Nyt nummer af Dansk Sociologi på gaden

– nu online! Det betyder at alle medlemmer i dag vil modtage en mail med linket til det nye tidsskrift. 

Nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler. Alle tre artikler har et kvalitativt afsæt og rummer empiriske analyser, som giver indblik i forskellige aspekter af det danske samfund og viser, hvordan sociologiske teoridannelser kan nuancere og udvide vores forståelse af fænomener i samtiden.

Nummeret er illustreret af Andreas Korsgaard Rasmussen, hvis arbejde tager udgangspunkt i arkitektfaglige arbejdsmetoder og analyseredskaber, en tydelig modernistisk kunsthistorisk referenceramme og en æstetisk fornemmelse og åben tilgang hentet i den eksperimenterende musik.

Mathilde Lindh Jørgensen artikel har skrevet artiklen “Mødre for og i en bydel.  Artiklen er en undersøgelse af Bydelsmødremellem myndigheder og lokalområde” og tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt udsat boligområde i Danmark

Artiklen “Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve” af Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsenundersøger med afsæt i Collins fænomenet semikolontatoveringer, som hører til genren mental health tattoos, og som særligt bruges af mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt at begå selvmord.

I artiklen “Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring” undersøger Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen og Poul Poder, hvordan unge mennesker foretager rituelle risikohandlinger i særlige grupper, som artiklen benævner ‘spændingsvenskaber’

I tillæg til de tre artikler rummer nummeret to essays, der tilsammen dækker så bredt et sociologisk spænd, som man næsten kan forestille sig, nemlig Bjørn Schiermers “Alien og Ko: en sociologisk kærlighedserklæring til Roskildefestival” og Jonathan Hermansens “’I meget høj grad’ – Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys”.

Nummeret indeholder endvidere omtale af Morten Wendler Jørgensens og Andreas Michael Østerby-Jørgensens ph.d.-afhandlinger. 

Redaktionen ønsker alle en god læselyst!

Næste nummer af Tidsskriftet udkommer digitalt

– opdater din emailadresse, hvis den er ændret

Tidsskriftet Dansk Sociologi nummer 2024-1 vil være tilgængeligt inden for kort tid. Tidsskriftet udkommer kun digitalt og det er derfor vigtigt, at vi har korrekt emailadresse til alle vore medlemmer, så vi kan sende link ud. 

Hvis du har fået ny emailadresse, kan du enkelt opdatere den via vores hjemmeside: https://sociologi.dk/opdater-din-email-adresse/

Dansk Sociologi nummer 2024-1 er et åbent nummer, som indeholder tre artikler, to essays, en anmeldelse og to ph.d.-omtaler.

Den første artikel er “Mødre for og i en bydel. En undersøgelse af Bydelsmødre mellem myndigheder og lokalområde” af Mathilde Lindh Jørgensen. Artiklen tager udgangspunkt i fem måneders etnografisk feltarbejde i et socialt udsat boligområde i Danmark. Den undersøger med udgangspunkt i

Norbert Elias’ civiliseringsbegreb, hvordan en gruppe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund praktiserer deres aktiviteter i en balancegang mellem myndigheder og lokale migrantfællesskaber. 

De næste to artikler tager begge fat i Randall Collins’ teori on interaktionsritualer. Artiklen “’Jeg har ligesom gjort det permanent, at jeg gerne vil leve’” af Tina Pedersen, Kristine Toftegaard Frandsen og Michael Hviid Jacobsen undersøger med afsæt i Collins fænomenet semikolontatoveringer, som hø-

rer til genren mental health tattoos og som særligt bruges af mennesker, som tidligere har haft selvmordstanker eller forsøgt af begå selvmord. 

Artiklen “Spændingsvenskaber – en undersøgelse af risikofyldte udfordringer og kollektiv begejstring” af Lise Winther Jensen, Thea Hove Jensen og Poul Poder undersøger, hvordan unge mennesker foretager rituelle risikohandlinger i særlige grupper, som artiklen benævner ‘spændingsvenskaber’ som en udvidelse af Spencer og Pahls venskabstypologi.

