I foredraget diskuterer Hvenegård-Lassen, gennem en komparativ analyse af en dansk og en svensk kommune, integrationsproblemer i et governentality-perspektiv. Hvilke forvaltningsmæssige praksiser dominerer i disse integrationsindsatser. Herunder diskuteres blandt andet begrebet ’viljen til arbejde’?

Hvad skal der til for at være integreret i det danske samfund? Dette spørgsmål bliver diskuteret i Grünenberg fordrag, der tager udgangspunkt i en bestemt gruppe flygtninge, nemlig voksne Bosniske flygtninge. Hvordan bliver denne gruppe italesat, dels af det etablerede danske samfund og dels af flygtninge og indvandrergrupper indadtil.

Carsten Bagge Lausten om Boltanski & Chiapellos værk “Den nye kapitalsmes ånd”

I oplægget vil Gorm Harste beskrive forskellige systemiske dynamikker, der ligger bag besyngelsen af reformfeberen i samfundsforandringen. I modsætning til kapitalismen kan Tiden og Tempoet ikke afskaffes. Men er det kapitalismen der er primus motor i samfundsudviklingen?

I Immanuel Kants skelnen mellem ’verden’ og ’natur’ diskuterer Jøker Bjerre behovet for miljøets politiske genkomst. Den ”verdenslige” variant er den, der går ind for fredning af oprindelige landskaber, dyrs rettigheder, politisk forbrug, begrænsning af den lokale befolknings adgang til naturområder, etc. Den ”naturlige” økologiske bevægelse, derimod, arbejder for politiske forandringer af samfundet i almindelighed.

I oplægget vil Beck Holm forsøge at identificere nogle af de væsentligste konflikter mellem modstridende legitimeringssystemer med henblik på en nærmere forståelse af dels konsekvenserne for de kapitalistisk producerende samfund, dels muligheden for en antikapitalistisk politisk praksis.

Oplægget vil forsøge at rekapitulere den oprindelige forbindelse mellem biopolitik og politisk økonomi, hvorefter der skrides til en diskussion af den nutidige bioøkonomi. I flere diagnoser af nutidens kapitalisme spiller kategorien ’liv’ en central rolle, idet økonomien hævdes at blive transformeret fra baseret på fysisk kapital til nu også at kapitalisere på viden og på den såkaldt humane kapital.

Har Kapitalismen som konstitueret økonomisk system fortsat brug for støtte fra spirituelt-etiske ressourcer, ligesom det ifølge Max Weber var tilfældet under systemets historiske konstituering. Her bliver Boltanski og Chiapello’s bog The New Spirit og Capitalism præsenteret som et bud på Webers gamle tese.