Glædelig jul og tak for i år!

Glædelig jul og tak for i år! – Sociologisk Magasin og to kongresser i det nye år

En julegave fra Dansk Sociologiforening – Sociologisk Magasin ”Portrætter fra de sociologiske uddannelser i Danmark”

I 2019 satte vi i Dansk Sociologiforening et nyt projekt i gang, hvor vi ville, besøge de tre ”rene” sociologiuddannelser i Danmark: Esbjerg, Aalborg og København. Vi ønskede at bidrage med en række fortællinger fra uddannelserne, der kunne give alle interesserede mulighed for at danne et indtryk af de tre sociologiuddannelser.

Det blev til et projekt, der sendte vores studentermedhjælper Katrine Stribæk på tværs af landet for at møde studerende og studieledere på de tre sociologiuddannelser i København, Aalborg og Esbjerg. Her har hun, udover at interviewe, også delt billeder og videoer løbende gennem Dansk Sociologiforenings sociale medier, Facebook og Instagram. De ni interviews har handlet om uddannelserne og deres rammer, alle med en personlig vinkel. Under interviewene er vi kommet ind på alt fra uddannelsernes faglige opbygninger, til det sociale liv, de fysiske rammer, studiebyerne og fremtidsplanerne på hver af uddannelserne. Alt dette er blevet til dette tredje nummer af Sociologisk Magasin, hvor vi på baggrund af ni interviews tegner nogle individuelle portrætter fra de tre uddannelser.

Du kan nu læse de ni portrætter i den 3. udgave af Sociologisk Magasin med titlen ”Portrætter fra de danske sociologiuddannelser”. Magasinet finder du her.

Vi håber, at portrætterne kan bidrage med en ny og bedre forståelse af det sociologiske uddannelseslandskab. God læselyst!

 

Call for papers: Dansk Sociologikongres 2020

Hovedtema: Optimeringslogikker og forandringsprocesser: Konsekvenser for samfund og individer

Afdeling for pædagogisk sociologi, Dansk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet og Dansk Sociologiforening indbyder alle interesserede til Dansk Sociologikongres 2020.

Kongressen afholdes på DPU, Aarhus Universitet, Campus København den 26.-27. marts 2020.

Det danske samfund gennemlever en række ændringer i denne tid. Vi er vidner til fundamentale omstillinger på tværs af alle brancher og professioner. Disse omstillinger går ofte under modeordet ”disruption” eller mere seriøse koncepter så som den fjerde industrielle revolution.

Det karakteristiske er, at forandringernes hastighed ikke længere er lineære, men i højere grad eksponentielle. Samtidig er forandringernes omfang mere omfattende end tidligere: den digitale revolution og kombinationen af den med flere teknologier, som tilsyneladende indebærer paradigmeskift inden for økonomi, erhvervsliv, samfund og den individuelle sfære. Endelig synes forandringerne at være systematiske, dvs. betyde forandring af hele systemer på tværs af nationale grænser, typer af erhverv og det nationale og internationale samfund som helhed.

Denne overordnede forståelse opridser en udvikling, som indeholder problemstillinger, der ville sprænge rammerne for kongressen. Med henblik på at etablere en fokuseret faglig diskussion sættes overskriften ”optimeringslogik” i spil. Ønsket om at optimere og perfektionere har rødder tilbage fra Oplysningstiden og har udgjort en vedvarende tendens i de moderne samfunds selvforståelse. I de senere år har en del forskning f.eks. kunnet knytte denne tankegang til ”konkurrencestaten”. Vi opfordrer alle interesserede til at deltage i Sociologiforeningens kongres med papers og sessioner, der behandler sådanne temaer fra forskellige sociologiske vinkler, herunder empiriske studier, men også mere teoretiske perspektiver. Sessioner og papers om andre sociologiske emner er også velkomne.

Keynotes

  • Vera King, Universität Frankfurt am Main
  • Richard Arum, University of California Irvine

 Vigtige Datoer

  • Deadline for indsendelse af individuelle abstracts: 17. januar
  • Deadline for indsendelse af forslag til sessioner: 17 januar
  • Besked om accept af abstracts og sessioner: 3. februar

Et forslag til en session skal indeholde en titel, en kort præsentation af sessionens overordnede tema, navn på organisator, navne på deltagerne (minimum tre til en session) samt individuelle abstracts fra disse deltagere. Abstracts, der indsendes i forbindelse med et forslag til session, behøver ikke også at blive indsendt individuelt

Abstracts bedes sendes via hjemmesiden: https://konferencer.au.dk/dansk-sociologikongres-2020/ 

Forslag til sessioner sendes til sociologikongres@edu.au.dk

Call for sessions: Nordic Sociological Association Conference 2020

Call for session, deadline January 15th, 2020

Dear colleagues and fellow scholars,

From the 5th to the 7th of August 2020 the 30th Nordic Sociological Association Conference will be hosted by Oslo Metropolitan University. The conference heading for 2020 is: ‘The Sociology of Conflict: Global Transformations – Local Manifestations’.  We hereby invite the submission of sessions.