De to essays, er Bjørn Schiermer Andersens “Alien og Ko: en sociologisk kærlighedserklæring

til Roskildefestival” og Jonathan Hermansens “’I meget høj grad’ – Om udviklingen og udbredelsen af tommelfingerregler til surveys”.

Anmeldelsen er om Sine Plambechs aktuelle bog: Global sex. Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme.

Omtale af to ph.d.-afhandlinger, er Morten Wendler Jørgensens “Dietary Change Toward Less Meat Consumption: A qualitative investigation of dietary change in everyday food practices” og 

Andreas Michael Østerby-Jørgensens “Social Retfærdighed med Kinesiske Kendetegn: En Kvalitativ Udforskning af de Kulturelle Ressourcer i Kineseres Vurderinger af Social Retfærdighed”.

Nummeret afsluttes med mindeord om ekstern lektor Jeff Smidt, der døde i efteråret 2023 efter mange års virke som underviser ved Sociologisk Institut

Mindearrangement for Jeff Smidt

Kære alle,

Så er vi klar med vores mindearrangement om Jeff Smidt. Det foregår fredag d. 7. juni kl. 15-17, for mange af hans tidligere studerende i velkendte lokaler på CSS, lokale 1.1.18.

Det bliver en rigtig god lejlighed til at mindes Jeff og møde gamle kollegaer og studerende til en forfriskning og snak om gode stunder. Sociologisk Institut har sørget for lidt at drikke.

Vi har inviteret en række tænkere, der diskuterer netop de emner, der optog Jeff. Det bliver under overskriften ”det marxistiske frihedsbegreb” og vil bl.a. blive diskuteret af Rune Stahl, der har kendt Jeff som underviser, Susanne Possing, der har kendt Jeff fra dengang han startede på sine studier og Søren Mau, hvis seneste bog Jeff læste og diskuterede med stor interesse.

Programmet er som følger:

  • Del 1: Tidligere kollegaer om Jeffs forskning og relevansen i dag
  • Del 2: Personlige vidnesbyrd om møder med Jeff
  • Del 3: De arbejdsmarkedspolitiske betingelser for Jeffs virke v. Magnus Skovrind
  • Del 4: Debat om det marxistiske frihedsbegreb med Søren Mau, Susanne Possing & Rune Stahl

Moderator: Poya Pakzad

Link til eventet på facebook, hvor du bedes tilmelde dig, findes her.

Med venlig hilsen

Sanja Loncarevic, John Andersen, Andreas Mulvad og Magnus Skovrind

Palæstina – set udefra og indefra

Dansk Sociologiforening har inviteret kultursociolog og mellemøstspecialist, Birgitte Rahbek, til at give et sociologisk perspektiv på Palæstina – set udefra og indefra. Tag din studieven, moster eller nabo under armen og bliv klogere på, hvorfor vi har vanskeligt ved at sætte os ind i det palæstinensiske folks skæbne, og hvilken betydning kolonialismens ideologiske efterdønninger spiller i den forbindelse. 

Vær med når Birgitte Rahbek udfordrer myten om, at der findes et neutralt ståsted i forhold til folkemord og efterfølgende åbner op for dialog og spørgsmål.  

Vi disker op med øl, sodavand og snacks og glæder os til at se dig!

HVORNÅR: onsdag d. 15. maj kl. 19.00.

HVOR: Forskningskollektivet, lokale 4.1.18, CSS, KU – Øster Farimagsgade 5.

Det vil være muligt at deltage online via dette link

HJÆLP OS MED AT FINDE DE NYE FORPERSONER TIL DANSK SOCIOLOGIFORENING

Kære medlemmer af Dansk Sociologiforening

Den 27. februar afholdes foreningens generalforsamling på CSS i lokale 16.2.55 fra kl. 17-20.

