Sociologiens bidrag til klimaproblematikken

– Hvordan arbejder sociologer med at imødegå den globale klimaudfordring?

I samarbejde med Sociologisk Institut, Københavns Universitet, inviterer vi tirsdag d. 13. november kl. 16.15 til oplæg om sociologiens bidrag til klimapolitikken.

Til arrangementet har vi inviteret fire sociologer, der vil fortælle om deres arbejde, og hvordan de hver især bruger sociologien i deres bidrag til klimaproblematikken. Præsentationerne danner udgangspunkt for en åben diskussion med spørgsmål fra salen. Diskussionen modereres af Anders Blok, lektor på Sociologisk Institut

De fire sociologer er:

Frieda Molin: Frieda er adfærdsdesigner i bro behaviour, hvor hun i sine projekter hjælper mennesker med at træffe de rigtige klima- og miljøvenlige valg.

Rasmus Sielemann: Rasmus er direktør i Bornholms Energi & Forsyning, hvor han arbejder for en bæredygtig omstilling af energisystemet.

Martha Nørgaard: Martha er projektudvikler i CONCITO på projektet Gro Selv, hvor hun hjælper unge med at skabe og udvikle grønne projekter.

Majken Mac: Majken er udviklingskonsulent i Alternativet, hvor hun bl.a. skaber rammerne for, hvordan partiet udvikler deres klimapolitiske dagsorden.

Arrangementet er finder sted d. 13. november kl. 16.15 – 17.45 på Center for Sundhed og Samfund i lokale 15.3.01. Indgang i bygning 5.

Vi byder på kaffe/the og kage.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede, men kræver tilmelding via mail til sv@samf.ku.dk. Der er 74 pladser efter først til mølle-princippet.

Du kan finde opdateringer og følge med på Facebook-begivenheden.

Vi glæder os til at se jer alle!

Dansk Sociologiforening og Sociologisk Institut, KU

Ungdomsoprøret i ’68 – Et sociologisk (gen)besøg

22. oktober fik vi besøg af Thomas P. Boje, Drude Dahlerup og Laura Friis Wang, der hver især fortale om ungdomsoprøret i ’68 og dets betydning i dag.

I anledning af Ungdomsoprørets 50 års jubilæum inviterede Dansk Sociologiforening til oplæg og debat om oprøret dengang og i dag. Her spurgte vi: Hvilken betydning har oprøret haft historisk? Har det relevans i dag og bør det have det? Mens Thomas P. Boje fortalte om, hvordan ’68 oprøret udgjorde et opgør med sociologiens hidtidige faglige normer og traditioner, fortalte Drude om kvindeoprørets historiske betydning dengang og i dag, hvor vi ser bevægelser som #metoo. Laura Friis Wang fortalte om sine oplevelser og tanker, om de interviews hun i foråret lavede for Information. Det var skønt at se, at så mange mødte op og hvordan det blev til en spændende debat mellem generationer om forholdene for et oprør i ’68 og i 2018.

Nedenfor kan de tre oplæg høres:

Intro ved Søren Lund Frandsen og oplæg ved Laura Friis Wang

Oplæg ved Thomas P. Boje

Oplæg ved Drude Dahlerup

Retten til Ægteskab

Ved Peter Edelberg, Marie Lunau og Jens Rydström

Hvad har formet de politiske og aktivistiske kampe for retten til, at homoseksuelle kan blive gift på lige vilkår med heteroseksuelle? Hvad er ægteskabet for en type institution, og hvorfor har det været så svært at rumme ikke-heteroseksuel kærlighed? I forlængelse af filmen ‘The 34th’ diskuterer et panel, hvordan normer for køn, seksualitet, kærlighed og samliv har formet, og stadig former, kampen for anerkendelse og ligeværd. Panelet modereres af Anna Sofie Back, sociolog, ph.d. og forsker på Syddansk Universitet.

OBS: Paneldebatten vil finde sted på engelsk.

Panelet:

Peter Edelberg er historiker og ekstern lektor på Københavns Universitet. Han skrev ph.d.-afhandling om homoseksuelle, prostitution og pornografi i efterkrigstidens Danmark, og forsker i dag i LGBT-historie i Skandinavien.

Jens Rydström er professor i kønsstudier i Lund. Han har skrevet flere bøger om LGBTQ historie, herunder Sinners and Citizens: Bestiality and Homosexuality in Sweden 1880-1950 (2001), Odd Couples: History of Gay Marriage in Scandinavia (2011), og Loneliness and its Opposite: Sex, Disability and the Ethics of Engagement (med Don Kulick, 2015).

