Har Kapitalismen som konstitueret økonomisk system fortsat brug for støtte fra spirituelt-etiske ressourcer, ligesom det ifølge Max Weber var tilfældet under systemets historiske konstituering. Her bliver Boltanski og Chiapello’s bog The New Spirit og Capitalism præsenteret som et bud på Webers gamle tese.
DET GODE SAMFUND OG DEN GODE BORGER – TO PERSPEKTIVER PÅ INTEGRATION
d. 28. november 2006 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18
Det gode samfund og den gode borger – to perspektiver på integration
“Integration, integranter og det gode samfund” v/ Kirsten
Hvenegaard-Lassen, Adjunkt ved Kultur og Sprogmødestudier:
Oplægget diskuterer hvordan “integration” forstås i det kommunale
integrationsarbejde og hvilke positioner “integranterne” tilbydes i hhv.
en svensk og en dansk kommune. Oplægget bygger på en analyse af
interview med kommunale medarbejdere, som i deres daglige arbejde er i
direkte kontrakt med disse “integranter”.
“Indvandrerhierarkier, bosniske familier og de gode borgere” v/Kristina
Grünenberg, PhD, Forsker ved Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut
(AKF):
Oplægget reflekterer over konstruktionen af kategorien “integranter” og
synet på medborgerskab i en dansk sammenhæng. På denne baggrund udpeges
nogle af de positioner og forholdemåder som bliver relevante og
tilgængelige for en gruppe bosniske flygtninge. Disse positioner og
forholdemåder hænger sammen med den særlige placering bosniske
flygtninge indtager i et flygtninge/indvandrer hierarki i Danmark.
Oplægget bygger på to perioder af etnografisk feltarbejde blandt de
samme Bosniske flygtningefamilier i henholdsvis 1994 og 2001/2.
UNGE OG ALKOHOL
d. 25. oktober 2006 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18
Foredraget tagerudgangspunkt i det netop afsluttede projekt Unge og Alkohol, finansieret af Rockwool Fonden og ledet af Peter Gundelach og Margaretha Järvinen.
I foredraget vil Jakob Demant og Jeanette Østergaard fortælle om undersøgelsens resultater og lægge op til diskussion. Der vil især være fokus på den danske alkoholkulturs lethed i forhold til adgang til alkohol og accept af et højt forbrug hos unge såvel som forældre. Alkoholen opfattes med andre ord som uproblematisk selv om danske unge drikker massivt. De unge drikker med udgangspunkt i en drukkultur, som er orienteret omkring privatfester fra 9. klasse. Disse fester er helt centrale for deres sociale relationer, hvilket betyder at alkoholen får en central position for måder at skabe (køns)identitet. Vi vil desuden komme ind på forældrenes betydning, herunder den paradoksale situation forældrene står i, når de skal navigere inden for feltet selvstyring og styring i forhold til en håndtering af de unges alkoholforbrug.
Hvis man på forhånd ønsker at orientere sig kan man med fordel læse “Unge, fester og alkohol” (red.) som er udkommet på Akademisk forlag. Jakob Demant og Jeanette Østergaard er Ph.d. studerende ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Sted: Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K, kl. 19.30 – 22.00 – Lokale 1.1.18
(gå direkte til venstre op ad trappen i porten og op til 1. sal.)
Arrangementet er gratis og åbent for alle, og der kan købes øl og vand i pausen. Pladsen er begrænset, så mød op i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. På mødet er der også mulighed for at melde sig ind i Dansk Sociologforening.
Paneldiskussion – Hardt, Miller & Dahl
Paneldiskussion mellem Michael Hardt, Peter Miller og Henrik Dahl fra den danske sociologkongres 2005
Paneldebat fra konference om sociale patologier (dag 2)
Camilla Sløk, Steen Sidenius, Ole Bjerg i paneldebat på konferencen om sociale patologier.
Paneldebat fra konference om sociale patologier (dag 1)
Rasmus Willig, Lars Geer Hammershøj, Martin Fuglsang, Anders Fogh Jensen, Rasmus Jonsen i afsluttende paneldebat på konferencen om sociale patologier.
Forsynet som patologi
Camilla Sløk prøver som teolog at forstå den patologiske tanke gennem religionen. Hvorfor er mennesker stadig troende? Kan man forstå religion som social patologi i en ellers oplyst verden? Bl.a. nævner Sløk fundamentalisme som mulig sociale patologi.
Tragikeren
Steen Sidenius mener at tragikerens spillerum er frisat i den moderne horisont. Vigtigere er det måske, at der viser sig en forskel mellem moral- og ekstramoralsk tragik. I kølvandet på Nietszche ønsker foredraget at spørge til horisonten for en ekstramoralsk tragik – og i forhold til ‘helbredelse’ at tænke kunsten som fastholdt tonicum.
Om vreden (og om respekt og anerkendelse)
Lars-Henrik Schmidt forsøger på at udstanse ’vreden’ som socialanalytisk kategori samt i lyset heraf at drøfte vreden som eventuel social patologi og spiralbevægelse. Spørgsmålet er, om vreden som tildragelse er i tiltagende. Er det passende at gøre en vredesproblematik gældende? Han taler desuden om respekt overfor anerkendelse.
Om epidemier
Anders Fogh Jensen behandler spørgsmålet omkring sociale patologier, gennem medicinsk defineret epidemier. Han vil forstå menneskenes organiseringsmåder i forbindelse med epidemier af forskellige medicinsk definerede sygdomme.