d. 3. maj 2006 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Prostitutionskunden har indtil for nyligt været næsten fuldstændig overset i Danmark, både i forskningen og i den politiske debat. Mette-Lise Sørensen har foretaget en kvalitativ under-søgelse af prostitutionskunders holdninger til deres egen praksis. Stinne Louise Hansens foredrag tager udgangspunkt i hendes sociologiske speciale fra 2004, der analyserer, hvordan danske og svenske politikere forstår prostitution. Hvilke grundopfattelser af prostitution danner baggrund for de meget forskellige lovgivninger, der er på området i de to lande? Hvem er ofre og gerningsmænd og hvorfor?

d. 5. april 2006 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Hvilken mening giver det at tale om Mænds sundhed og sygdom som et særligt viden-skabeligt opmærksomhedsfelt? Er det en form for unødig videnskabelig specialisering? Hvilke po-tentialer er der i at se på sygdom og sundhed i et kønsperspektiv? Og hvilke faldgruber er der? Med udgangspunkt i sin afhandling ”Ronkedorfænomenet – konstruktioner af sundhed, sygdom og ma-skulinitet” vil Simon Sjørup Simonsen præsentere det nye og særlige forskningsområde: ”Mænds sundhed” og lægge op til en diskussion af disse spørgsmål.

d. 5. april 2006 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Rune Baastrup vil fortælle om sagen om Alae Ghaedi, som han selv som lærer på Krogerup Højskole havde tæt inde på livet. Alea Ghaedi stod til 10 års fængsel og 75 piskeslag og havde gennemlevet omfattende tortur i det iranske præstestyres fængsler. Alligevel mente den dan-ske stat ikke at han var berettiget til asyl. Som svar kastede Alae sig ud i sit livs tredje sultestrejke. I sidste ende fik Alae Ghaedi politisk asyl med en yderst påfaldende begrundelse: at han havde været så meget i medierne. Dermed stadfæster Flygtningenævnet principielt det faktum at medierne i dag er blevet til en etableret retsinstans med helt afgørende betydning for, hvem det nyder beskyttelse og hvem der ikke gør. Spørgsmålet er om ikke det tager os et godt skridt forbi retsstatens domæne? Med udgangspunkt i bl.a. Giorgio Agambens begreber om ”lejren” og ”undtagelsestilstanden” vil Carsten Bagge Laustsen gøre sig nogle bredere teoretiske refleksioner omkring statens måde at håndtere flygtninge på.

d. 8. marts 2006 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

Hver dag sker der et utal af store begivenheder rundt omkring på kloden. Men kun få af disse begivenheder bliver fanget af nyhedsmediernes søgelys og formidlet videre til offentligheden som nyheder. Hvorfor bliver nogen historier valgt frem for andre og hvilke redaktionelle og praktiske hensyn skal der tages i den daglige nyhedsproduktion? Er der historier der egner sig specielt godt til tv-skærmen og betyder public service noget i en travl hverdag? Hvilke idealer og værdier hersker i nyhedsjournalistikken og hvordan udøver pressen bedst rollen som demokratiets vagthund?
Aftenens to oplægsholdere tager udgangspunkt i hverdagen på danske nyhedsredakti-oner anno 2006. Herfra kastes bolden op til større spørgsmål om journalistik, demokrati og medier-nes magt.

d. 7. december 2005 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 18.01.11

Esther Nørregaard-Nielsen, Phd-stipendiat fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, ansat som forsker i Rådgivende Sociologer: Foredraget baserer sig på en Etshers Nørregaard-Nielsens Phd-afhandling, som er en undersøgelse af pædagogers arbejde i børnehaver rundt i Danmark. I en sammenligning med forældre og pædagogmedhjælpernes holdning til pædagogernes arbejde, vises hvorledes pædagogerne har nogle helt særlige forudsætninger for det arbejde de udfører, men også at hverken de selv, forældrene eller medhjælperne har særlig stor respekt for pædagogernes viden og forudsætninger. Foredraget vil fokusere på årsagerne til pædagogernes manglende faglige sikkerhed samt hvilke konsekvenser dette har både for arbejdet i institutionerne, men også for de politiske udmeldinger og bestemmelser på området.

d. 23. november 2005 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 15.3.01

’Ambivalente møder med Danmark: diasporiske identiteter og tilhørsforhold blandt somali-danskere’
Hvad betyder måderne migranter mødes på i Danmark for deres tilhørsforhold til Danmark og andre steder? Kan man engagere sig i mere end et sted – og hvilken betydning har et fortsat engagement i hjemlandet for engagementet i værtslandet? Nauja Kleist vil diskutere disse spørgsmål med udgangspunkt i en række samtaler med herboende somaliere om deres møder med det danske samfund. Disse møder rummer både racisme og andetgørelse, hvor stereotype forestillinger om somaliskhed definerer, hvordan individer mødes. Samtidig rummer møderne også positive oplevelser af Danmark som hjem. Denne dobbelthed skaber et spændingsfelt for tilhørsforholdene til Danmark og andre steder, som er præget af ambivalens og – for nogle – diasporiske identiteter. Nauja Kleists arbejde fokuserer på transnationale praksisser og diasporisk identifikation blandt somaliere i Danmark.

Jette Kofoed, Phd., adjunkt på institut for pædagogisk psykologi, Danmarks Pædagogiske Universitet: ’(U)passende elever’. Foredraget tager afsæt i et feltarbejde blandt børn i folkeskolen og diskuterer hvordan skolen normaliserer og hvordan elever bliver til. Nogle elever bliver til som passende, mens andre andetgøres. Elevernes forskellige tilblivelser gøres i forhold til den eftertragtede normalitet, men også i forhold til hinanden. Forholdet mellem førstehed og andethed diskuteres via empiriske eksempler fra feltarbejdet. Jette Kofoeds arbejde fokuserer på inklusion-eksklusionsprocesser og tilblivelsesprocesser blandt børn i skolen.

d. 9. november 2005 kl. 19:30 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 18.01.11

Dorthe Caswell, Ph.d. fra RUC, forsker på AKF: På baggrund ph.d. afhandlingen ”Handlemuligheder i socialt arbejde – et casestudie om kommunal frontliniepraksis på beskæftigelsesområdet” diskuteres hvordan socialfaglig praksis kan antage forskellige former, afhængigt af hvor i den kommunale frontlinje man befinder sig: Socialt arbejde ses her som kontekstafhængigt, flertydigt og præget af konflikter. Diskussionen er rettet mod praksisfeltet såvel som mod forskningen og ønsket er at bidrage til faglige diskussioner og refleksioner omkring socialt arbejdes nutid og fremtid