Oplæg om ‘Nye nordiske fædre’

anna-sofie-bach

Med udgangspunkt i sin Ph.d.-afhandling ‘Morgendagens mænd. En sociologisk analyse af nye familiepraksisser og maskuline transformationer i samlivet med en karrierekvinde’ diskuterer Anna Sofie Bach, hvordan vi i et sociologisk perspektiv kan anskue den udvikling nordiske mænds forældreskabspraksisser har undergået i den sidste halvdel af det 20. århundrede. Hvad vil det sige at være en involveret far og hvordan adskiller nutidens fædre sig fra deres egne fædre og bedstefædre? Rundt omkring i verden kigger folk langt efter de nordiske mænd, der tager lange barselsorlove, afleverer deres børn i christiania-cyklen og sidder i rundkreds til babyrytmik. Oplægget vil belyse i hvilket omfang dette faktisk adskiller sig fra mænds praksisser i resten af verden, men også hvorfor det er vigtigt at have blik for de interne forskelle mellem de nordiske lande. Endelig vil Anna Sofie også berøre, hvad forandrede forældreskabspraksisser betyder for familielivet mere generelt og sidst men ikke mindst, hvad faderskabet betyder for den måde mænd forstår sig selv som mænd.

Link til Facebook: https://www.facebook.com/events/1832261203729659/

Øster Farimagsgade 5

Center for Sundhed og Samfund

Lokale 35.01.05

Klokken 17-18

Indkaldelse til generalforsamling 2017

Torsdag d. 2. februar 2017 Kl. 18:45 – 20:00 på Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, lokale 16.2.55.

Et kort over Center for Sundhed og Samfund kan ses her: http://samf.ku.dk/pdf/SAMF_kort_2013.pdf, hvor lokale 16.2.55 ligger i bygning 16.

Der serveres en let anretning inden generalforsamlingen.

Tilmelding er ikke nødvendig. Punkter til dagsorden modtages af sekretær Lene El Mongy, lm@samf.ku.dk senest den 28. januar 2016.

Sociologinyt 2017 udsendes en uge før generalforsamlingen.

På vegne af bestyrelsen Anna Ilsøe, formand

Indkaldelse og dagsorden kan ses her

Generalforsamling 2017 og oplæg om ‘Nye nordiske fædre’

Torsdag d. 2. februar 2017 klokken 17-18

Indkaldelse til generalforsamling 2017

Torsdag d. 2. februar 2017 Kl. 18:45 – 20:00 på Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, lokale 16.2.55.

Et kort over Center for Sundhed og Samfund kan ses her: http://samf.ku.dk/pdf/SAMF_kort_2013.pdf, hvor lokale 16.2.55 ligger i bygning 16.

Der serveres en let anretning inden generalforsamlingen.

Tilmelding er ikke nødvendig. Punkter til dagsorden modtages af sekretær Lene El Mongy, lm@samf.ku.dk senest den 28. januar 2016.

Sociologinyt 2017 udsendes en uge før generalforsamlingen.

På vegne af bestyrelsen Anna Ilsøe, formand

Indkaldelse og dagsorden kan ses her

Sociologen som iværksætter 22. november 2016

Det har aldrig været mere populært at stifte sin egen virksomhed, særligt for unge mennesker, og også blandt sociologerne bruger flere og flere deres faglige kompetencer til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Men hvordan kan man som sociolog bedst udnytte sine evner og sin uddannelse til at skabe succes som iværksætter? Det spørgsmål sætter Dansk Sociologiforening fokus på ved dette arrangement, hvor to succesfulde sociologiske iværksættere præsenterer, hvordan de har bragt deres faglighed i spil som selvstændige. Der vil være rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål til foredragsholderne og arrangementet afsluttes med uformel networking, hvor man kan lufte sine egne iværksætterdrømme og ideer for foredragsholdere og fagfæller.

Arrangementets to foredragsholdere er Fredrik Christiansen Boll, stifter af og direktør i Ingerfair, samt Malte Moll Wingender fra organisationen Analyse & Tal. Frederik er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og driver til dagligt virksomheden Ingerfair, som leverer konsulentydelser til organisationer, der benytter frivillig arbejdskraft og også omfatter eget forlag. Malte er også uddannet sociolog og arbejder sammen med en række andre sociologer i analysebureauet Analyse & Tal, der hovedsageligt foretager analyser af det brede social- og uddannelsesområde ud fra en idé om et non-profit kooperativ.

