FRYGTENS RET

Udgivet den af

d. 28. oktober 2010 kl. 17:30 pÄ Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5 A, 1014 KÞbenhavn K i lokale 1.1.18

De seneste Ärtier er der sket en udvikling i lovgivningsprocessen og retsanvendelsen i Danmark og den Þvrige vestlige verden. IsÊr siden terrorangrebet den 11. september 2001 er der sket opstramninger, sÄ man i dag kan se tegn pÄ, at demokratiske rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er sat under pres med konsekvenser for den politiske mangfoldighed.
Frygtens ret analyserer, hvad der sker, nĂ„r frygt – for bl.a. terror, finansielle sammenbrud, bandekriminalitet og indvandring – fĂ„r juridisk og politisk betydning. Dels teoretisk ved at gennemgĂ„ frygtens retshistorie fra Machiavelli over Hobbes og til Michel Foucault og Giorgio Agamben i vor egen tid. Dels praktisk ved at sĂŠtte fokus pĂ„ udviklingen de seneste Ă„r, hvor antallet af nye love og regler funderet i frygt har nĂ„et et hidtil uset niveau.

Peter HĂžilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bĂžger om bl.a. retsfilosofi og offentlig ret og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.

PĂ„ dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 1.
csc.ku.dk/bygninger_og_adresser/css/
GĂ„ ind pĂ„ kortet (3. linie under billedet), bygning 1 er ved “A”.

Det gÊlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne, ogsÄ ikke-medlemmer. I pausen sÊlges der Þl og vand.

THORNING ELLER LØKKE – BRANDING FOR BEGYNDERE

Udgivet den af

d. 21. april 2010 kl. 17:00 pÄ KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K i lokale 25.01.53

Onsdag den 21. april, kl. 17.00 – 19.00 i lokale 25-01-53

Thorning eller LĂžkke – branding for begyndere

Venstre forbindes med Anders Fogh – ikke Lars LĂžkke. Socialdemokraterne hĂžrer fortiden til. Men Villy SĂžvndal – han er lun og rar. SĂ„dan associerer vĂŠlgerne, nĂ„r de skal forholde sig til de danske politikere.

Det sidste arrangement i forÄrets foredragsrÊkke om medier handler om politisk marketing. Sig Coca-Cola, Big Mac eller Sony. Sig Thorning, Villy eller LÞkke. Hvad enten vi taler om internationale virksomheder eller danske politikere, vÊkker deres navne associationer.

Men hvor virksomhederne har brugt Ärevis og masser af penge pÄ at brande sig selv og forstÄ, hvorfor og hvordan det virker, er de danske politikere novicer. Men det er ved at Êndre sig.

Sigge Winther Nielsen, forsker i politisk marketing ved Institut for Statskundskab pÄ KÞbenhavns Universitet, har nemlig som den fÞrste i Danmark forsket i politik gennem vÊlgernes associationer. MÞd op og hÞr ham fortÊlle om sine endnu ikke offentliggjorte forskningsresultater inden for branding, identitet og blandt vÊlgere.

Sigge Winther Nielsen har netop udgivet antologien Politisk psykologi – fordi politik er personligt. Har tidligere arbejdet i folketinget og finansministeriet. Ansat som ph.d stip. ved inst. for statskundskab og Visiting Scholar Columiba University 2010-2011

KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K, lokale 25-01-53.

PĂ„ dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 25. samf.ku.dk/kontakt/findvej/ (Ăžverste hĂžjre hjĂžrne ved “N”).

Det gÊlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne, ogsÄ ikke-medlemmer.I pausen sÊlges der Þl og vand.

