– et felt for mixed methods

Gratis metodekursus for medlemmer ved Marie Rosenkrantz Lindegaard og Lasse Liebst

At bede folk forestille sig, hvordan de ville reagere i en given situation, eller bede dem reflektere over tidligere adfærd retrospektivt, er nogle af de mest anvendte tilgange i studier af den menneskelig adfærd inden for socialvidenskaben. Mens disse tilgange altid har været kritiseret for at være afskåret fra det levede liv, har den presserende ’krise’ i socialvidenskaben givet nyt liv til diskussion om vigtigheden af at studere menneskelig adfærd der, hvor den udspiller sig.

Ved dette metodekursus præsenteres en ny metodisk tilgang til observationsstudiet, der søger at sætte real-life menneskelig adfærd tilbage på den socialvidenskabelige agenda. Kurset tager afsæt i den nuværende udbredelse af kameraovervågning i det offentlige rum, der giver sociologer en sjælden mulighed for at observere adfærd og hændelser på systematisk og diskret vis, der hvor det udspiller sig. CCTV data tilbyder et unikt indblik i det levede liv og sekventiel adfærd eksempelvis i situationer, hvor nogen kommer op at toppes med deres kammerater, eller bliver overfaldet af fremmede på gaden. Disse indsigter kan potentielt udvide vores forståelse af en række sociologiske spørgsmål, og kan muligvis være med til at ændre vores antagelser om mange af disse forhold.

Ved dette metodekursus vil deltagerne lære, hvordan man analyserer videoovervågning som sociologisk metode. Vi vil præsentere en metode, der integrerer kvalitative og kvantitative analyseteknikker. Kursets fokus vil være på, hvordan man kan udføre systematiske analyser af adfærd i sociale situationer. Ved at præsentere eksempler på forskningsspørgsmål, der egner sig til at tilgå CCTV data, vil vi reflektere over fordele og ulemper ved denne type data, sammenlignet med andre datakilder som oftere anvendes i sociologien. Gennem dette metodekursus vil deltagerne derfor tilegne sig redskaber, der kan hjælpe dem til selv at udføre analyser af CCTV data i fremtiden.

Vi byder på kaffe/te og kage undervejs.

Metodekurset afholdes mandag d. 3. December kl. 15.00-17.00 på i lokale 4.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men en kræver tilmelding

Bliv medlem her

Mixed methods – i Aalborg

Kom til metodekursus i mixed methods mandag d. 26. november, hvor vi får besøg af Stefan B. Andrade, Jakob Skjøtt-Larsen og Ole Riis, der hver især vil give et bud på, hvad mixed methods kan være, hvordan vi kan kombinere forskellige metoder og hvad vi kan opnå ved det.

Mixed methods forskning er efterhånden et udbredt design i den sociologiske forskning, men det indgår kun i begrænset omfang som en selvstændig disciplin i undervisningssammenhænge. Vi har derfor valgt at invitere tre forskere til at fortælle om deres arbejde med mixed methods.

”Metoder på tværs – update”
Ole Riis tager i sit oplæg udgangspunkt i sin bog Metoder på tværs – som en gang var rebelsk og i dag virker som common sense. Oplægget diskuterer formål med mixed methods og deres videnskabsteoretiske antagelser. Den bedst kendte kombination gælder kvantitativ/kvalitativ metode – men der findes mange andre muligheder. Oplægget lægger op til at bruge forskningsdesign kreativitet som oplæg til at finde nye, overraskende resultater.

”Nye digitale muligheder i mixed methods”
Stefan B. Andrade diskuterer mulighederne i anvende computerteknikker fra digital humaniora i forbindelse med sociologiske mixed method-strategier. Oplægget giver indblik i, hvad der rører sig blandt de digitale humanister og diskuterer, hvorledes algoritmer kan anvendes til at analysere interviewdata. I hans oplæg vil han endvidere inddrag tidligere erfaringer med mere traditionelle mixed methods tilgange.

”Mixed methods er en god ide, men hvorfor?”
Jakob Skjøtt-Larsen tager udgangspunkt i et forskningsprojekt om klasser. Han vil vise hvordan man kan kombinere multipel korrespondanceanalyse af surveydata med kvalitative interviews, og ikke mindst diskutere og eksemplificere de afgørende forskelle, der kan være i vores bevægegrunde, rationaler og strategier for at kombinere metoder.

Dette arrangement henvender sig til studerende såvel som udøvende sociologer, der ønsker en gennemgang af mixed methods anvendelighed, og de kontekster, hvor metoden kan være behjælpeligt.

Arrangementet er en hjælpende hånd ind i mixed methods ”verdenen”, og du vil derfor ikke være mixed methods-mester, når vi er færdige. Til gengæld er der forslag til, hvordan du selv kommer videre efter kurset.

Vi byder på kaffe/the og en let aftensmad i pausen. Der vil løbende og efterfølgende være mulighed for at købe en øl i Studenterhuset indtil arrangementet er slut.

Metodekurset afholdes mandag d. 26. november kl. 17.00 – 20.00 i Studenterhuset i centrum, Aalborg, i rummet “Stargate”, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men kræver tilmelding.

Bliv medlem her

– Hvordan arbejder sociologer med at imødegå den globale klimaudfordring?

I samarbejde med Sociologisk Institut, Københavns Universitet, inviterer vi tirsdag d. 13. november kl. 16.15 til oplæg om sociologiens bidrag til klimapolitikken.

