Nyhedsbrev fra Dansk Sociologiforening april 2018

Call for abstracts!

Nordic Sociological Association Conference 2018

Det er nu tid til at indsende abstracts til den 29. Nordic Sociological Association Conference, som vil blive afholdt i Aalborg d. 8.-10. august 2018. Konferencens titel er The Global North – Welfare policies, mobilities, inequalities, and social movements.

Konferencen giver rig mulighed for at netværke med kolleger, for at blive inspireret og for at holde sig opdateret indenfor de seneste udviklinger i dansk, nordisk og international sociologi. Deadline for abstracts er den 1. maj 2018.

Indsend dit abstract nu på http://www.nsa2018.aau.dk/Call+for+abstracts/

Læs beskrivelsen af de interessante sessions her: http://www.nsa2018.aau.dk/Sessions/

Prominente talere indenfor sociologien vil give en keynote speech på konferencen. Professor Mike Savage fra London School of Economics (LSE) vil holde oplægget ”Escalating inequality & global geo-politics”. Savage har igennem mange år forsket i social stratifikation og ulighed, og har været blandt de mest indflydelsesrige sociologer i genoplivningen af klassebegrebet i Europa i de seneste årtier.

Professor Guy Standing fra SOAS University of London, giver en præsentation med titlen “Responding to Rentier Capitalism: A Precariat Charter”. Standing har skrevet intensivt om arbejdsmarkedsproblematikker, og er måske bedst kendt for sit arbejde om det såkaldte ’prækariat’.

Desuden er vi glade for at kunne byde velkommen til Dr. Prerna Singh. Hun er Mahatma Gandhi Associate Professor of Politics and International Studies, Department of Political Science, Watson Institute for Public Policy and International Affairs, Brown University. Hun er forfatter til den prisvindende bog How Solidarity Works for Welfare: Subnationalism and Social Development in India (2015, Cambridge University Press). Hun vil i sin keynote ”Nationalism and Welfare” bidrage med en international perspektivering af, hvad forståelsen af velfærd kan rumme.

Sommerkonferencen vil blive holdt i centrum af havnebyen Aalborg, som har gode transportmuligheder og muligheder for at nyde byen og nattelivet.

Vi håber at se dig til august!

Hvis du har spørgsmål, så skal du være velkommen til at tage kontakt via nsa2018@socsci.aau.dk

Nyt samarbejde med Djøf Forlag

I Dansk Sociologiforening er vi glade for at have startet et samarbejde med Djøf Forlag, som sikrer udgivelsen af tidsskriftet Dansk Sociologi i fremtiden.

Samarbejdet startede i 2017 og omhandler udelukkende udgivelserne af tidsskriftet og har derfor ikke nogen redaktionel eller indholdsmæssig betydning. Vi ser frem til det videre samarbejde og glæder os til at læse i nr. 1 – 2018, som allerede er udkommet.

Som I måske har bemærket var 2017 præget af opstartsvanskeligheder. Nr. 4 – 2017 når desværre derfor ikke at udkomme. Til gengæld vil vi fremover kunne udgive tidsskriftet på almindeligvis og alle medlemmer kan igen se frem til de fire årlige udgivelser af Dansk Sociologi.

Det første tidsskrift i 2018 er et temanummer om digitale metoder og det er fyldt med spændende undersøgelser og refleksioner over sociologisk metodeanvendelse!

Tjek din medlemsstatus

Betaler du for meget eller for lidt i kontingent?

• Kontingent for studerende (ikke ph.d.studerende) / arbejdsløse / pensionister er 200 kr. pr. halvår.

•  Kontingent for uddannede i arbejde (og ph.d.studerende) er 400 kr. pr. halvår.

Husk også at meddele os din nye adresse når du flytter, vi får den ikke automatisk.

