SELVMÅL – DET EVALUEREDE LIV

d. 19. september 2007 kl. 19:00 på Sociologisk Institut, Øster Farimagsgade port 5 a, 1014 København K i lokale 1.1.18

”Livet skal leves effektivt og ansvarligt. Vi fører regnskab og måler kvalitet som aldrig før. Fra politik og sygepleje til familieliv og folkeskole styres livet efter moderne managementmetoder. Vi er udnævnt til direktører i eget liv, og intet overlades til tilfældigheder, personlig smag eller andet menneskeligt kaos”. Sådan skriver antropolog, ph.d. i ledelse og lektor ved Danmarks Designskole Karen Lisa Salamon i debatbogen Selvmål. Det evaluerede liv, der i foråret udkom hos Gyldendal. Gennem kulturkritisk og ironisk diskursanalyse og tætmaskede kildeangivelser formidler bogen hovedpointer i de seneste cirka 20 års sociologiske og antropologiske diskussioner om blandt andet nyliberalismens konsekvenser for dagliglivet og selvteknologiseringen af arbejdslivet. Salamon trækker især på sin egen forskning i nyåndelige tendenser indenfor styringsteknologier samt oplevelsesøkonomiens betydning for kulturproduktionen. Oplægget og debatten vil tage udgangs-punkt i bogens emnekreds og pointer.

En kritisk teoris elementer

Som afslutning på konferencen “Kritik i dag”, ser Rasmus Willig på mulighederne for begrundet normativ kritik og forsøger dernæst at udvikle en sådan kritisk teori. Den første præmis for at dette er, at der findes invariante antropologiske konstanter, som den kritiske teori kan bygge på. Rasmus Willig diskuterer her også kort kritikken af den kritiske teori som “normativ fundamentalisme”.

Kritik, krise og diagnose

Jens Erik Kristensen åbner konferencen ”Kritik i dag”, ved at se på forholdet og den etymologiske sammenhæng mellem begreberne kritik, krise. Dernæst et kig på de forskellige former for kritik og kritisk teori: fra klassisk oplysnings-tænkning over ”Foucault og alle de andre”, frankfurter-skolen og nyere kritisk teori.

Fostrets etiske status: krop, person, tid

Klemens Kappel diskuterer de forskellige syn på fostrets etiske status og hvordan man bør tage hensyn til fostret. Den etiske værdi fostret tillægges afgøres ofte ved om man betragter fostret som en person eller ej – eller endda som en potentiel person. Kommentar: Thomas Søbirk Petersen – adjunkt, ph.d. / Institut for Kultur og Identitet, RUC