørgsmål, og efterfølgende åbnes der for salen. Vel mødt til en vigtig diskussion om social ulighed og de danske medier.

Børn i Grønland: Trivsel og udfordringer

Foredrag ved Else Christensen, mag. art. i psykologi, Seniorforsker, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 29. januar 2015.

Hvordan er livet for børn i Grønland? Vi hører om problemer og vanskeligheder via den danske presse. Men er det så slemt – eller er det ”den gode historie”, der slår igennem?

Siden 2007 har jeg arbejdet med en række projekter om grønlandske børn: En survey om Børn i Grønland; en undersøgelse der følger børn anbragt uden for hjemmet; tre undersøgelser om unge, der er med i projektet NAKUUSA, hvor unge blandt andet skal lære om børns rettigheder ud fra FN’s børnekonvention; en kortlægning af den sociale indsats i Grønland samt to undersøgelser om grønlandske børn i Danmark. Aktuelt er jeg i gang med en undersøgelse om, hvordan man kan forebygge seksuelle overgreb mod børn i Grønland.

I oplægget fokuserer jeg på grønlandske børns trivsel, herunder deres forhold til kammerater, skolegang og omsorgssvigt. Med udgangspunkt i undersøgelsen ’Børn i Grønland’ gennemgås resultater fra de forskellige undersøgelser, og afslutningsvist vil jeg perspektivere disse ved at pege på de opgaver og udfordringer, jeg ser for det grønlandske samfund, når målet er, at alle børn skal have mulighed for et godt liv.

Else Christensen er psykolog og seniorforsker på SFI og har i en årrække forsket i familier og børn med vanskelige livsvilkår, fx omsorgssvigt og familier med alkoholproblemer. Siden slutningen af 00’erne har Else Christensen gennem flere større forskningsprojekter fokuseret på dels børn i Grønland og grønlandske børn i Danmark, baseret på såvel kvantitative som kvalitative metoder.

The Emperor’s New Clothes

On May 22, 2014, professor at EHESS Laurent Thévenot gave the talk THE EMPEROR’S NEW CLOTHES: the new power vested in individuals on the grounds of a certified world.

Abstract: Along the historical metamorphoses of authorities and powers claiming legitimacy, the most recent step led to a significant move. It shifted from a kind of government concentrated in sovereigns, rulers and representatives, to a different kind of “empire” of individuals. This power distributed on the “investiture” of individuals is actually based on a new kind of global – and largely non-state – mode of governing through certification standards.

Questions: What kind of sociology is needed to grasp this change which affects both political communities and personalities? Which new oppressions result from this government? How can an embarrassed critique find new expressions?

Moderniteten som permanent liminalitet?

Foredrag ved Bjørn Thomassen, Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitet, 8. oktober 2014. På baggrund af den netop udgivne bog, Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, diskuterer Bjørn Thomassen, hvilken rolle ’liminalitet’ måtte have for samfundsvidenskaberne og den sociologiske tænkning. Liminalitet -et begreb, oprindelig udviklet inden for antropologien- betegner de historiske øjeblikke, hvor den sociale orden, der normalt tages for givet, pludselig forsvinder. Begrebet om ”liminalitet” er relevant for studiet af revolution, men også for en mere generel begrebsliggørelse af forandring og samfundstransformation. På et metateoretisk plan kan man derfor diagnosticere modernitetens væsen som en særlig form for ”permanent liminalitet”. Liminality and the Modern. Living Through the In-Between, Ashgate, 2014 www.ashgate.com/isbn/9781409460817.