Hvis du vil ændre din status eller oplyse ny adresse, kan du kontakte os her: http://sociologi.dk/soc/kontakt/  

Husk vores kommende arrangementer:

Organizing – hvordan motiverer og engagerer man mennesker til forandring?, der finder sted onsdag d. 18. april kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.44 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

”Gode penge” – Foredrag ved Ole Bjerg og Marie Hedegaard Jørgensen, der finder sted onsdag d. 2. maj kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.05 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

Nyhedsbrev fra Dansk Sociologiforening nr. 2 marts 2018

Sociologisk Magasin

I sidste uge publicerede vi vores seneste nummer af Sociologisk Magasin. Dette nummer er en beskrivelse af, hvem vi egentlig er i Dansk Sociologiforening. Hvad står vi for og hvor er vi på vej hen?

Så hvis du er nysgerrig på hvilken slags frivillig organisation Dansk Sociologiforening er og hvad vores arbejde består i, så tag et kig i magasinet og bliv meget klogere!

Du kan altid finde alle udgivelserne af Sociologisk Magasin på vores hjemmeside under ”Publikationer”. Det nyeste magasin kan læses direkte her:

http://www.e-pages.dk/ku/1358/

 

Opdateret beskrivelse af hjemmesiden

Vores udgivelse af Sociologisk Magasin nr. 2 ledte til, at vi har fået opdateret flere beskrivelser på vores hjemmeside. Vores tidligere beskrivelse af foreningens historie er blevet omskrevet og er nu mere fokuseret på foreningens aktuelle virke og har derfor ændret navn til ”Hvem er Dansk Sociologiforening?”. Derudover har vi fået tilføjet en engelsk beskrivelse af foreningen.

 

Arrangementer i april og maj

Sociologer gør en forskel – OVERALT

Vil du gerne vide, hvordan du kan skabe social forandring med din sociologiske faglighed på arbejdsmarkedet?

Vi har inviteret fire erhvervsaktive sociologer ind til at fortælle om hvor, hvordan og for hvem de gør en forskel. De vil hver især fortælle om et konkret projekt, hvor de har brugt deres sociologiske faglighed til at gøre en forskel for en specifik målgruppe. Der vil være rig mulighed for, at du kan stille spørgsmål.

Panelet består af

• Mai Gad, Global Funding Advisor i Folkekirkens Nødhjælp

• Lars Nørr Mikkelsen, Strategisk Analytiker i Politiet

• Signe Skov-Hansen, Innovationschef på Teknisk Museum

• Stine Anderberg Høegh, Udviklingschef i Center for Udsatte Voksne og Familier i Københavns Kommune

Der vil være gratis kaffe/the og kage

Arrangementet afholdes onsdag den 4. april fra kl. 15.15-17.00 i lokale 7.0.34 på CSS.

Du tilmelder dig ved at skrive ”Sociologer gør en forskel” på mail til studievejledning@soc.ku.dk.

Tilmeldingsfrist er torsdag den 22. marts.

 

Organizing

 – hvordan motiverer og engagerer man mennesker til forandring?

“Organizing” er efterhånden blevet et buzzword, når man taler social forandring. Ordbøger kalder det en systematisk proces til at strukturere, integrere og koordinere mål, aktiviteter og ressourcer, i opnåelsen af et bestemt formål. Men er det overhovedet gangbart at tale om “ressourcer”, når det er mennesker, der henvises til, og er social forandring ikke noget, der bare bør “opstå” nærmere end projektledes?

Vi har inviteret tre talere – en teoretiker og to praktikere – der vil give deres oplevelse og syn på sociale bevægelser og forandringsstrategier. For hvordan motiverer og engagerer man egentlig mennesker til forandring? Vi glæder os til høre både forskningens og praktikernes svar på dette.

Vi giver denne aften ordet til

• Ane Stær Nissen, Organiserings- og udviklingskonsulent ved DeltagerDanmark

• Jonas Toubøl, Forsker i sociale bevægelser ved Aalborg Universitet

• Claus Bindslev, CEO ved Nextstep by Bindslev

Der vil være gratis kaffe/the og kage.