Marie Lunau har en kandidat i sociologi fra Københavns Universitet. Hendes speciale udforsker queer asylsøgeres oplevelser af at søge asyl i Danmark, baseret på deres seksualitet og/eller kønsidentitet. Hendes speciale fokuserer i særdeles de måder “sandhedens” politik udføres og gennemtvinges i det danske asylsystem. Hun er interesseret i intersektionen mellem institutional magt, menneskerettigheder, eurocentrisme, homonormativitet og affekter. Yderligere har hun personlige oplevelser med queer ægteskab; oplevelser som hun forholder sig kritisk til og som informerer hendes deltagelse i panelet.

Arrangementet er et samarbejde med MIX CPH og Cinemateket gratis og åbent for alle interesserede. Men ønsker man at deltage i filmvisningen inden kræver det billet. Det finder sted tirsdag d. 30. oktober kl. 18.00 på Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K.

Giv os meget gerne et praj om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Gratis metodekursus for medlemmer: Kvalitative forløbsundersøgelser

Kom til metodekursus i kvalitative forløbsundersøgelser, og hvordan man kommer i gang med at udføre dem.

Kvalitative forløbsundersøgelser handler om at følge mennesker gennem tid ved eksempelvis at foretage interviews med dem ad flere omgange eller at observere dem. Kurset henvender sig til sociologiinteresserede i arbejde såvel som studerende, som planlægger eller er i færd med at foretage en kvalitativ forløbsundersøgelse. Det kan være en undersøgelse i forhold til borgere, der får en form for indsats, eller andre former for undersøgelser, hvor der gennem forløbstilgangen åbnes op for en særlig indsigt i forandringer.

På kurset bliver du introduceret for forløbsundersøgelsens forskellige aspekter og etiske udfordringer – og vores fokus ligger på at give dig redskaber til at igangsætte dine egne forløbsundersøgelse.

Vi byder på lette snacks og kaffe/te undervejs.

Metodekurset afholdes tirsdag d. 30. oktober kl. 14.00-18.00 på Aalborg Universitet, København: Frederikskaj 10b, bygning C, 1. sal, Studio 1, 2450 København SV

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men en kræver tilmelding.

Bliv medlem her

Ungdomsoprøret i ’68

– Et sociologisk (gen)besøg

Ved Thomas P. Boje og Drude Dahlerup

Den 22. oktober kl. 17 inviterer Dansk Sociologiforening til et genbesøg med ungdomsoprøret i 1968 i anledning af dets 50 års jubilæum. Ungdomsoprøret i slutningen af tresserne markerede i flere vesteuropæiske lande et opgør med etablerede rollefordelinger og tænkemåder i samfundet. Mennesket skulle i højere grad sættes fri fra de traditioner det hidtidig havde været omgærdet af, sagde man. Pædagogikken skulle forandres mod det mere inkluderende, kønsrollerne skulle undergå en transformation og tøjlerne i omgangen mellem mennesker skulle i det hele taget løsnes. I universitetsverden betød det også et opgør med, hvordan sociologien i det hele taget skulle bedrives og praktiseres og med hvilket mål for øje.

’68 Oprøret symboliserede således et opgør og Dansk Sociologiforening spørger derfor: Hvilken betydning har oprøret haft historisk? Har det relevans i dag og bør det have det?

Til at gøre os alle klogere på denne begivenheds betydning for samfundets større udvikling og struktur i dag, har Dansk Sociologiforening inviteret Professor Thomas P. Boje og Professor Drude Dahlerup, der hver især vil give deres fortolkning af oprørets betydning dengang og i dag.

Thomas vil fortælle om, hvordan ’68 oprøret udgjorde et opgør med sociologiens hidtidige faglige normer og traditioner. Oprøret markerede opblomstringen af en anderledes og mere samfundskritisk sociologi. I den henseende spørger vi: Er der behov for det i dag?

Drude vil sætte fokus på kvindeoprørets historiske betydning og sætte det i kontekst af Women’s Marches og den verdensomspændende #Metoo bevægelse.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. Det finder sted d. 22. oktober kl. 17.00 på Center for Sundhed og Samfund i lokale 35.1.06. Vi serverer kaffe og te

Giv os gerne et prej om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Vi glæder os til at se jer alle!

Efterårsprogram og gratis metodekursus

Velkommen tilbage til en ny sæson

Efter en lang og varm sommer går vi efterhånden efteråret i møde og dermed også en ny, spændende sæson hos Dansk Sociologiforening! I dette nyhedsbrev løfter vi sløret for efterårsprogrammet, og nogle af de arrangementer vi ser frem til dette efterår.

Efterårsprogrammet er landet

Efteråret 2018 byder på fire metodekurser for medlemmer, samt to gratis foredrag for alle sociologiinteresserede. I denne sæson skal vi beskæftige os med alt fra et (gen)besøg til ungdomsoprøret i 1968, til et indblik i hvordan videoovervågning kan anvendes som sociologisk metode. Vi skal dykke ned i kodesproget Python og diskutere hvordan sociologien kan bidrage til løsninger på det klimaproblem der ligger foran os. På plakaten nedenfor ses en oversigt over efterårets fastlagte arrangementer. Mere information om de enkelte arrangementer, tilmelding til disse og eventuelle udvidelser af programmet kan ses på hjemmesiden og på Facebook.

