Douglas McAdam – Dybt splittet:
Sociale bevægelser og race-politik i efterkrigstiden USA
Dansk Sociologiforening inviterer i samarbejde med Sociologisk Institut og Centre for Anthropological, Political and Social Theory (CAPS) til oplæg og debat med Douglas McAdam, Ray Lyman Wilbur Professor of Sociology på Stanford University.
Tirsdag d. 20. september kl. 16.00 til 18.00 (reception kl. 18-19 i foyeren) i Christian Hansen Auditoriet, bygning 34, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, København K.
USA har ikke været mere splittet politisk, økonomisk og racemæssigt i de seneste 100 år, end det er i dag. Hvordan har De Forenede Stater udviklet sig fra samarbejde på tværs af partierne og en relativ ligestilling i efterkrigstiden til den ekstreme ulighed og fjendtlige partipolitik, som er tydelig i den aktuelle amerikanske præsidentvalgkamp? Mens der aktuelt fokuseres på konflikten i og imellem de to store partier, bør roden til den nuværende splittelse søges i den løbende interaktion mellem sociale bevægelser og partier. Borgerretsbevægelsen i 1960’erne, og det hvide tilbageslag den udløste, førte til en genopståen af opsplittende kræfter i sociale bevægelser i amerikansk politik. Donald Trumps nominering som præsidentkandidat – på trods af massiv modstand fra den etablerede elite i det republikanske parti – er blot det seneste udtryk for denne proces. Racespørgsmål og en genopstående racisme er centrale elementer i den aktuelle konflikt. Paralleller til voksende anti-immigrant holdninger og højrefløjs ekstremisme i Europa er både tydelige og bekymrende.
Douglas McAdam er toneangivende indenfor sociale bevægelser og politisk sociologi. Han er (med)forfatter til klassikere indenfor forskningen i sociale bevægelser som Freedom Summer (1988), Political Process and the Development of Black Insurgency (1999), The Dynamics of Contention (2001, med Sidney Tarrow og Charles Tilly) og Putting Social Movements in Their Place: Explaining Opposition to Energy Projects in the United States, 2000-2005 (2012, med Hilary Boudet). Han har også bidraget til mere generel sociologisk teoriudvikling bl.a. i bogen A Theory of Fields (2012, med Neil Fligstein). Han har rejst og givet forelæsninger i mange internationale sammenhænge, men endnu aldrig besøgt Danmark. Det vil således være første gang han taler til det sociologiske publikum i dansk sammenhæng.
Arrangementet foregår på engelsk, og er gratis for alle interesserede.
Begivenhed på Facebook kan findes gennem følgende link: https://www.facebook.com/events/1648788708768783/
Vel mødt til et stort og spændende efterårsarrangement.