Arrangementet finder sted onsdag d. 18. april kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.44 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

 

”Gode penge”

– Foredrag ved Ole Bjerg og Marie Hedegaard Jørgensen

Hvor kommer pengene fra? Og hvorfor er det vigtigt?

I dette foredrag rejser Ole Bjerg et meget grundlæggende spørgsmål, som ofte bliver glemt i diskussioner omkring økonomi: Hvem laver egentlig vores penge? I dag skabes penge ikke i en seddelpresse i Nationalbankens kælder, men derimod når banker laver udlån og dermed sender nye kontopenge ind i økonomien. Hvad betyder det for samfundsøkonomien, at vi således har privatiseret pengeskabelsen? Hvad betyder det for almindelige virksomheder? Hvad betyder det for forholdet mellem by og land? Og hvordan kunne man forestille sig et anderledes system?

I forlængelse heraf vil Marie Hedegaard Jørgensen tale om sit arbejde i foreningen Gode Penge og om forholdet mellem sociologi og aktivisme. Som sociologer lærer vi at forholde os kritisk til samfundet, dets systemer og strukturer. Vi diskuterer magtforhold, differentiering og undertrykkelse, men ofte forbliver diskussionerne bag universitetets mure. Gode Penge er et eksempel på et rum, hvor kritikken og sociologien kan få slagkraft.

Ole Bjerg er lektor på CBS og bl.a. forfatter til bøgerne: Vores Penge i vores bank (2017), Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism (2014) og Gode Penge – Et kontant svar på gældskrisen (2013). Ved forårets TedX – events i København gav Ole Bjerg en”talk” om: Where does Money Come From?

Marie Hedegaard Jørgensen læser sin kandiat i sociologi på KU, er redaktør på online-mediet Respons og frivillig hos Gode Penge, hvor hun arbejder med analyser og koordinering af happenings og begivenheder.

Der vil være gratis kaffe/the og kage.

Arrangementet finder sted onsdag d. 2. maj kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.05 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

 

International konference om velfærd i Aarhus 2018

Aarhus Universitet arrangerer i slutningen af maj en stor forsknings- og formidlingskonference, der har titlen ”The Welfare State: New solutions to Old Problems”

Key note speakers er Professor James Heckman fra University of Chicago og Professor Guy Standing fra London, og også andre international topnavne vil deltage de tre dage, arrangementet varer.

Du kan læse mere om konferencen her: http://matchpoints.au.dk

”Gode penge” – Foredrag ved Ole Bjerg og Marie Hedegaard Jørgensen

Hvor kommer pengene fra? Og hvorfor er det vigtigt?

I dette foredrag rejser Ole Bjerg et meget grundlæggende spørgsmål, som ofte bliver glemt i diskussioner omkring økonomi: Hvem laver egentlig vores penge? I dag skabes penge ikke i en seddelpresse i Nationalbankens kælder, men derimod når banker laver udlån og dermed sender nye kontopenge ind i økonomien. Hvad betyder det for samfundsøkonomien, at vi således har privatiseret pengeskabelsen? Hvad betyder det for almindelige virksomheder? Hvad betyder det for forholdet mellem by og land? Og hvordan kunne man forestille sig et anderledes system?

I forlængelse heraf vil Marie Hedegaard Jørgensen tale om sit arbejde i foreningen Gode Penge og om forholdet mellem sociologi og aktivisme. Som sociologer lærer vi at forholde os kritisk til samfundet, dets systemer og strukturer. Vi diskuterer magtforhold, differentiering og undertrykkelse, men ofte forbliver diskussionerne bag universitetets mure. Gode Penge er et eksempel på et rum, hvor kritikken og sociologien kan få slagkraft.