Til arrangementet har vi inviteret fire sociologer, der vil fortælle om deres arbejde, og hvordan de hver især bruger sociologien i deres bidrag til klimaproblematikken. Præsentationerne danner udgangspunkt for en åben diskussion med spørgsmål fra salen. Diskussionen modereres af Anders Blok, lektor på Sociologisk Institut

De fire sociologer er:

Frieda Molin: Frieda er adfærdsdesigner i bro behaviour, hvor hun i sine projekter hjælper mennesker med at træffe de rigtige klima- og miljøvenlige valg.

Rasmus Sielemann: Rasmus er direktør i Bornholms Energi & Forsyning, hvor han arbejder for en bæredygtig omstilling af energisystemet.

Martha Nørgaard: Martha er projektudvikler i CONCITO på projektet Gro Selv, hvor hun hjælper unge med at skabe og udvikle grønne projekter.

Majken Mac: Majken er udviklingskonsulent i Alternativet, hvor hun bl.a. skaber rammerne for, hvordan partiet udvikler deres klimapolitiske dagsorden.

Arrangementet er finder sted d. 13. november kl. 16.15 – 17.45 på Center for Sundhed og Samfund i lokale 15.3.01. Indgang i bygning 5.

Vi byder på kaffe/the og kage.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede, men kræver tilmelding via mail til sv@samf.ku.dk. Der er 74 pladser efter først til mølle-princippet.

Du kan finde opdateringer og følge med på Facebook-begivenheden.

Vi glæder os til at se jer alle!

Dansk Sociologiforening og Sociologisk Institut, KU

Ved Peter Edelberg, Marie Lunau og Jens Rydström

Hvad har formet de politiske og aktivistiske kampe for retten til, at homoseksuelle kan blive gift på lige vilkår med heteroseksuelle? Hvad er ægteskabet for en type institution, og hvorfor har det været så svært at rumme ikke-heteroseksuel kærlighed? I forlængelse af filmen ‘The 34th’ diskuterer et panel, hvordan normer for køn, seksualitet, kærlighed og samliv har formet, og stadig former, kampen for anerkendelse og ligeværd. Panelet modereres af Anna Sofie Back, sociolog, ph.d. og forsker på Syddansk Universitet.

OBS: Paneldebatten vil finde sted på engelsk.

Panelet:

Peter Edelberg er historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet. Han skrev ph.d.-afhandling om homoseksuelle, prostitution og pornografi i efterkrigstidens Danmark, og forsker i dag i LGBT-historie i Skandinavien.

Jens Rydström er professor i kønsstudier i Lund. Han har skrevet flere bøger om LGBTQ historie, herunder Sinners and Citizens: Bestiality and Homosexuality in Sweden 1880-1950 (2001), Odd Couples: History of Gay Marriage in Scandinavia (2011), og Loneliness and its Opposite: Sex, Disability and the Ethics of Engagement (med Don Kulick, 2015).

Marie Lunau har en kandidat i sociologi fra Københavns Universitet. Hendes speciale udforsker queer asylsøgeres oplevelser af at søge asyl i Danmark, baseret på deres seksualitet og/eller kønsidentitet. Hendes speciale fokuserer i særdeles de måder “sandhedens” politik udføres og gennemtvinges i det danske asylsystem. Hun er interesseret i intersektionen mellem institutional magt, menneskerettigheder, eurocentrisme, homonormativitet og affekter. Yderligere har hun personlige oplevelser med queer ægteskab; oplevelser som hun forholder sig kritisk til og som informerer hendes deltagelse i panelet.

Arrangementet er et samarbejde med MIX CPH og Cinemateket gratis og åbent for alle interesserede. Men ønsker man at deltage i filmvisningen inden kræver det billet. Det finder sted tirsdag d. 30. oktober kl. 18.00 på Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

Giv os meget gerne et praj om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

– Et sociologisk (gen)besøg

Ved Thomas P. Boje og Drude Dahlerup

Den 22. oktober kl. 17 inviterer Dansk Sociologiforening til et genbesøg med ungdomsoprøret i 1968 i anledning af dets 50 års jubilæum. Ungdomsoprøret i slutningen af tresserne markerede i flere vesteuropæiske lande et opgør med etablerede rollefordelinger og tænkemåder i samfundet. Mennesket skulle i højere grad sættes fri fra de traditioner det hidtidig havde været omgærdet af, sagde man. Pædagogikken skulle forandres mod det mere inkluderende, kønsrollerne skulle undergå en transformation og tøjlerne i omgangen mellem mennesker skulle i det hele taget løsnes. I universitetsverden betød det også et opgør med, hvordan sociologien i det hele taget skulle bedrives og praktiseres og med hvilket mål for øje.

’68 Oprøret symboliserede således et opgør og Dansk Sociologiforening spørger derfor: Hvilken betydning har oprøret haft historisk? Har det relevans i dag og bør det have det?

Til at gøre os alle klogere på denne begivenheds betydning for samfundets større udvikling og struktur i dag, har Dansk Sociologiforening inviteret Professor Thomas P. Boje og Professor Drude Dahlerup, der hver især vil give deres fortolkning af oprørets betydning dengang og i dag.

Thomas vil fortælle om, hvordan ’68 oprøret udgjorde et opgør med sociologiens hidtidige faglige normer og traditioner. Oprøret markerede opblomstringen af en anderledes og mere samfundskritisk sociologi. I den henseende spørger vi: Er der behov for det i dag?

Drude vil sætte fokus på kvindeoprørets historiske betydning og sætte det i kontekst af Women’s Marches og den verdensomspændende #Metoo bevægelse.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Det finder sted d. 22. oktober kl. 17.00 på Center for Sundhed og Samfund i lokale 35.1.06. Vi serverer kaffe og te

Giv os gerne et prej om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Vi glæder os til at se jer alle!