Desværre har vi netop fået besked om, at de opstillede kandidater til posterne som forperson og næstforperson trækker deres kandidatur, med meget kort varsel.  

Dette er derfor en åben opfordring til alle medlemmer af foreningen, som har interesse i at stille op til disse poster, om at henvende sig til os snarest muligt, og melde sit kandidatur. Det kan ske enten til vores afgående næstforperson Alberte Alsø Dokkedal på alaldo@socsci.aau.dk eller blot ved at henvende sig ved til generalforsamlingen. 

I er også velkomne til at prikke relevante kandidater på skulderen og opfordre dem til at stille op. 

Man er også altid velkommen til at henvende sig til Alberte, hvis man har spørgsmål vedr. kandidaturet. 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Mindeord for Jeff Smidt

Jeff Smidt døde i efteråret 2023 efter nogle år med tilbagevendende kræftsygdom. Dansk sociologi mistede her en af sine helt store undervisningskapaciteter i klassisk og nyere sociologisk teori og samtidsdiagnose. 

Jeff var en venlig, afholdt og respekteret kollega. Han var ikke en person, der gjorde meget væsen af sig, men hans dybt kompetente og dedikerede undervisning og vejledning på Sociologisk Institut (både det gamle og det nye), RUC (Socialvidenskab), CBS, Statskundskab og Folkeuniversitetet skabte i næsten fire årtier begejstring og respekt – både blandt de studerende og kollegaer. Derfor har Jeff været en vigtig skikkelse i udvikling og forankring af sociologisk tænkning. Han formåede som få at træne og engagere de studerende i sociologisk teori og reflektion på et højt niveau. 

Jeffs tilgang til undervisning var præget af et ønske om at aktualisere de sociologiske teorier. Ofte mødte Jeff op til forelæsninger med avisen under armen, fordi der var en artikel om en aktuel begivenhed eller problemstilling, som han mente med fordel kunne belyses ud fra det teoretiske perspektiv som var på dagens program. På den måde gik teori i Jeffs undervisning fra at være abstraktioner på skrift til at blive vedkommende redskaber til at begribe omverdenen.

Dette ønske om at gøre teorien aktuel og vedkommende kom de studerende til gode da finanskrisen ramte i 2008. Her var Jeff den centrale aktør i at udvikle et undervisningsudbud, der kunne imødekomme de studerendes store efterspørgsel efter sociologiske perspektiver og forklaringer på krisens sociale, politiske og økonomiske årsager og konsekvenser. Her blev Jeffs ekspertise i marxistisk og kritisk teori sat i spil både i de velbesøgte valgfag han udbød og de mange projekter han vejledte.

I det hele taget var Jeff en underviser som var optaget af, hvad der rørte sig blandt de studerende. Hans lydhørhed overfor, hvad de studerende efterspurgte, kom f.eks. også til udtryk, da han på kraftig opfordring fra sine studerende og øvelseslærere introducerede Judith Butlers kønsteori i den obligatoriske undervisning på den sociologiske bacheloruddannelse; og det til trods for, at man, i hvert fald indledende, fornemmede en vis skepsis overfor Butlers tænkning hos Jeff.

Det eksemplificerer ikke desto mindre hvad det var der bl.a. gjorde Jeff til en favorit blandt hans studerende: For ligesom Jeff påvirkede sine studerende, lod Jeff sig også selv påvirke af dem. Det var ikke kun hans levende passion og interesse i sociologisk teori, men også hans genuine engagement i sine studerende, der gjorde Jeff til en værdsat underviser, man husker, og som på afgørende vis formede sine studerendes sociologiske udsyn.

I hans seneste år på Sociologisk Institut underviste han i en årrække i kurserne Almen Sociologi 1 og 2 sammen med forskellige kolleger som opfattede Jeff som en meget fagligt dedikeret og behagelig kollega. 