For more information see: https://www.oslomet.no/en/about/events/nsa-2020 (full conference page with more details to follow shortly).

Confirmed keynote speakers are Gurminder K Bhambra, Professor of Postcolonial and Decolonial Studies at the School of Global Studies, University of Sussex and Sari Hanafi, Professor of Sociology at the American University of Beirut and Chair of the International Sociological Assocation.

We welcome proposals for thematic sessions for the conference, which will include sessions under the main conference theme, as well as sessions on other themes in Nordic sociology. In the selection of sessions, we will emphasize academic quality as well as relevance, and ensure the conference is broadly representative of sociology in the Nordic countries.

Proposals for sessions should include

  • Title of session
  • Session organizer(s): name, affiliation, e-mail address
  • Abstract (not exceeding 500 words)
  • Type of session: Paper presentations; Roundtable, Workshop, Poster presentations
  • Selection of papers (organizer enjoy full liberty in whether/how to apply peer review of paper proposals)
  • Number of sessions (assuming 4 contribution in each session as the ideal)

The deadline for proposals for sessions is 15th of January, 2020. The organising committee will review the proposals and the decisions will be announced thereafter. Other dates and deadlines:

  • 1st of February: Decisions on sessions
  • 15th of March 2020: Deadline for papers
  • 1st of April 2018: Decisions on papers

We would be grateful if you could share this invitation as widely as possibly, contributing to ensure solid Nordic representation in Oslo in August 2020, and eventually to a successful conference!

Best wishes,

Kristian Berg Harpviken

Research Professor, Peace Research Institute Oslo (PRIO)

Chair, Nordic Sociological Association

Chair, Organizing Committee and Scientific Committee for NSA2020

God jul og vi ses i det nye år!

Så er der kun tilbage at sige at god jul og godt nytår! Vi glæder os til endnu et godt år med masser af nye arrangementer, kurser og spændende samarbejder!

Med venlig hilsen,

Dansk sociologiforening

Sociologisk Magasin 3 er udkommet

I det nyeste Sociologisk Magasin “Portrætter fra de danske sociologiuddannelser”, kan du møde studerende og studieledere fra uddannelserne i hhv. Esbjerg, Aalborg og København.

Magasinet er bygget op omkring ni portrætter, på baggrund af interviews har om uddannelserne og deres rammer, alle med en personlig vinkel. Under interviewene er vi kommet ind på alt fra uddannelsernes faglige opbygninger, til det sociale liv, de fysiske rammer, studiebyerne og fremtidsplaner på hver af uddannelserne.

Vi håber, at portrætterne kan bidrage med en ny og bedre forståelse af det sociologiske uddannelseslandskab.

Magasinet kan ses her

God læselyst!
Dansk Sociologiforening

Frit valg og Fake news

Tirsdag d. 5. november inviterede Dansk Sociologiforening til oplæg om fake news, nydhedsstrømmen, medier og algoritmer, på bagkant af valget. Efter de to oplæg var der spørgsmål og debat modereret af Dansk Sociologiforenings bestyrelsesmedlem Emma Steffensen Bach. Her kan du høre oplæggene fra både Mark Blach-Ørsten og Tobias Bornakke.

 

Oplæg ved Mark Blach-Ørsten, professor (mso) v. journalistisk på RUC:

Oplæg ved Tobias Bornakke, ph.d. og partner hos Analyse & Tal:

Stor tak til alle der deltog i arrangementet!

Dansk Sociologiforening

Frit valg og fake news

Nyhedsstrømmen – Om sandhed, udvalg og frygten for fake news – på bagkant af valget

Danmark er et åbent demokrati. Det vil sige, at vi har mulighed for at træffe frie og oplyste valg, baseret på den information vi bliver præsenteret for.
Men hvor frit er valget, når det kommer til stykket? Hvem vælger egentlig, hvilke nyheder og hvilken information vi bliver præsenteret for? Hvordan påvirkes vores tanker, holdninger – og i sidste ende vores ”frie” valg?
I en tid hvor en stor del af vores kommunikation og nyhedsstrøm udspringer fra de sociale medier, er det særligt interessant at forholde sig til, hvilke systematikker der ligger bag de nyheder, vi bliver præsenteret for. Er udvalget styret af mennesker eller robotter og algoritmer? Og er det i virkeligheden så problematisk?
Til svare på det – og som evaluering på det overståede folketingsvalg – afholder vi en paneldebat om vor tids nyhedsstrømme, fake news og det frie politiske valg.
Oplægsholderne er medieforsker og professor (mso) i journalistik Mark Ørsten fra Roskilde Universitet og PhD og Big Data specialist Tobias Bornakke fra Analyse & Tal.