I første omgang skal der lyde et velkommen tilbage, til den spændende sæson vi går i møde. Vi glæder os!

Følg os på hjemmesiden eller på Facebook

 

Python Introduktion – med Theis Eizo de Noord

Efteråret første arngement er søndag d. 14. oktober, hvor vi får besøg af Theis, der vil give en introduktion til programmeringssproget Python.

Digitale værktøjer har så småt gjort sit indtog i sociologien. Men der har ikke været meget undervisning i digitale metoder, og mange færdiguddannede sidder derfor uden værktøjerne eller kompetencerne til at lære dem at kende. Metodekurset her vil give en introduktion til programmeringssproget Python. Techgiganter som Google og Facebook bruger det til opbygning af deres services. Men også helt simple statistikopgaver eller data-høstning kan løses ved brug af Python-programmering.

Dette kursus henvender sig til arbejdende såvel som studerende, der ønsker en gennemgang af Pythons anvendelighed, og de kontekster, hvor det kan være en hjælp til dem, der arbejder sociologisk med digitale metoder eller fænomener.

Kurset er en hjælpende hånd ind i Python-verdenen, og du vil derfor ikke være Python-mester, når vi er færdige. Til gengæld er der forslag til, hvordan du selv kommer videre efter kurset.

Vi byder på kaffe/the og en let frokost i pausen.

Metodekurset afholdes d. 14. oktober kl. 10.00 – 15.00 i lokale 4.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologi Forening. Kurset er gratis, men kræver en tilmelding

Bliv medlem her

Python Introduktion – med Theis Eizo de Noord

Efterårets første arrangement er allerede søndag d. 14. hvor vi får besøg af Theis, der vil give en introduktion til programmeringssproget Python.

Digitale værktøjer har så småt gjort sit indtog i sociologien. Men der har ikke været meget undervisning i digitale metoder, og mange færdiguddannede sidder derfor uden værktøjerne eller kompetencerne til at lære dem at kende. Dette metodekursus giver en introduktion til programmeringssproget Python. Techgiganter som Google og Facebook bruger dette sprog til opbygning af deres services, men også helt simple statistikopgaver eller data-høstning kan løses ved brug af Python-programmering.

Dette kursus henvender sig til arbejdende såvel som studerende, der ønsker en gennemgang af Pythons anvendelighed, og de kontekster, hvor det kan være en hjælp til de, der arbejder sociologisk med digitale metoder eller fænomener.

Kurset er en hjælpende hånd ind i Python-verdenen, og du vil derfor ikke være Python-mester, når vi er færdige. Til gengæld er der forslag til, hvordan du selv kommer videre efter kurset.

Vi byder på kaffe/the og en let frokost i pausen.

Metodekurset afholdes d. 14. oktober kl. 10.00 – 15.00 i lokale 4.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men kræver tilmelding.

Bliv medlem her

Efterårsprogram

Velkommen tilbage!

Efter en lang og varm sommer går vi så småt efteråret i møde, og dermed også en ny, spændende sæson hos Dansk Sociologiforening!

I dette efterår kommer vi til at beskæftige os med alt fra et (gen)besøg til ungdomsoprøret i 1968, til et indblik i hvordan videoovervågning kan anvendes som sociologisk metode. Vi skal beskæftige os med kodesproget ’Python’, diskutere hvordan sociologien kan bidrage til klimaproblematikken, og meget mere.

Der vil senere komme uddybende beskrivelse af de enkelte arrangementer med mulighed for tilmelding.

Student grants til konferencen NSA2018

Vi er glade for at kunne annoncere, at der vil blive uddelt mindst 10 gratis pladser (student grants) til studerende til Nordic Sociological Association Conference 2018 på Aalborg Universitet. Titlen på konferencene er: The Global North – Welfare policies, mobilities, inequalities, and social movements og afholdes den 8.-10. august.

Som studerende er dette en god mulig for at deltage gratis i – og præsentere på – en international konference.

Ansøgere skal indsende et abstract der beskriver et oplæg på 10-12 minutter, hun eller han vil give på konferencen. Oplæg og abstract er som udgangspunkt på engelsk. Abstractet skal sendes som en vedhæftet pdf-fil via email til nsa2018@socsci.aau.dk. I emailens emnelinje skal der stå ‘Student grant’. Et abstract skal inkludere: Forfatterens/ansøgerens navn; Studieretning; Institutionstilknytning/uddannelse og et abstract på maks. 300 ord.