MINISTERENS MINDRE DEMOKRATISKE METODER

Udgivet den af

d. 19. marts 2010 kl. 15:00 pÄ KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K i lokale 34-0-01

Fredag den 19. marts klokken 15-17 i lokale 34-0-01, i samarbejde med Socialpolitisk Forening:
Ministerens mindre demokratiske metoder.
I samarbejde med Socialpolitisk Forening har vi inviteret Jesper Tynell fra Danmarks Radios Orienteringsredaktion. I januar 2010 fik han Cavling-prisen for sin afdĂŠkning af, hvordan tidligere beskĂŠftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen i den sĂ„kaldte ”kontanthjĂŠlpssag” og i andre sager handlede lovstridigt og i strid med demokratiske principper, ved at misinformere og vildlede Folketinget og dermed offentligheden. Jesper Tynell vil fortĂŠlle om det arbejde, der gav ham dansk journalistiks fornemste pris, Cavling-prisen. Det handler om journalistik, men i meget hĂžj grad ogsĂ„ om socialpolitik og socialpolitikkens vilkĂ„r pĂ„ et tidspunkt, hvor store dele af socialpolitikken administreres og styres af beskĂŠftigelsesministeriet.
Jesper Tynell: Om brud pÄ loven og vildledning af Folketinget.

KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5,
1014 KĂžbenhavn K, lokale 34-0-01.

PĂ„ dette link ses adressen og lokalet, som er bygning 34, kaldet Chr. Hansen auditoriet.
csc.ku.dk/bygninger_og_adresser/css/ 
GĂ„ ind pĂ„ kortet (3. linie under billedet), bygning 34 er ved “O”.

Det gÊlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne, ogsÄ ikke-medlemmer. I pausen sÊlges der Þl og vand.

ForĂ„rets foredragsrĂŠkke i Dansk Sociologforening handler om medier. Nye medier og gamle medier, massemedier og nichemedier – og om sociologiens rolle i og i forhold til medierne. Alle aftener er der tale om foredrag, der lĂŠgger op til debat imellem foredragsholderne og publikum.

SĂŠt kryds i kalenderen til de to nĂŠste arrangementer onsdag den 21. april og onsdag den 12. maj – begge dage 17-19.

ER AVISEN DØD – OG ER DET IKKE LIGE MEGET?

Udgivet den af

d. 24. februar 2010 kl. 17:00 pÄ KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K i lokale 18-01-11

Er avisen dþd – og er det ikke lige meget?
Hvis aviser kan bruges som en metafor for offentligheden, sÄ Êndrer offentligheden sig drastisk i disse Är. Journalister er opdraget til at skrive nyheder til demokratisk oplyste borgere, men i disse Är bliver dagbladene mÄlrettet specifikke forbrugersegmenter, og internettet tilbyder et hav af individualiserede nyhedstjenester. Aftenens to oplÊgsholdere er redaktÞr for nye medier pÄ dagbladet Information, Nikolai Thyssen og mediesociolog og journalistikforsker Ida Willig, Roskilde Universitet.
Nikolai Thyssen, redaktÞr, Information: FÊllesskabet gÄr ikke under med tryksvÊrten.
Ida Willig, lektor, Roskilde Universitet: Den segmenterede nyhedsvirkelighed.

KÞbenhavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5,
1014 KĂžbenhavn K, lokale 18-01-11.

PĂ„ dette link ses adressen og lokalet, som er i bygning 18.
csc.ku.dk/bygninger_og_adresser/css/
GĂ„ ind pĂ„ kortet (3. linie under billedet), bygning 18 er ved “F”.

Det gÊlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne, ogsÄ ikke-medlemmer. I pausen sÊlges der Þl og vand.

ForĂ„rets foredragsrĂŠkke i Dansk Sociologforening handler om medier. Nye medier og gamle medier, massemedier og nichemedier – og om sociologiens rolle i og i forhold til medierne. Alle aftener er der tale om foredrag, der lĂŠgger op til debat imellem foredragsholderne og publikum.

SĂŠt kryds i kalenderen til de to nĂŠste arrangementer onsdag den 21. april og onsdag den 12. maj – begge dage 17-19.