Vi serverer kaffe/the under arrangementet.

Arrangementet finder sted tirsdag d. 5. november kl. 17.00 – 19.00 i lokale 35.01.44 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede.

Giv os meget gerne et praj om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook-begivenheden. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Vi glæder os til at se jer alle!

Dansk Sociologiforening

Sociologisk Quiznight

Med quizmasters Emma Steffensen Bach og Anders Hjorth-Trolle

Det er med den største fornøjelse at Dansk Sociologiforening kan invitere til Sociologisk Quiznight! Tiden er endelig kommet, hvor du kan vise dine medsociologer, at netop DU har allermest styr på alverdens nyttig og unyttig viden om sociologien og dens mange mysterier. Under kyndig vejledning af vores quizmasters Emma Steffensen Bach og Anders Hjorth-Trolle vil du og dit hold blive testet i en nærmest urimelig bred vifte af sociologisk og almen viden! Vi har lagt øl og vand på køl, indkøbt blændende præmier til det vindende hold og vi glæder os til at se dig!

Vi sælger øl/sodavand under arrangementet.

Arrangementet finder sted torsdag d. 26. september kl. 19.30 – 21.30 i lokalet ”Killingen” i Bygning 1 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle quiz-glade! – Og der er selvfølgelig eksklusive præmier til vinderne.

Giv os meget gerne et praj om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook-begivenheden. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Vi glæder os til at se jer alle!

Dansk Sociologiforening

Islamisk Feminisme + Filmvisning: ”Reformisten”

Ved Sherin Khankan

Kom med når Dansk Sociologiforening og Koordination for Kønsforskning inviterer til filmvisning og oplæg om islamisk feminisme. Arrangementets første halvdel byder på en visning af dokumentarfilmen ”Reformisten”, mens vi i anden halvdel får besøg af Sherin Khankan, som vil fortælle om islamisk feminisme.

Visning af filmen ”Reformisten”:

Dokumentarfilmen REFORMISTEN – den kvindelige imam følger i en årrække Sherin Khankan, mens hun er ved at etablere og åbne en af de første moskeer i Europa ledet af kvindelige imamer.

Moskeens medlemmer er forenede om én vigtig mission: De kæmper for en genlæsning af Koranen som bygger på tolerance, ligestilling og islamisk feminisme, – en tilgang som bringer dem på kant med den typiske islamske praksis, den patriarkalske tolkning og den udbredte islamofobi.

Moskeen kæmper for kvinders ret til at kunne lade sig skille og vie på tværs af religioner. Men kvinderne i moskeen er splittede. Skal de kæmpe i det skjulte eller stå frem – skal de tage små forsigtige skridt mod målet eller stille sig op på barrikaderne? Sherin ønsker at sætte tempoet op. Men da hun begynder at tale offentligt om vielser mellem muslimske kvinder og ikke-muslimske mænd, begynder en splittelse i organisationen som truer moskeens fremtid.

Oplæg ved Sherin Khankan:

Som Danmarks (og Skandinaviens) første kvindelige imam skrev Sherin Khankan sig ind i historien, da hun i 2016 åbnede Mariam Moskeen i Indre København og har siden været toneangivende for debatten om ligestilling og kvinders ret til skilsmisse og interreligiøse ægteskaber.

Som datter af en kristen finsk mor og en muslimsk syrisk far er Sherin selv født og opvokset i et krydsfelt mellem øst og vest og kristendom og islam. Og således har hun gennem sin opvækst holdt jul med sin mor og ramadan med sin far. Som 20-årig valgte Sherin islam og blev optaget af Sufismen, som også er afgørende for hendes virke i dag som imam og foredragsholder.

Sherin er uddannet cand.mag. i religionssociologi og filosofi fra Københavns Universitet, hvorefter hun læste arabisk i et år i København, seks måneder i Kairo og 13 måneder i Damaskus Syrien. Herudover har hun læst islamisk sjælesorg og er senest afsluttet en uddannelse som kognitiv psykoterapeut.

Vi serverer kaffe/the under arrangementet.

Arrangementet finder sted torsdag d. 3. oktober kl. 17.00 – 19.15 i lokale 35.01.06 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede.

