Tragikeren

Steen Sidenius mener at tragikerens spillerum er frisat i den moderne horisont. Vigtigere er det måske, at der viser sig en forskel mellem moral- og ekstramoralsk tragik. I kølvandet på Nietszche ønsker foredraget at spørge til horisonten for en ekstramoralsk tragik – og i forhold til ‘helbredelse’ at tænke kunsten som fastholdt tonicum.

Om vreden (og om respekt og anerkendelse)

Lars-Henrik Schmidt forsøger på at udstanse ’vreden’ som socialanalytisk kategori samt i lyset heraf at drøfte vreden som eventuel social patologi og spiralbevægelse. Spørgsmålet er, om vreden som tildragelse er i tiltagende. Er det passende at gøre en vredesproblematik gældende? Han taler desuden om respekt overfor anerkendelse.

Selvrealiseringens sociale patologier

Lars Geer Hammershøj forstår begrebet om sociale patologier i relation til et selvdannelsesperspektiv. Sociale patologier udspringer ikke længere af sociale hindringer for selvrealisering – hvilket er den traditionelle opfattelse i socialfilosofien inklusiv Honneth – men af selvrealiseringen selv.

Om kritik i midten af den hyper-individualiserede patologis phatos

Martin Fuglsang diskuterer hvilke muligheder der er for kritik i en verden hvor den kapitalistiske cirkulation vedvarende ekspandere igennem et humanistisk imperativ, hvor begreber som selvbestemmende, selvregulerende og ikke mindst selv-valoriserende spiller en central rolle.