Jeff var magister i idéhistorie fra 1982. Fra 1978 til 1992 var han ekstern lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, ligesom han i en længere årrække var ekstern lektor i sociologi ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvor han også på inspirerende vis bidrog til den løbende udvikling af sociologiundervisningen. Jeff vendte tilbage til Sociologisk institut i 2002, hvor han var ansat frem til 2021. 

Jeff tog en socialvidenskabelig ph.d.-grad på RUC i 2000, hvor han også var ansat en årrække. Afhandlingen Sociale og kulturelle forandringer i efterkrigstiden (hvor Herman Smidt var vejleder og Curt Sørensen indgik i bedømmelsesudvalget) handlede om værdimæssige og sociale opbrud og orienteringer i efterkrigstidens kapitalisme fortolket gennem især Parsons’ og Gramscis teoretiske optikker. Et andet vigtigt bidrag fra denne periode var Jeffs bidrag Solidaritet og social orden hos Durkheim til antologien, Sociologien om velfærd – gensyn med Émile Durkheim, (red. Anni Greve). 

Igennem en længere årrække blev fritiden tilbragt i sommerhuset i Havnsø, hvor Jeff sammen med sin partner igennem mange år, Elsebeth Hofmeister, var faste deltagere ved den årlige jazzfestival. I de senere år var det kolonihaven i Amager Strandpark, der udgjorde sommerresidensen. 

Ære være hans minde. 

John Andersen, Professor Emeritus, Roskilde Universitet. Var mangeårig kollega med Jeff på Socialvidenskab, RUC

Jonas Toubøl, lektor, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Var Jeffs studerende, øvelseslærer og sidenhen kollega på Sociologisk Institut.

Poul Poder, lektor, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Varetog i en længere årrække undervisning i Almen Sociologi og Faghistorie og sociologisk teori sammen med Jeff.

Klaus Rasborg, lektor emeritus, Roskilde Universitet. Kollega med Jeff dels ved Institut for Statskundskab, KU, dels ved Socialvidenskab, RUC.

Indkaldelse til generalforsamling

Dansk Sociologiforening indkalder til den årlige generalforsamling i 2024.

Generalforsamlingen finder sted tirsdag d. 27. februar 2024 kl. 17:00-20:00 i lokale 16.2.55 på CSS, Øster Farimagsgade 5.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af Dansk Sociologiforening. Punkter til dagsorden modtages af student Carla Schultz senest d. 20. februar 2024 på:

carlaschultzsoc@gmail.com

Dagsorden fremgår af Sociologi-NYT 2023, der kan ses her.

På vegne af bestyrelsen

Barbara Fersch, forperson i Dansk Sociologiforening

Studerende søges til Dansk Sociologiforening

Har du lyst til at have indflydelse på den sociologiske scene i Danmark og repræsentere dine medstuderendes interesser? Og har du samtidig mod på at tage ansvar og initiativ, at arbejde selvstændigt og tænke kreativt? Så er det måske dig, vi leder efter!

Dansk Sociologiforening søger nemlig en engageret studentermedhjælper til bl.a. eventafvikling, kommunikations- og administrationsopgaver.

Om Dansk Sociologiforening:

Dansk Sociologiforening er en frivillig forening, som er til for alle med interesse i sociologi. Vi afholder mange forskellige typer af arrangementer – fra foredrag til metodekurser, debatter, quizaftener, samtalemiddage mm. Vi bestræber os på at inddrage den nyeste forskning inden for specifikke sociologiske problemstillinger eller aktuelle udfordringer og muligheder, som dansk sociologi og samfundet står overfor. Gennem vores talrige aktiviteter skaber vi mulighed for at samle forskellige grene og fløje af sociologien, så flest mulige stemmer kan inddrages i udviklingen af sociologien i Danmark.