Giv os meget gerne et praj om, hvorvidt du kommer ved at trykke ”deltager” på Facebook-begivenheden. Her kan du også finde opdateringer, hjælp til at finde vej mm.

Vi glæder os til at se jer alle!

Dansk Sociologiforening og Koordination for Kønsforskning

Sociologiens bidrag til klimaproblematikken – I Aalborg

– Hvordan arbejder sociologer med at imødegå den globale klimaudfordring?

I samarbejde med Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, inviterer vi fredag d. 27. september kl. 16.00-19.00 til oplæg om sociologiens bidrag til klimapolitikken.

Vi har inviteret fire sociologer, der vil fortælle om deres arbejde, og hvordan de hver især bruger sociologien i deres bidrag til at løse klimaproblematikkerne. Præsentationerne danner udgangspunkt for en åben diskussion med spørgsmål fra salen. Diskussionen modereres af Hanne Louise Jensen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

De fire sociologer er:

Lina Katan: Lina er specialkonsulent og er erhvervs ph.d ved Dansk Affaldsforening, hvor hun skal skaffe viden om, hvad der sker før, under og efter, vi står med et stykke affald i vores hverdag. Håbet er, at den viden kan bidrage til, at mere affaldssortering bliver en helt ubemærket del af vores liv.

Anne Mette Sørensen Langvad: Anne Mette er projektleder ved PlanEnergi, hvor hun udvikler kommunalt klimaregnskab og redskaber til strategisk klimaplanlægning. Tidligere var hun chefkonsulent i Region Midtjylland inden for cirkulær (bio-)økonomi og vedvarende energi.

Susanne Søndergaard Kollerup: Susanne er projektleder ved Center for Grøn Omstilling ved i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, hvor hun bl.a. arbejder med screeninger af butikker Netværk for Grøn Detail med henblik på implementering af bæredygtige tiltag og adfærdsanalyse af borgernes brug af affaldssorteringsordninger

Anders Rhiger Hansen: Anders er seniorforsker på Aalborg Universitet. Hans forskning omhandler primært bæredygtigt forbrug med fokus på husstandes energiforbrug, køb af teknologier og hvordan disse teknologier indvirker på husstandes hverdagspraksis. Desuden underviser han i forbrugssociologi og bæredygtigt forbrug. Hovedbudskabet fra Anders er, at fokusere på praksisser fremfor inpider, (praktiske) forståelser fremfor (diskursive) værdier, vaner fremfor adfærd og dispositioner fremfor valg.

Moderator:

Hanne Louise Jensen: Hanne Louise er lektor i sociologi på AAU og koordinator for valgfaget i miljø- og klimasociologi samt vejleder på AAU megaprojekt samarbejdet med Aalborg kommune der handler om at gøre det nemt at være bæredygtig indenfor mobilitets-, affalds- og forbrugsområdet. Derudover er hun med i årets planlægningskomite for den sociologiske minikonferencen ’Red verden’.

Arrangementet finder sted fredag d. 27. september kl. 16.00 – 19.00 i Aalborg, lokale meldes ud snarest på Facebook-begivenheden.

Vi byder på kaffe/the og kage.

OBS: Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede, men kræver tilmelding via mail til Jonas Stage på jonasts@socsci.aau.dk  – der er 50 pladser efter først til mølle-princippet.

Vi glæder os til at se jer alle til spændende klimadebat!

Dansk Sociologiforening og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, AAU

Kausal inferens

– Værktøjer til kvantitativ analyse

Mange af sociologiens spørgsmål drejer sig om kausale sammenhænge: Hvad betyder forældres uddannelse for deres børn livschancer? Giver stærke fagforeninger bedre lønninger? Hvad får folk til at blive kriminelle? Af mange årsager er det svært at besvare spørgsmål som disse, med de redskaber, som den kvantitative sociolog ofte står med. På dette korte kursus vil vi diskutere udfordringerne ved kausal inferens og tale om nogle af de værktøjer, som man kan anvende for at svare på spørgsmål om årsagssammenhænge.

Selvom vi skal diskutere emner som naturlige eksperimenter, fixed effects-modeller og paneldata, kræver kurset ikke indgående kendskab til kvantitative metoder. Det vil være en fordele at kunne huske sin lineære regression sådan nogenlunde, men det er logikken bag metoderne, snarere end matematikken, der er i fokus.

Kursets underviser er Anders Hjorth-Trolle, cand.scient.soc, Ph.d. og forsker hos Rockwool Fonden.

Vi byder på kaffe/the undervejs og en let aftensmad i pausen.