Ole Bjerg er lektor på CBS og bl.a. forfatter til bøgerne: Vores Penge i vores bank (2017), Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism (2014) og Gode Penge – Et kontant svar på gældskrisen (2013). Ved forårets TedX – events i København gav Ole Bjerg en”talk” om: Where does Money Come From?

Marie Hedegaard Jørgensen læser sin kandiat i sociologi på KU, er redaktør på online-mediet Respons og frivillig hos Gode Penge, hvor hun arbejder med analyser og koordinering af happenings og begivenheder.

Der vil være gratis kaffe/the og kage.

Arrangementet finder sted onsdag d. 2. maj kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.05 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

Organizing – hvordan motiverer og engagerer man mennesker til forandring?

“Organizing” er efterhånden blevet et buzzword, når man taler social forandring. Ordbøger kalder det en systematisk proces til at strukturere, integrere og koordinere mål, aktiviteter og ressourcer, i opnåelsen af et bestemt formål. Men er det overhovedet gangbart at tale om “ressourcer”, når det er mennesker, der henvises til, og er social forandring ikke noget, der bare bør “opstå” nærmere end projektledes?

Vi har inviteret tre talere – en teoretiker og to praktikere – der vil give deres oplevelse og syn på sociale bevægelser og forandringsstrategier. For hvordan motiverer og engagerer man egentlig mennesker til forandring? Vi glæder os til høre både forskningens og praktikernes svar på dette.

Vi giver denne aften ordet til

  • Ane Stær Nissen, Organiserings- og udviklingskonsulent ved DeltagerDanmark
  • Jonas Toubøl, Forsker i sociale bevægelser ved Aalborg Universitet
  • Claus Bindslev, CEO ved Nextstep by Bindslev

Der vil være gratis kaffe/the og kage.

Arrangementet finder sted onsdag d. 18. april kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.44 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

Sociologer gør en forskel – OVERALT

Vil du gerne vide, hvordan du kan skabe social forandring med din sociologiske faglighed på arbejdsmarkedet?

Vi har inviteret fire erhvervsaktive sociologer ind til at fortælle om hvor, hvordan og for hvem de gør en forskel. De vil hver især fortælle om et konkret projekt, hvor de har brugt deres sociologiske faglighed til at gøre en forskel for en specifik målgruppe. Der vil være rig mulighed for, at du kan stille spørgsmål.

Panelet består af

  • Mai Gad, Global Funding Advisor i Folkekirkens Nødhjælp
  • Lars Nørr Mikkelsen, Strategisk Analytiker i Politiet
  • Signe Skov-Hansen, Innovationschef på Teknisk Museum
  • Stine Anderberg Høegh, Udviklingschef i Center for Udsatte Voksne og Familier i Københavns Kommune

Der vil være gratis kaffe/the og kage

Arrangementet afholdes onsdag den 4. april fra kl. 15.15-17.00 i lokale 7.0.34 på CSS.

Du tilmelder dig ved at skrive ”Sociologer gør en forskel” på mail til studievejledning@soc.ku.dk.

Tilmeldingsfrist er torsdag den 22. marts.

Nyhedsbrev fra Dansk Sociologiforening marts 2018

Særlig rabat for nye studentermedlemmer i 2018!

I 2018 har foreningen indført en særlig rabat for nye studentermedlemmer! Hvis du melder dig ind i år, får du dit første år som medlem til kun 300 kr. og sparer derved 100 kr.

Som medlem af Dansk Sociologiforening får du hvert år tilsendt fire nye udgivelser af tidsskriftet Dansk Sociologi og fire nye udgivelser af ACTA Sociologica. Derudover kan du gratis deltage i foreningens metodekurser, få rabat på vores kongresser og samtidig støtte en frivillig organisation, som styrker fællesskab og vidensdeling indenfor sociologien.

Bliv medlem her: http://sociologi.dk/bliv-medlem/

 

Fokusgrupper – hvornår og hvordan?

