Invitation til Metodeklubben

Metodeklubben fungerer som et uformelt forum for diskussion af kvantitativt orienterede sociologiske undersøgelser. Formålet med Metodeklubben er at give mulighed for feedback på igangværende projekter samt at få inspiration og indsigt i anvendelsen af kvantitative metoder. Metodeklubben er et forum for diskussion af kvantitativ forskning i bred forstand, dvs. vi tager både spørgsmål op omkring design, metode, analyse, statistik og formidling. Klubben mødes en gang om måneden, hvor ét medlem præsenterer sin forskning og de andre medlemmer bidrager med konstruktiv kritik og feedback.

De næste to oplæg i Metodeklubben er:

26/10 kl. 16-17:30: Mette Foss Andersen: Kriminalitet og uddannelse

30/11 kl. 16-17:30: Erik Petrovski: The Effect of Volunteer Work on Employability

Metodeklubben har pt base hos Rockwool Fondens Forskningsenhed (Sølvgade 10, 2. tv.), og møderne afholdes i udgangspunktet i tidsrummet 16-17.30. Tilmelding til de enkelte arrangementer sker gennem Facebook (https://www.facebook.com/groups/metodeklubben/) og alle fra kandidatstuderende til etablerede forskere er velkomne i klubben.

Vi håber at se mange nye (og gamle) ansigter til Metodeklubbens møder.

Anne Sofie Anker & Merete Monrad