Metodekurset afholdes torsdag d. 26. september kl. 16.00 – 19.00 i lokale 4.1.18 (Forskningskollektivet) på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men kræver tilmelding.

Du kan blive medlem her.

Du følge med i opdateringer på Facebook under begivenheden for metodekurset her.

Vi glæder os til at se jer!

Dansk Sociologiforening

Efteråret 2019 i Dansk Sociologiforening

EFTERÅRET ER OVER OS!

Kom med og til efterårets spændende arrangementer!

Efter en lang og god sommer er Dansk Sociologiforening ved at være tilbage igen, og vi er klar til at søge ly for efterårsvejret sammen med jer, og vi har noget for enhver sociologisk smag på programmet. Vi skal både hygge os til sociologisk quiznight, se film og høre om islamisk feminisme, dykke ned i kausal inferens i kvantitative studier og så skal vi diskutere både fake-news og sociologiens rolle for klimaproblematikken (denne gang i Aalborg).

Så sæt kryds(er) i kalenderen, og følg med i opdateringer og tilføjelser til efterårets program på vores hjemmeside og på vores Facebook.

Sociologisk Sommerlejr har haft sin debut!

Sommeren har ikke været helt stille i Dansk Sociologiforening, da vi i år for første gang inviterede til Sociologisk Sommerlejr hos Møn Camping. Weekenden bød på masser af spændende oplæg og samtaler om fællesskaber i de smukke rammer på Møn Camping. Udover de mange oplæg bød weekenden også på grillmad, bålhygge, badning for de friske og et festligt og musikalsk indslag fra Sociologisk Revy! Vi i Dansk Sociologiforening var stolte over at se så mange danske sociologiske miljøer og universiteter repræsenteret, med deltagere fra både KU, AAU, RUC, SDU, Metropol -og endda DTU. Er du nysgerrig og vil se mere af, hvad weekenden bragte, så kan du smutte ind på Dansk Sociologiforenings Instagram-profil og se meget mere.

Stor tak til alle der deltog! Vi håber på at kunne gentage succesen næste år!

Metodekursus: Kausal inferens

– Værktøjer til kvantitativ analyse

Efterårets første arrangement er finder sted torsdag d. 26. september, ved et metodekursus særligt for alle jer medlemmer.

Mange af sociologiens spørgsmål drejer sig om kausale sammenhænge: Hvad betyder forældres uddannelse for deres børn livschancer? Giver stærke fagforeninger bedre lønninger? Hvad får folk til at blive kriminelle? Af mange årsager er det svært at besvare spørgsmål som disse, med de redskaber, som den kvantitative sociolog ofte står med. På dette korte kursus vil vi diskutere udfordringerne ved kausal inferens og tale om nogle af de værktøjer, som man kan anvende for at svare på spørgsmål om årsagssammenhænge.

Selvom vi skal diskutere emner som naturlige eksperimenter, fixed effects-modeller og paneldata, kræver kurset ikke indgående kendskab til kvantitative metoder. Det vil være en fordele at kunne huske sin lineære regression sådan nogenlunde, men det er logikken bag metoderne, snarere end matematikken, der er i fokus.

Kursets underviser er Anders Hjorth-Trolle, cand.scient.soc, Ph.d. og forsker hos Rockwool Fonden.

Vi byder på kaffe/the undervejs og en let aftensmad i pausen.

NB.: Bliv hængende til en kold øl efter kurset, og deltag i vores aften-arrangement ”Sociologisk Quiznight” – Mere om dette følger.

Metodekurset afholdes torsdag d. 26. september kl. 16.00 – 19.00 i lokale 4.1.18 (Forskningskollektivet) på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5A, 1353 København K.

OBS: Arrangementet er kun for medlemmer af Dansk Sociologiforening. Kurset er gratis, men kræver tilmelding her.

Du kan blive medlem her, og du følge med i opdateringer på Facebook under begivenheden for metodekurset her.

Så er der kun tilbage at sige at glæder os til endnu god sæson og masser af spændende oplæg og debatter med sammen med alle jer!

Med venlig hilsen,

Dansk sociologiforening

Efterårsprogram

Efteråret nærmer sig med hastige skridt, og vi i Dansk Sociologiforening er klar med efterårsprogram med noget for enhver sociologisk smag!

Vi skal både hygge os til sociologisk quiznight, se film og høre om islamisk feminisme, dykke ned i kausal inferens i kvantitative studier og så skal vi diskutere både fake-news og sociologiens rolle for klimaproblematikken (denne gang i Aalborg).

Så sæt kryds(er) i kalenderen, og følg med i opdateringer og tilføjelser til programmet her på Facebook og på vores hjemmeside.