KAPITALISMEKRITIK EFTER KAPITALLOGIKKEN

d. 3. december 2008 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Rune Lykkeberg gæster Dansk Sociologforenings foredragsrække. Temaet er kapitalismen og dens transformative karakter. Hvordan kritisere kapitalismen, når kapitalismen netop indoptager kritik?

For Marx var kritikken af kapitalismen en progressiv kritik; at udvikle en modsætning; at pege hen imod en krise; en revolution. Kapitalismens “naturlove” skulle afdækkes, afsløres, afklædes.

Men findes disse naturlove i dag i en sen kapitalisme? Informations journalist og kritiker, Rune Lykkeberg, stiller spørgsmålet, hvordan man kan kritisere vores samtid i en kapitalisme, der mere end nogen sinde før fodrer på modsætninger og indoptager kritik. For findes der ikke naturlove, hvad skal kritikken så afdække, afsløre, afklæde? Hvor skal vi lede i den sociale virkelighed, i samfundet, hvis vi vil bedrive samtidskritik og dermed også pege ud over det bestående samfund?

Entre er gratis og alle er velkomne. Der vil være mulighed for efterfølgende diskussion. I pausen vil man kunne købe øl og vand.

Dansk Sociologforening ser frem til et spændende foredrag!

THE ARTIST IS AN AMAZING CASH COW

d. 12. november 2008 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Kristian von Hornsleth holder foredrag om sammenhængen mellem samfundet, kapitalismen og kunsten i Dansk Sociologforeningens foredragsrække.

Hornsleth – det er en by i Afrika. Og kunne du tænke dig en våbenaktie – dekoreret vel at mærke? Kunsten er i samfundet og samfundet er i kunsten. Kristian von Hornsleth fortæller om kunsten og kapitalens symbiose set gennem egne og andre værker.

Entre er gratis og alle er velkomne! Efter foredraget er der mulighed for diskussion. I pausen vil det være muligt at købe øl og vand.

Dansk Sociologforening ser frem til et spændende foredrag.