Metodekursus med Bente Halkier

Kom til metodekursus og bliv klogere på, hvad det betyder at have metodiske kompetencer for at bruge fokusgrupper.

På kurset sammenligner vi først fokusgrupper med andre kvalitative datagenereringsformer og diskuterer, hvad deres status kan være som dataform. Dernæst gennemgår vi de forskellige metodiske hoved-udfordringer ved at bruge fokusgrupper både hvad angår datagenerering og analyse. Endelig diskuterer vi, hvorvidt og hvordan fokusgruppedata kan bruges som basis for generalisering.

Foreningen byder på the/kaffe og en let frokost.

Metodekurset afholdes d. 17. marts kl. 10.00-14.00 i lokale 4.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet et kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men tilmelding er nødvendig. Skriv til Lene El Mongy (lm@samf.ku.dk)

 

Den Sociologiske Fantasi: Når forskning møder kunst

Foredrag med Ann-Dorte Christensen og Rasmus Antoft

Hvad har sociologi og kunst med hinanden at gøre? Er det ikke to vidt forskellige discipliner med hver sine metoder, tankegange og fremstillingsformer? Står kunstens kreative, intuitive og symbolske udtryksformer ikke i kontrast til sociologiens videnskabelige krav og ambitioner? I oplægget vil Rasmus Antoft først trække nogle linjer tilbage i sociologiens udvikling og bl.a. diskutere begrebet sociologisk fantasi og egne erfaringer med kreativ tilgang til sociologiske studier. Dernæst vil Ann-Dorte Christensen præsentere et konkret samarbejde om migrationsfortællinger, som hun har haft med billedkunstner Marit Benthe Norheim og projektet Life-boats. Hun vil fortælle om, hvordan kunst og forskning har suppleret hinanden, og hvordan kunsten kan være med til at udtrykke, hvad vi som sociologer kan have vanskeligt ved at sætte ord på.

Ann-Dorthe Christensen er netop aktuel med essayet “Sociologi møder Kunst”, der er at finde i seneste udgivelse af tidsskriftet Dansk Sociologi, forår 2018. Arrangement bliver på sin vis et bindepunkt mellem essayets emnefelt og oplægsholdernes tanker om forskning, der møder kunstens verden.

Under, og efter arrangement, vil musikerne Albert Reinholdt Østergaard og Salvador Olmos berige med musikalske toner.

Vi håber i har lyst til at kigge forbi til et møde mellem kunst, forskning og sociologiske tanker.

Rasmus Antoft er dekan for Det samfundsvidenskabelig Fakultet, Aalborg Universitet

Ann-Dorte Christensen er professor i sociologi og kønsforskning ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Arrangementet finder sted d. 16. marts kl. 15.00-17.30 på Gammeltorv 10, 9000 Aalborg Studenterhuset, Lille Scene. Foredraget er et samarbejde med Sociologiuddannelsen på AAU, instituttet for Sociologi & Socialt Arbejde og Dansk Sociologiforening.

Den Sociologiske Fantasi: Når forskning møder kunst

Foredrag med Ann-Dorte Christensen og Rasmus Antoft
Hvad har sociologi og kunst med hinanden at gøre? Er det ikke to vidt forskellige discipliner med hver sine metoder, tankegange og fremstillingsformer? Står kunstens kreative, intuitive og symbolske udtryksformer ikke i kontrast til sociologiens videnskabelige krav og ambitioner? I oplægget vil Rasmus Antoft først trække nogle linjer tilbage i sociologiens udvikling og bl.a. diskutere begrebet sociologisk fantasi og egne erfaringer med kreativ tilgang til sociologiske studier. Dernæst vil Ann-Dorte Christensen præsentere et konkret samarbejde om migrationsfortællinger, som hun har haft med billedkunstner Marit Benthe Norheim og projektet Life-boats. Hun vil fortælle om, hvordan kunst og forskning har suppleret hinanden, og hvordan kunsten kan være med til at udtrykke, hvad vi som sociologer kan have vanskeligt ved at sætte ord på.