Arbejdsopgaverne for Dansk Sociologiforening indbefatter:

  • Planlægning, koordinering og afvikling af foreningens arrangementer
  • Kommunikations- og formidlingsopgaver bl.a. på foreningens hjemmeside og sociale medier, herunder kreative opgaver som plakatdesign
  • Mødefacilitering og referatskrivning ved bestyrelsesmøder
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder:

  • Indsigt i, hvad der rører sig på den sociologiske scene i Danmark: Du får fingeren på pulsen i forhold til aktuel forskning og debatter
  • Mulighed for at arrangere faglige oplæg og arrangementer, du selv brænder for og løfte nogle af de perspektiver, der fylder for studerende i et stærkt fagfællesskab
  • Mulighed for at præge dine arbejdsopgaver afhængigt af kompetencer
  • Fleksible arbejdstider og rammer for arbejdet
  • Et stærkt sociologisk netværk.

At løfte opgaverne for Dansk Sociologi kræver lige dele selvstændighed, overblik og drive. Det meste af arbejdet kan klares online, men arrangementer og møder kræver fysisk tilstedeværelse. Bestyrelsesmøder finder primært sted i København mens arrangementerne kan foregå i hele landet.

Løn og ansættelsesvilkår:

Vi søger en studerende, som kan starte pr. 1/1-2024 eller snarest derefter. 

Stillingen er på op til 10 timer om ugen i gennemsnit men timetallet kan variere fra uge til uge. Som frivillig forening er vi ikke overenskomstspart, men at vi følger fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.

For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution. 

Ønsker du at søge stillingen så send en motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis til Matilde Bredsdorff-Larsen på matildebredsdorff@gmail.com senest den 8/12-2023

Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til foreningens næstforperson Alberte Alsø Dokkedal på alaldo@socsci.aau.dkeller vores nuværende studentermedhjælp Matilde Bredsdorff-Larsen på matildebredsdorff@gmail.com

Usikre tider?

Konference satte fokus på de usikkerheder, der opstår i krisetider 

Dansk Sociologiforening var medarrangør af konferencen Uncertain times, unsettled lives? Complex risks and uncertainties in times of crises” den 26 & 27. oktober på SDU, campus Esbjerg, sammen med ”Sociology of Risk and Uncertainty”-grupperne i både den Internationale og den Europæiske Sociologiforening.

Der var spændende keynotes fra Claudia Mitchell, McGill University, Canada, Jens Zinn, University of Melbourne,  Ian Scoones, University of Sussex, UK og Anders Blok, Københavns Universitet og 10 sessioner med i alt 37 oplæg fra sociologer fra hele verden.

Tak til alle deltagere for en inspirerende konference! Thanks to all participants for an inspiring conference!

THE LEGAL AND ETHICAL GREY AREAS OF DOING FIELD WORK

– Breaking the law as a means of studying illegal ticket sales
Interview w. Alessandro Moretti

Sometimes in order to research a phenomenon, social scientists have to actively participate in it. But what should we do when this entails engaging in criminal activity?

Join us for an after-work beverage and discussion on the legal and ethical grey areas of doing field work.

In an informal interview, Alessandro Moretti will tell us about the dilemmas and challenges he faced when conducting participatory, ethnographic field work to explore the phenomenon of buying and reselling tickets for profit in the UK – also known as “ticket touting”. As part of the research, Moretti immersed himself in the field, befriended professional illegal ticket sellers (“touts”), and actively bought and sold tickets himself.

The interview will act as a basis for a wider conversation, inviting the audience to participate in a discussion of the ethical dilemmas and challenges of field work and other qualitative research.

PROGRAM:
16.30: Welcome and introduction by the Danish Sociological Association
16.40-17.20: Moretti is interviewed by Morten Wendler from the DSA
17.20-17.30: short break
17.30-18 Q&A + Plenary Discussion

WHERE:
Øster Farimagsgade 5
CSS, University of Copenhagen
room 4.1.18 (building 4)
Forskningskollektivet

WHEN:
May 24th 2023
16:30-18:00
The event is organized by The Danish Sociological Association and Forskningskollektivet. Participation is FREE and drinks and snacks will be provided.

OBS: The event is in English