Diskussion mellem salen og panelet: Rasmus Willig, Martin Fuglsang, Ida Schultz og Lars Geer Hammershøj

Som afslutning på konferencen “Kritik i dag”, ser Rasmus Willig på mulighederne for begrundet normativ kritik og forsøger dernæst at udvikle en sådan kritisk teori. Den første præmis for at dette er, at der findes invariante antropologiske konstanter, som den kritiske teori kan bygge på. Rasmus Willig diskuterer her også kort kritikken af den kritiske teori som “normativ fundamentalisme”.

Frederiks Stjernfelt ser ved konferencen ”Kritik i dag” på de forskellige normative og ideologiske baser, hvorfra kritikken udøves, og deres indbyrdes forhold.

Lars Geer Hammershøj fortsætter fra Jens Erik Kristensens oplæg ved konferencen ”Kritik i dag”. Han analyserer forskellen mellem samtidsdiagnosen og samtidsbeskrivelsen, hvorved paradokset opstår: ”Alle laver samtidsdiagnoser, men ingen laver samtidsdiagnoser”

Jens Erik Kristensen åbner konferencen ”Kritik i dag”, ved at se på forholdet og den etymologiske sammenhæng mellem begreberne kritik, krise. Dernæst et kig på de forskellige former for kritik og kritisk teori: fra klassisk oplysnings-tænkning over ”Foucault og alle de andre”, frankfurter-skolen og nyere kritisk teori.

Diskussion af “Neutralisme og kontroversielle spørgsmål: Skal vi tillade abort for den gode stemnings skyld?”

Morten E. J. Nielsen analyserer det liberale neutralistiske argument for at staten ikke må forbyde abort. Argumentet forekommer svagt på flere planer, hvorfor Morten Nielsen vil forsøge at finde for andre overordnede argumenter. Kommentar: Klemens Kappel

Diskussion af “Fostrets etiske status: krop, person, tid”

Klemens Kappel diskuterer de forskellige syn på fostrets etiske status og hvordan man bør tage hensyn til fostret. Den etiske værdi fostret tillægges afgøres ofte ved om man betragter fostret som en person eller ej – eller endda som en potentiel person. Kommentar: Thomas Søbirk Petersen – adjunkt, ph.d. / Institut for Kultur og Identitet, RUC

Diskussion af “Striden om sene aborter”

Henrik Kjeldgaard Jørgensen ser på de opfattelser af fostrets etiske status som har ligget til grund for diskussionen om abortgrænsen. Det er dog vanskeligt at give en begrundelse for de synspunkter, som ikke har en kontraintuitive implikationer. Spørgsmålet bliver derfor, hvad stiller man op i sådan en situation? Kommentar: Mette Hartlev, docent, dr. jur. / Juridisk Fakultet, KU

Diskussion af “Samfundslegemer og ønskebørn. Abortpolitiske rationaliteter”

Sniff Andersen Nexø tager udgangspunkt i hendes ph.d.-afhandling ”Det rette valg. Dansk abortpolitik i 1930’erne og 1970’erne”. I oplægget forsøger hun at give et billede af den historiske forståelse af kvinden, fostret og barnet gennem en diskursanalyse af abortpolitikken i forbindelse med lovene i 1937 og 1973. Kommentar: Janne Rothmar Herrmann

I foredraget diskuterer Hvenegård-Lassen, gennem en komparativ analyse af en dansk og en svensk kommune, integrationsproblemer i et governentality-perspektiv. Hvilke forvaltningsmæssige praksiser dominerer i disse integrationsindsatser. Herunder diskuteres blandt andet begrebet ’viljen til arbejde’?

Hvad skal der til for at være integreret i det danske samfund? Dette spørgsmål bliver diskuteret i Grünenberg fordrag, der tager udgangspunkt i en bestemt gruppe flygtninge, nemlig voksne Bosniske flygtninge. Hvordan bliver denne gruppe italesat, dels af det etablerede danske samfund og dels af flygtninge og indvandrergrupper indadtil.

Carsten Bagge Lausten om Boltanski & Chiapellos værk “Den nye kapitalsmes ånd”

I oplægget vil Gorm Harste beskrive forskellige systemiske dynamikker, der ligger bag besyngelsen af reformfeberen i samfundsforandringen. I modsætning til kapitalismen kan Tiden og Tempoet ikke afskaffes. Men er det kapitalismen der er primus motor i samfundsudviklingen?

I Immanuel Kants skelnen mellem ’verden’ og ’natur’ diskuterer Jøker Bjerre behovet for miljøets politiske genkomst. Den ”verdenslige” variant er den, der går ind for fredning af oprindelige landskaber, dyrs rettigheder, politisk forbrug, begrænsning af den lokale befolknings adgang til naturområder, etc. Den ”naturlige” økologiske bevægelse, derimod, arbejder for politiske forandringer af samfundet i almindelighed.

I oplægget vil Beck Holm forsøge at identificere nogle af de væsentligste konflikter mellem modstridende legitimeringssystemer med henblik på en nærmere forståelse af dels konsekvenserne for de kapitalistisk producerende samfund, dels muligheden for en antikapitalistisk politisk praksis.