Ann-Dorthe Christensen er netop aktuel med essayet “Sociologi møder Kunst”, der er at finde i seneste udgivelse af tidsskriftet Dansk Sociologi, forår 2018. Arrangement bliver på sin vis et bindepunkt mellem essayets emnefelt og oplægsholdernes tanker om forskning, der møder kunstens verden.

Under, og efter arrangement, vil musikerne Albert Reinholdt Østergaard og Salvador Olmos berige med musikalske toner.

Vi håber i har lyst til at kigge forbi til et møde mellem kunst, forskning og sociologiske tanker.

Rasmus Antoft er dekan for Det samfundsvidenskabelig Fakultet, Aalborg Universitet
Ann-Dorte Christensen er professor i sociologi og kønsforskning ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

Arrangementet finder sted d. 16. marts kl. 15.00-17.30 på Gammeltorv 10, 9000 Aalborg Studenterhuset, Lille Scene.

Foredraget er et samarbejde med Sociologiuddannelsen på AAU, instituttet for Sociologi & Socialt Arbejde og Dansk Sociologiforening

Invitation: Mandens rolle – en slags ‘kønnenes kamp’

Film: ‘En frygtelig kvinde’ fulgt af debat om mandens nye rolle.

Fredag d. 16/3, kl. 18:30-21:00, Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København.

Billetpris: 90 DKK / Køb billet her

Facebook: Mandens rolle – en slags ‘kønnenes kamp’ // Cph:Meetings 16/3 kl. 18.30 i Cinemateket

Visning af Christian Tafdrups succesfilm ‘En frygtelig kvinde’. Historien om et ungt par, hvor det er kvinden, der har bukserne på i forholdet. Efterfulgt af debat om mandens rolle i hjemmet og parforholdet, og om, hvor vi står lige nu i forhold til ligestilling. Er kvinder for kontrollerende i parforholdet? Er det kvinderne, der har bukserne på i hjemmet og mændene, der omvendt har overtaget på arbejdspladserne? Hvorfor er det sådan? Er det overhovedet sådan? Og hvad kan vi gøre for at ændre det? Ødelægger ligestilling parforholdet? Bør vi i stedet holde fast i de mere traditionelle kønsroller? Eller er det at gå imod udviklingen?

Mød de to hold: Christian Tafdrup (instruktør), Christian Groes (forsker i kønsroller, RUC), Carsten Bjørnlund (skuespiller), Camilla Kjems (chefredaktør, Femina), Charlotte Sachs Bostrup (instruktør) og Nina Groes (tidl. direktør i Kvinfo).

Moderator: Elisa Lykke.

Foredrag med Niels Ploug: ”Økonomisk Ulighed i Danmark”

OBS: Datoen er ændret til den 28. februar 2018 og lokale til Christian Hansen Auditoriet, 34.0.01.

Da Thomas Pikettys bog, Kapitalen i det 21. århundrede, udkom, fik emnet ulighed igen internationalt fokus. I de sidste par år er uligheden også steget i Danmark, men er det et problem, når velstanden samtidig øges? Dansk Sociologforening indbyder til foredrag med økonom Niels Ploug, som udover at være afdelingsdirektør for personstatistik i Danmarks Statistik også er redaktør på den nye bog “Økonomisk ulighed i Danmark”, udgivet på Saxo. I denne bog samles en række perspektiver på økonomisk ulighed i en dansk kontekst, og fokus er blandt andet på emner som arv, velfærdsstaten, skat og historiske udviklinger. Foredraget vil give et overblik over de synspunkter og indsigter, som bogens bidragsydere præsenterer og der er mulighed for efterfølgende at stille spørgsmål til Niels Ploug.

Arrangementet finder sted onsdag d. 28. februar kl. 17.15-19.00 i Christian Hansen Auditoriet, 34.0.01 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.