NORMATIVITY IN SOCIOLOGY – THE CRITICAL CITIZEN

Udgivet den af

d. 2. december 2009 kl. 17:00 pÄ Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5 a, 1014 KÞbenhavn K i lokale 1.1.18

Sociology without an empirical fundament is empty – but sociology without normativity lacks orientation! This transformed version of the famous Kantian relation between concept and perception characterises in a nutshell the specific normative approach Critical Theory advocated from the very beginning. In consequence the justification of the normative critical standpoint had always been a central topic of the metatheoretical considerations from the very beginning of critical theory with Adorno and Horkheimer to Marcuse, Habermas and up to Honneth.

A particularly good example of the problematic relation between empirical content and normative framework is the notion of the public sphere and the role of the citizen within. What kind of thick or thin presuppositions govern the idea of a vital public sphere or the framework of recognition for reproduction of solidarity? And how are diagnosis of the times connected to these presuppositions? How valid and informative are these diagnosis, then? The talk will defend the idea of a critical public sphere, but will also argue to intertwine empirical research and critical framework in a more flexible and nevertheless closer way.

Det gĂŠlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne. I pausen sĂŠlges der Ăžl og vand til en billig penge.

DEN KRITISKE OFFENTLIGHEDS MULIGHEDSBETINGELSER

Udgivet den af

d. 18. november 2009 kl. 17:00 pÄ Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5 a, 1014 KÞbenhavn K i lokale 1.1.18

Den almene offentlighed har i en Ă„rrĂŠkke vĂŠret domineret af to magtfulde tendenser: pĂ„ den ene side en teknokratisk diskurs, der monologisk udgrĂŠnser enhver forestilling om mulige alternativer til status quo, og pĂ„ den anden side en aggressiv populisme, der trĂŠkker skarpe skillelinjer mellem ’os’ og ’dem’ og drager intimiderende i felten mod afvigende synspunkter. Begge tendenser bidrager sĂ„ledes aktivt til at lĂŠgge den offentlige, demokratiske debat om samfundets fĂŠlles anliggender dĂžd.

Med udgangspunkt i en tese om, at det er en central opgave for den kritiske sociologi at reflektere bĂ„de teoretisk og praksisorienteret over mulighedsbetingelserne for (genetableringen af) en kritisk offentlig debat, vil foredraget – med kritiske markeringer over for tendenser i aktuel sociologisk teori – argumentere for, at det ikke mindst er en ”moderniseret” version af Frankfurterskolens kritiske teori, der byder pĂ„ adĂŠkvate udviklingsperspektiver for den kritiske sociologi.

Henrik Kaare Nielsen (f. 1953) er dr.phil. og lektor i éstetik og kultur ved Aarhus Universitet. Arbejder i grénsefeltet mellem humaniora og samfundsvidenskab. Har bl.a. publiceret: Demokrati i bevégelse. Sammenlignende studier i politisk kultur og nye sociale bevégelser i Danmark og Vesttyskland (1991); Kultur og modernitet (1993); Æstetik, kultur og politik (1996); Kritisk teori og samtidsanalyse (2001) og Konsument eller samfundsborger? Kritiske essays (2007).

Det gĂŠlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne. I pausen sĂŠlges der Ăžl og vand til en billig penge

LEVER VI VERKLIGEN I EN DEMOKRATI?

Udgivet den af

d. 21. oktober 2009 kl. 17:00 pÄ Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5 a, 1014 KÞbenhavn K i lokale 1.1.18

