Diskussion af “Striden om sene aborter”

Henrik Kjeldgaard Jørgensen ser på de opfattelser af fostrets etiske status som har ligget til grund for diskussionen om abortgrænsen. Det er dog vanskeligt at give en begrundelse for de synspunkter, som ikke har en kontraintuitive implikationer. Spørgsmålet bliver derfor, hvad stiller man op i sådan en situation? Kommentar: Mette Hartlev, docent, dr. jur. / Juridisk Fakultet, KU

Diskussion af “Samfundslegemer og ønskebørn. Abortpolitiske rationaliteter”

Sniff Andersen Nexø tager udgangspunkt i hendes ph.d.-afhandling ”Det rette valg. Dansk abortpolitik i 1930’erne og 1970’erne”. I oplægget forsøger hun at give et billede af den historiske forståelse af kvinden, fostret og barnet gennem en diskursanalyse af abortpolitikken i forbindelse med lovene i 1937 og 1973. Kommentar: Janne Rothmar Herrmann

I foredraget diskuterer Hvenegård-Lassen, gennem en komparativ analyse af en dansk og en svensk kommune, integrationsproblemer i et governentality-perspektiv. Hvilke forvaltningsmæssige praksiser dominerer i disse integrationsindsatser. Herunder diskuteres blandt andet begrebet ’viljen til arbejde’?

Hvad skal der til for at være integreret i det danske samfund? Dette spørgsmål bliver diskuteret i Grünenberg fordrag, der tager udgangspunkt i en bestemt gruppe flygtninge, nemlig voksne Bosniske flygtninge. Hvordan bliver denne gruppe italesat, dels af det etablerede danske samfund og dels af flygtninge og indvandrergrupper indadtil.

Carsten Bagge Lausten om Boltanski & Chiapellos værk “Den nye kapitalsmes ånd”

I oplægget vil Gorm Harste beskrive forskellige systemiske dynamikker, der ligger bag besyngelsen af reformfeberen i samfundsforandringen. I modsætning til kapitalismen kan Tiden og Tempoet ikke afskaffes. Men er det kapitalismen der er primus motor i samfundsudviklingen?

I Immanuel Kants skelnen mellem ’verden’ og ’natur’ diskuterer Jøker Bjerre behovet for miljøets politiske genkomst. Den ”verdenslige” variant er den, der går ind for fredning af oprindelige landskaber, dyrs rettigheder, politisk forbrug, begrænsning af den lokale befolknings adgang til naturområder, etc. Den ”naturlige” økologiske bevægelse, derimod, arbejder for politiske forandringer af samfundet i almindelighed.

I oplægget vil Beck Holm forsøge at identificere nogle af de væsentligste konflikter mellem modstridende legitimeringssystemer med henblik på en nærmere forståelse af dels konsekvenserne for de kapitalistisk producerende samfund, dels muligheden for en antikapitalistisk politisk praksis.