Deadline for at indsende abstracts er onsdag den 13. juni, 2018.

De udvalgte studerende præsenterer deres oplæg på en session på konferencen, der er specielt rettet mod studenteroplæg. Denne session vil blive annonceret i programmet for konferencen. Sessionen vil blive organiseret af studerende – og en forsker vil deltage og stille spørgsmål på baggrund af præsentationerne.

Alle studerende på enten bachelor eller kandidatniveau er inviterede til at indsende abstracts. Disse abstracts vil blive vurderet af en gruppe af forskere. Ansøgerne vil få resultatet af denne gennemgang og udvælgelsen af deltagere, der får mulighed for at deltage gratis, sendt direkte til deres email.

Studerende, der får en gratis plads (et student grant) vil have fri adgang til konferencen (vil få deltagergebyret betalt). Præsentationen er mundtlig og skal være baseret på det optagne abstract. Oplægget skal have en længde på cirka 10-12 minutter. Vi opfordrer oplægsholderne til at bruge visuelle materialer, så som slides, tavle eller en ’poster’ til deres præsentation. Til sessionen vil der være en dialog mellem alle oplægsholdere – og der vil være mulighed for at medhørere fra salen kan stille spørgsmål.

De 10 gratis pladser (student grants) vil blive fordelt mellem de accepterede studerende således, at hvert nordisk land, der er repræsenteret i Nordic Sociological Association, har plads til minimum 2 studerende, dvs. to studerende fra hhv. Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark. Internationale studerende kan også ansøge, men studerende fra medlemslandene vil have førsteprioritet.

En gratis deltagelse (student grant) dækker deltagergebyret. Gratis deltagelse (student grant) dækker ikke forplejning på konferencen (mad/drikke), ej heller overnatning eller rejseudgifter.

Keynote-talere ved konferencen er Professor Mike Savage, London School of Economics, der vil holde oplægget: ”Escalating inequality & global geo-politics”. Professor Guy Standing fra SOAS University of London holder oplægget “Responding to Rentier Capitalism: A Precariat Charter”. Dr. Prerna Singh, Mahatma Gandhi Associate Professor of Politics and International Studies, Department of Political Science, Watson Institute for Public Policy and International Affairs, Brown University, vil holde et oplæg med titlen: ”Nationalism and Welfare”.

Yderligere information kan findes via linket: http://www.nsa2018.aau.dk/Student+grant+for+NSA+2018/

Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig til: nsa2018@socsci.aau.dk

Vi håber, at se jer til August.

Student grants for NSA2018

We are happy to announce that there will be awarded a minimum of 10 student grants for the Nordic Sociological Association Conference 2018 at Aalborg University, Campus East in Aalborg, Denmark. The title of the conference is: The Global North – Welfare policies, mobilities, inequalities, and social movements and will be held from the 8th to the 10th of August, 2018. This is a good opportunity to participate in – and to give a presentation at – an international conference.

The applicant should send in an abstract outlining a 10-12 minutes long presentation, which she or he will give at the conference. The abstracts should be sent as a pdf-file to nsa2018@socsci.aau.dk. The subject line of the email should say ‘Student grant’.

Abstracts should include: Name of the author/applicant; Line of study; Institution; Abstract of max 300 words.

The deadline for sending in abstracts is Wednesday, June 13th, 2018.

The selected students will present at a specific session for students at the conference. This will be announced in the conference program. The session will be organised by students – and a member of the academic faculty will attend and comment the presentations.

All students at either bachelor or master level are invited to send in abstracts. The abstracts will be reviewed by a group of researchers. The result of the assessment of abstracts will be announced directly to the applicants via email.

Students with a grant will have free access to the conference. The presentation will be an approximately 10-12 minutes oral presentation based on the abstract. The presenters are encouraged to use visual materials such as slides, white board or a poster. There will be a dialogue between all presenters and questions from the floor.

The 10 grants will be divided among the accepted students with a minimum of two students from each country represented in the Nordic Sociological Association: Norway, Sweden, Iceland, Finland and Denmark. International students can apply too, but students from member countries will get priority.

The student grant covers the participation fee. Student grants will not include catering at the conference venue, accommodation or travel expenses.

Keynote speakers at the conference are: Professor Mike Savage from London School of Economics (LSE) will give a talk on ”Escalating inequality & global geo-politics”. Professor Guy Standing of SOAS University of London will be talking about “Responding to Rentier Capitalism: A Precariat Charter”. Dr. Prerna Singh, Mahatma Gandhi Associate Professor of Politics and International Studies, Department of Political Science, Watson Institute for Public Policy and International Affairs, Brown University will give a speech titled: ”Nationalism and Welfare”.

Information can be found via the link: http://www.nsa2018.aau.dk/Student+grant+for+NSA+2018/

If you have any questions, please write to nsa2018@socsci.aau.dk