Oplægget vil forsøge at rekapitulere den oprindelige forbindelse mellem biopolitik og politisk økonomi, hvorefter der skrides til en diskussion af den nutidige bioøkonomi. I flere diagnoser af nutidens kapitalisme spiller kategorien ’liv’ en central rolle, idet økonomien hævdes at blive transformeret fra baseret på fysisk kapital til nu også at kapitalisere på viden og på den såkaldt humane kapital.

Har Kapitalismen som konstitueret økonomisk system fortsat brug for støtte fra spirituelt-etiske ressourcer, ligesom det ifølge Max Weber var tilfældet under systemets historiske konstituering. Her bliver Boltanski og Chiapello’s bog The New Spirit og Capitalism præsenteret som et bud på Webers gamle tese.

Paneldiskussion mellem Michael Hardt, Peter Miller og Henrik Dahl fra den danske sociologkongres 2005

Camilla Sløk, Steen Sidenius, Ole Bjerg i paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Rasmus Willig, Lars Geer Hammershøj, Martin Fuglsang, Anders Fogh Jensen, Rasmus Jonsen i afsluttende paneldebat på konferencen om sociale patologier.

Camilla Sløk prøver som teolog at forstå den patologiske tanke gennem religionen. Hvorfor er mennesker stadig troende? Kan man forstå religion som social patologi i en ellers oplyst verden? Bl.a. nævner Sløk fundamentalisme som mulig sociale patologi.

Steen Sidenius mener at tragikerens spillerum er frisat i den moderne horisont. Vigtigere er det måske, at der viser sig en forskel mellem moral- og ekstramoralsk tragik. I kølvandet på Nietszche ønsker foredraget at spørge til horisonten for en ekstramoralsk tragik – og i forhold til ‘helbredelse’ at tænke kunsten som fastholdt tonicum.

Lars-Henrik Schmidt forsøger på at udstanse ’vreden’ som socialanalytisk kategori samt i lyset heraf at drøfte vreden som eventuel social patologi og spiralbevægelse. Spørgsmålet er, om vreden som tildragelse er i tiltagende. Er det passende at gøre en vredesproblematik gældende? Han taler desuden om respekt overfor anerkendelse.

Anders Fogh Jensen behandler spørgsmålet omkring sociale patologier, gennem medicinsk defineret epidemier. Han vil forstå menneskenes organiseringsmåder i forbindelse med epidemier af forskellige medicinsk definerede sygdomme.

Lars Geer Hammershøj forstår begrebet om sociale patologier i relation til et selvdannelsesperspektiv. Sociale patologier udspringer ikke længere af sociale hindringer for selvrealisering – hvilket er den traditionelle opfattelse i socialfilosofien inklusiv Honneth – men af selvrealiseringen selv.

Ifølge Rasmus Jonsen indebærer Oplevelsesøkonomien en forbrugsform, der med opfordringen eller invitationen til deltagelse i varens færdiggørelse har sit spejlbillede i den måde depressionsdiagnosen har ændret karakter i løbet af de sidste 10 år i retning af en funktionspatologi.

Ole Bjerg har den tese, at de forskellige patologier består i, at man er “kommet for tæt på objektet”. I ludomani er man “kommet for tæt på pengene”. Resultatet er et desublimeret forhold til et objekt, som iøvrigt har en sublim status i den kapitalistiske ideologi.

Martin Fuglsang diskuterer hvilke muligheder der er for kritik i en verden hvor den kapitalistiske cirkulation vedvarende ekspandere igennem et humanistisk imperativ, hvor begreber som selvbestemmende, selvregulerende og ikke mindst selv-valoriserende spiller en central rolle.

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” holder Jørgen Dehs et foredrag der sætter kreativitetsbegrebet ind i en kunstteoretisk og kunsthistorisk sammenhæng.

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” diskuterer Lars Geer Hammershøj de pædagogiske implikationer af at den samfundsmæssig fordring har ændret sig så der i dag er fokus på kreativitet og innovation frem kompetence og læring.

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” reflekterede Steen Nepper Larsen kritisk over kreativitetsbegrebet i en kapitalismekritisk diskussion.

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” kigger Ulrik Houlind Rasmussen på kreativitetsbegrebet i en teologihistorisk optik. Kreativitetsbegrebet er en kristen kategori!

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” præsenterer Jens Erik Kristensen programmet for socialanalytisk samtidsdiagnose. Kreativitetsbegrebet bliver kort introduceret i sammenhæng med dette forskningsprogram.

Ved konferencen “viljen til kreativitet og innovation” holdt Michael Lindholm oplæg om Danmark som kreativ stormagt i traditionel diskussion om international konkurrenceevne.

I forbindelse med en konference på CFS gentænker Axel Honneth i denne forelæsning tingsliggørelsesbegrebet og prøver at forstå hvad et forfejlet selvforhold er. Denne bearbejdning sker gennem Lukacs, Dewey og Heidegger.