d. 29. november 2011 kl. 17:00 på Gammeltorv 10, Aalborg i lokale Studenterhuset

Et klassisk formål med velfærdsstaten er at styrke en social og økonomisk omfordeling af samfundets ressourcer. Det er tidligere sket primært gennem universelle velfærdsprogrammer, hvor velfærdsstaten stod for at behandle borgerne uanset deres sociale risikoprofil. Inden for de seneste 10-15 år er der imidlertid sket en forskydning fra en behandlingsorienteret til en forebyggelsesorienteret tilgang til at afhjælpe sociale problemer og ikke mindst til at kompensere for sociale risici. Kort fortalt handler det nu mere om, for velfærdsstaten, at kunne spotte sociale problemer før de opstår, end det handler om at behandle effekterne af dem.
Foredraget tager udgangspunkt i disse forebyggelsespolitikker og stiller skarpt på daginstitutionsområdet, sundhedsplejeområdet og skoleområdet, altså tre forskellige politikområder, der det til trods reguleres efter samme forebyggelsespolitik: at udstyre de professionelle med regler, der kan gøre dem i stand til at spotte adfærd og udtryk for afvigelse på et så tidligt tidspunkt som muligt. I foredraget vil Marie Østergaard Møller diskutere barnet som en politisk kategori og som genstand for velfærdsstatens vilje til omsorg. Hun stiller spørgsmålet om, hvad der gør pædagoger, sundhedsplejersker og skolelærere bekymrede og i forlængelse heraf, hvad der sætter grænsen mellem det normale og det behandlingskrævende barn? Er en professionel bekymring udtryk for en faglig begrundet vurdering af det enkelte barns risikoprofil og kan den adskilles fra den professionelles egen tolerancetærskel og afsmag for andre end egne normer og værdier?

Foredraget varer fra 17.00 til 19.00. Det er gratis og alle interesserede er velkomne.