d. 22. november 2007 kl. 19:00 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K, Byg. 16 lokale: “katedralen” Øster Farimagsgade 5, 1014 København K i lokale Katedralen

Forfatter, sanger og musiker Martin Hall reflekterer over rock`n`roll-terminologiens før, nu og efter i sin vanlige forgrenende og associerende stil. Med tusindben i alle lejre, dvs. både litteratur, musik og performancekunst, vil han forsøge at give et bud på både genrens relevans, men også kommentere den klichémættede småborgerlighed, der præger det 21. århundredes udgave af den.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede

Efter foredrag et er sociologisk udsyn vært ved et lille after party, hvor Martin Hall vil give prøver på sin musikalske smag

d. 21. november 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

These are interesting times for the governance of science and technology. Fresh possibilities for socio-technical change and innovation – the nanotechnologies, energy generation systems, biomedicine – are on the horizon (and closer). Globalised pressures for competition and change press individual nations and regions. Meanwhile, and especially across Western Europe, there has been much talk of public dialogue and engagement: of, in the EC`s terms, a `new partnership` between science and society. In this lecture, I will argue that this situation represents a provocation to the social sciences as well as to policy-making. For sociology in particular, the challenges of scientific governance raise core issues concerning continuity and change, the nature of the empirical, and the social role of the analyst

d. 7. november 2007 kl. 19:00 på Center for Sundhed og Samfund, Byg 7, lok. 7.0.34, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K i lokale 7.0.34

Apollon klamrer sig til sin trone, stærkt presset af den viltre Dionysos. Medierne har længe haft blik for postyret. Hvor tit har vi ikke hørt om disse “vilde unge” og deres natlige eskapader? Alle kender vi beretningen om razziaen på provinsdiskoteket, der afslører et utal af narkopåvirkede unge.

Så er der den med behandleren, der bekymret fremhæver det stigende antal “weekendnarkomaner” på landets misbrugscentre. Ikke at forglemme den evindelige om at unge danskere er “Europamestre i druk”. Det værste er, at der er noget om snakken. Det dystre generationsportræt skyldes ikke udelukkende sensationshungrende journalister, der opfinder deres egne nyheder. Det er ganske rigtigt, at mange af landets natklubber frekventeres af kunder med hang til stoffer. Det er også korrekt at misbrugscentrene i stigende grad opsøges af unge, hvis stofbrug er løbet løbsk. Og ja, unge danskere drikker mere og oftere end unge i de fleste andre Europæiske lande.

Foredraget vil belyse, hvordan vi metodisk og teoretisk kan udforske brugen af rusmidler blandt nutidens unge. Selve rusen er i fokus.

Foredraget er en del af Sociologisk Udsyn tema-triologi “Sex, drugs and rock `n` roll”. læse mere om fordragsrækken her www.sociology.ku.dk/opslag.asp;

Foredraget er gratis og alle interesserede er velkomne

d. 31. oktober 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Sociologien var i sit udgangspunkt en kritisk videnskab, der påpegede uretfærdigheder og problemer ved de gældende magtforhold i samfundet. Men i stedet for at være en kritisk disciplin er sociologien i dag blevet fragmenteret og ude af i stand til at levere en samlet, dybtgående samfundskritik. I foredraget diagnosticerer Rasmus Willig kritikkens aktuelle tilstand ud fra læsninger af nogle af tidens førende sociologer og skitserer på den baggrund en ny, kritisk teori. Målet er en demokratisering af kritikken, således at enhver uanset samfundsmæssig placering kan få sin kritiske røst hørt.

d. 10. oktober 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Menneskerettighederne har udviklet sig til et sprog, som efterhånden tales af alle det globale samfunds aktører – regeringer, virksomheder og ngo’er. Dermed har menneskerettighederne udviklet sig til et globalt ’uenighedssprog,’ der med udgangspunkt i disse universelle standarder kan finde anvendelse til mange former for til konfliktløsning. Seneste eksempel på dette er FN’s såkaldte Global Compact, som skal få klodens multinationale virksomheder til at tage et medansvar for sikring af menneske- og arbejdstagerrettigheder, for at højne miljøbeskyttelse og for at bekæmpe korruption. Initiativet kan tolkes som udkast til en global samfundspagt hvor klodens rige og magtfulde via FN indgår en aftale med de fattige og magtesløse om støtte og opbakning. De multinationales tilslutning til projektet er imidlertid frivillig, og initiativet rummer ikke sanktionsmuligheder ud over offentlig naming and shaming. Endelig kan man spørge til projektets demokratiske legitimitet, hvis menneskerettighederne fremover skal håndhæves ved at store virksomheder overvåger sig selv. Globalt Compact fremstår som et bud på en ny samfundspagt i en tid, hvor staterne suverænitet er svækket, og balancen mellem offentligt og privat er skiftet i sidstnævntes favør, men den nye pagt er altså ikke uden problemer.

d. 19. september 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

”Livet skal leves effektivt og ansvarligt. Vi fører regnskab og måler kvalitet som aldrig før. Fra politik og sygepleje til familieliv og folkeskole styres livet efter moderne managementmetoder. Vi er udnævnt til direktører i eget liv, og intet overlades til tilfældigheder, personlig smag eller andet menneskeligt kaos”. Sådan skriver antropolog, ph.d. i ledelse og lektor ved Danmarks Designskole Karen Lisa Salamon i debatbogen Selvmål. Det evaluerede liv, der i foråret udkom hos Gyldendal. Gennem kulturkritisk og ironisk diskursanalyse og tætmaskede kildeangivelser formidler bogen hovedpointer i de seneste cirka 20 års sociologiske og antropologiske diskussioner om blandt andet nyliberalismens konsekvenser for dagliglivet og selvteknologiseringen af arbejdslivet. Salamon trækker især på sin egen forskning i nyåndelige tendenser indenfor styringsteknologier samt oplevelsesøkonomiens betydning for kulturproduktionen. Oplægget og debatten vil tage udgangs-punkt i bogens emnekreds og pointer.