Nedenfor findes lydfil samt powerpoint fra de 2 præsentationer:

ingerfair_slides

sociologisk-ivaerksaetteri

Temanummer i Dansk Sociologi om digitale metoder

Gæsteredaktører lektor Jakob Demant og Ph.d Hjalmar Bang Carlsen begge fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet efterspørger artikler om digitale metoders aktualitet og sociologiske relevans til et metodisk temanummer af tidsskriftet Dansk Sociologi.

Tidsplan (cirka-angivelser)
– 1. januar 2017: Deadline for abstracts til papers. Interesserede bidragsydere bedes indsende abstracts i omfanget 1-2 sider á 2400 enheder til gæsteredaktørerne.
– 1. februar 2017: Udvælgelse af abstracts og tilbagemelding til forfatterne.
– 1. maj 2017: Deadline for drafts af hele papers, som skal følge retningslinjer for manuskripter til tidsskriftet Dansk Sociologi.
– 1. september 2017: Endelig deadline for færdige papers.
– 1. november 2017: Publikation af tidsskrift.

Læs mere her:

http://www.dansksociologi.dk/artikler/Digitale_metoder_call_for_papers.pdf

Sociologisk Spoken Word på Jazzhouse, 26. oktober 2016

Den 26. oktober inviterede vi til Sociologisk Spoken Word i Jazzhouse. Her ses Sociologisk Raps optræden. For mere end seks år siden debuterede de med ”Kritisk Teori”. Frankfurterklassikeren blev også leveret til det talstærke publikum denne onsdag aften, men det var første gang nogensinde, at rapfænomenet fremførte deres materiale på en ny måde: som spoken word. Gruppen akkompagneres – ligesom Yong Sun Gullach og Lasse Johansson – af bandet Byvejr bestående af Anders Hjorth-Trolle (guitar + vokal), Andreas Klarlund (piano), Robin Kaarsgaard (bas) og Casper Wichmann (drums + percussion).

sociologisk-rap

Sociologisk Spoken Word på Jazzhouse, 26. oktober 2016

Den 26. oktober inviterede vi til Sociologisk Spoken Word i Jazzhouse. Her ses Friktions Yong Sun Gullachs optræden med teksten ”Besættelse”. På scenen akkompagneres hun – ligesom Lasse Johansson blev det – af et band bestående af Anders Hjorth-Trolle (guitar), Andreas Klarlund (piano), Robin Kaarsgaard (bas) og Casper Wichmann (drums + percussion).

yong-sun-gullach

Foredrag og netværksarrangement om sociologen som iværksætter

Det har aldrig været mere populært at stifte sin egen virksomhed, særligt for unge mennesker, og også blandt sociologerne bruger flere og flere deres faglige kompetencer til at blive selvstændige erhvervsdrivende. Men hvordan kan man som sociolog bedst udnytte sine evner og sin uddannelse til at skabe succes som iværksætter? Det spørgsmål sætter Dansk Sociologiforening fokus på ved dette arrangement, hvor to succesfulde sociologiske iværksættere præsenterer, hvordan de har bragt deres faglighed i spil som selvstændige. Der vil være rig mulighed for at stille uddybende spørgsmål til foredragsholderne og arrangementet afsluttes med uformel networking, hvor man kan lufte sine egne iværksætterdrømme og ideer for foredragsholdere og fagfæller.

Arrangementets to foredragsholdere er Fredrik Christiansen Boll, stifter af og direktør i Ingerfair, samt Malthe Moll Wingender fra organisationen Analyse & Tal. Frederik er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og driver til dagligt virksomheden Ingerfair, som leverer konsulentydelser til organisationer, der benytter frivillig arbejdskraft og også omfatter eget forlag. Malthe er også uddannet sociolog og arbejder sammen med en række andre sociologer i analysebureauet Analyse & Tal, der hovedsageligt foretager analyser af det brede social- og uddannelsesområde ud fra en idé om et non-profit kooperativ.

Foredragene løber fra 16.30 til kl. 17.45, hvorefter den står på uformel networking og idédeling indtil kl. 19. Dansk Sociologiforening serverer mad til den sidste del af arrangementet.

Eventet er gratis og tilmelding sker via Facebook: https://www.facebook.com/events/1799235653678627/

Tid: 22. november, 16.30-19.00

Sted: Center for Samfund og Sundhed, Øster Farimagsgade 5, lokale 35.01.06