FörestĂ€llningen att vi lever i ett samhĂ€lle prĂ€glat av frihet och demokrati spelar utan tvekan en avgörande roll för den vĂ€sterlĂ€ndska politiska sjĂ€lvuppfattningen. Det Ă€r en central del av vĂ„r kollektiva identitet. Men lever vi verkligen i en demokrati? Skall man kanske snarare beteckna denna förhĂ€rskande vĂ€sterlĂ€ndska politiska sjĂ€lvuppfattning som ”falskt medvetande” och ”ett opium för folket”? En framtrĂ€dande del av dagens samhĂ€llskritik kan förstĂ„s som en kritik av ”den faktisk existerande demokratin”. En del kritiska politiska sociologier försöker ocksĂ„ besvara frĂ„gan vad ett förverkligande av demokrati skulle kunna innebĂ€ra. De utgĂ„r dĂ„ frĂ„n Ă„tminstone tre förhĂ„llanden som prĂ€glar dagens vĂ€sterlĂ€ndska samhĂ€llen och som dĂ€rmed utgör den moderna demokratins villkor; social ojĂ€mlikhet, kulturell missaktning och politisk komplexitet. Detta föredrag kommer att handla om bĂ„de en kritik av ”realdemokratin” och försök att besvara frĂ„gan vad ett förverkligande av demokratin mot bakgrund av dagens samhĂ€lleliga villkor skulle innebĂ€ra. Mikael Carleheden, Lektor vid Sociologisk institut, Köpenhamns universitet.

Det gĂŠlder for alle vore foredrag at entre er gratis og alle er velkomne. I pausen sĂŠlges der Ăžl og vand til en billig penge.

UMYNDIGGØRELSE

Udgivet den af

d. 23. september 2009 kl. 17:00 pÄ Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade 5a, 1014 KÞbenhavn K i lokale 1.1.18

I bogen UmyndiggÞrelse analyseres helt konkret, hvordan en gruppe pÊdagoger har fÄet frataget deres myndigheds-fornemmelse. I bogen frem-analyseres en lang rÊkke umyndiggÞrelsesprocessor, der fÞrer til afmagt og handlingslammelse. Analysen er skrÊmmende. PÊdagogerne har fÄet frataget deres kritiske rÞst og dermed deres fornemmelse af sig selv. Det har vendt de ydre kritisable forhold til selvkritik. Bogen henvender sig til dem som vil have begreber pÄ deres fornemmelser af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening. Bogen tager fat pÄ de moderne normer, der i langt hÞjere grad styrer vores kritik end de juridiske sikrede rettigheder som ytringsfrihed, pressefrihed og forsamlingsfrihed. Bogen etablerer de fÞrste trÊk til en ny kritisk teori om kritikkens infrastruktur.
Rasmus Willig (f.1973) er ph.d og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering pÄ Roskilde Universitet. Han har tidligere skrevet Til forsvar for kritikken (2007), hvor han diskuterede nyere kritiske teoridannelser. Han har desuden skrevet introduktioner til Axel Honneth (2003) Behovet for anerkendelse, (2006) Kamp om anerkendelse og redigeret (2005) Sociale patologier/ (s.m. Marie Østergaard). Alle pÄ Hans Reitzels Forlag. Han er formand for Dansk Sociologforening.

ANTROPOLOGISK DOKUMENTAR – I SPÆNDINGSFELTET MELLEM DET INTIME PERSONPORTRÆT OG DEN OVERORDNEDE SAMFUNDSANALYSE

Udgivet den af

d. 13. maj 2009 kl. 17:00 pÄ Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K. i lokale Lokale 1.1.18 (bygning 1, 1. sal, lokale 18). NÄr du stÄr i port 5a, gÄ til venstre op ad trappen.

ved Andreas MĂžl Dalsgaard, instruktĂžr, Den Danske Filmskole, og Christian Vium, ph.d.-studerende ved Institut for Antropologi, KĂžbenhavns Universitet

FRA THAILAND TIL THY OG TILBAGE IGEN – FILM, FORSKNING OG FORMIDLING (AFLYST)

Udgivet den af

d. 22. april 2009 kl. 17:00 pÄ Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1014 KÞbenhavn K. i lokale Lokale 1.1.18 (bygning 1, 1. sal, lokale 18). NÄr du stÄr i port 5a, gÄ til venstre op ad trappen.

ved Janus Metz, instruktĂžren bag to af de mest sete og omdiskuterede danske dokumentarfilm i 2008 (Fra Thailand til Thy og Fra Thy til Thailand).